Klumme: EM lige til spisetid

Sommeren 2021 var den, hvor vi kom på fornavn med Pierre-Emile, Simon og Yussuf, og hvor vi endnu en gang sang med på "Re-Sepp-ten" og "En for alle", selvom der traditionen tro var indspillet en ny sang til slutrunden. Denne gang havde Alphabeat fået æren, og sangen hed "Danmarks Dynamite", men også den måtte se sig slået af 80'er-holdets klassikere, ligesom alle andre slutrundesange siden 1988. Det var sommeren, hvor vi alle i overført betydning holdt vejret, fra der var spillet 42 minutter af Danmarks åbningskamp mod Finland og indtil meldingen om, at Christian Eriksens tilstand var stabil på Rigshospitalet. Og det var sommeren, hvor fodboldinteresserede familier skulle få aftensmaden til at passe med, at fire af Danmarks kampe blev fløjtet i gang præcis klokken 18, som vist stadig er et populært tidspunkt for dagens tredje måltid.

I USA er det at spise foran fjernsynet til store sportskampe en fast tradition, og på et hav af hjemmesider kan man finde inspiration og forslag til den helt rigtige mad og de helt rigtige snacks, mens man ser en fodboldkamp på amerikansk, altså en af dem, hvor spillerne stort set ikke bruger fødderne. Der kommer selvfølgelig chips, popcorn og peanuts på bordet sammen med forskellige slags dip. Derudover er chicken wings, sliders og tacos fast inventar. Inden man får set sig om, er det blevet en hel lille buffet. I 2019 udgav madleveringstjenesten Grubhub en top 5 over den mad, flest bestilte på kampdage. Førstepladsen gik til sandwich med røget spidsbryst, og på de næste pladser fulgte latinamerikanske pirogger med cheeseburgerfyld, peberburger, stegt kylling samt makaroni og ost med buffalo sauce, som er en sauce lavet med smør, eddike, cayennepeber og en chilisauce.

Nu har amerikansk fodbold ikke ret meget at gøre med den fodbold, resten af verden spiller, måske lige bortset fra at hvert hold har 11 spillere på banen ad gangen. Og så er der selvfølgelig en bold, men de er lige så forskellige som sportsgrenene. Derfor blev der ikke kigget mod USA, men mod Europa, da medspiseren og jeg skulle vælge mad til ottendedelsfinalen mod Wales. Ligesom den skæbnesvangre åbningskamp mod Finland, gruppekampen mod Belgien og kvartfinalen mod Tjekkiet begyndte den klokken 18, men som den eneste skulle den nydes med en lille buffet foran fjernsynet. Åbningskampen blev spillet i den weekend, hvor min far og jeg havde aftalt at fejre vores fælles fødselsdag, selvom den først faldt i den følgende uge. Jeg havde lovet at lave mad, og de braiserede lammekoteletter kom på bordet ved 17-tiden. Til kampen mod Belgien blev der grillet for medarbejderne i gården på bladhuset i Rønne, og kvartfinalen fulgte samme mønster som åbningskampen, bortset fra at menuen var toscansk svinemørbrad med tomatsauce og tagliatelle.

Tyskland bød ind med nogle syltede agurker. Vi tænker måske ikke på det som en tysk specialitet, men oprindeligt dækkede begrebet agurketid faktisk over, at berlinerne – indbyggerne i Berlin, ikke kagerne – om sommeren gik og ventede på, at agurkerne blev modne, så de kunne komme i gang med at sylte dem.

At se kampen sammen blev aftalt under en middag på Restaurant Det Røde Pakhus i Rønne, og der tegnede sig hurtigt et billede af en buffet bestående af en række småretter ligesom i USA, men alligevel ikke. Inden jeg fik tænkt mig om, havde medspiseren budt ind med varmrøget østersølaks, iberisk sortfodsskinke, comté og brandade. Laksen kender de fleste sikkert, selvom den i disse dioxintider ikke er lige så udbredt, som den var i min barndom. Den lufttørrede skinke fra spanske sortfodssvin kan man være heldig at møde i et lokalt supermarked, så den er nok heller ikke helt ukendt. Den franske ost comté er der nok også en del, der har stiftet bekendtskab med. Den fremstilles i Jurabjergene i det østlige Frankrig, hvor osten af upasteuriseret mælk modnes i kølige og fugtige grotter, inden den efter mindst fire måneder kommer frem igen og smager dejligt af frugt, nødder og salt. Brandade er også en fransk specialitet, nærmere bestemt fra Nîmes i Sydfrankrig tæt på Middelhavet. Klassisk består den af kartoffelmos blandet med saltet torsk, der er pocheret i mælk, og den får en sprød overflade i ovnen. Jeg kan ikke garantere, at det er sådan, medspiseren laver den, da inspiration ofte spiller en større rolle end opskrifter, når hun laver mad. Det var nok også derfor, at den blev serveret med estragonolie, da dagen oprandt.

Jeg var bagud 4-0, og over middagen på restauranten var det ikke til at vide, at det også ville blive resultatet i fodboldkampen. Jeg tog mig sammen og sagde, at jeg ville hente nogle italienske oliven i den lokale torvehal, en salami samme sted og lidt vesterhavsost hos ostehandleren på hjørnet, og så ville jeg bage et af mine surdejsrugbrød, som vi kunne skære i tynde skiver og riste. Det samme kunne vi med et hvidt brød fra en af de lokale bagere.

Mange af Danmarks kampe ved EM i fodbold begyndte lige til spisetid, hvis spisetid altså er klokken 18. Det var uden tvivl en udfordring i mange hjem, hvor fodbold og mad måtte kombineres. Det kan man gøre på mange måder. Her er ét bud. Foto: Henrik Nielsen

Vi var nu oppe på ni buffetbidrag fra fire af EM-slutrundens lande, og hvis vi beslutter, at laksen var klækket i en svensk elv, inden den voksede sig større og blev fanget, var vi oppe på fem. Men vi var ikke færdige, hverken med buffeten eller med at føje lande til. Salamien blev en italiensk trøffelsalami, så den ændrede ikke noget, men hos ostehandleren fik osten med saltkrystaller fra Vesterhavet selskab af en engelsk cheddar røget over æblesmuld. Og på selve dagen blev der fundet lidt flere godbidder i køkkenet derhjemme. Tyskland bød ind med nogle syltede agurker. Vi tænker måske ikke på det som en tysk specialitet, men oprindeligt dækkede begrebet agurketid faktisk over, at berlinerne – indbyggerne i Berlin, ikke kagerne – om sommeren gik og ventede på, at agurkerne blev modne, så de kunne komme i gang med at sylte dem. Som det eneste land uden et landshold i ottendedelsfinalerne havde Ungarn også lyst til at spille med. Derfra kom en kolbász, en røget svinekødspølse smagsat med nationalkrydderiet paprika. Dermed var vi oppe på otte lande, lige nok til en runde kvartfinaler, som var det, Danmark kvalificerede sig til med sejren over Wales. Faktisk kunne netop Wales også have været repræsenteret, da medspiseren ejer en walisisk bagesten og en kogebog til samme, men så langt tænkte vi ikke i dagene op til kampen. Det hele blev skyllet ned med en lokal cider, men mulighederne for drikkevarer er lige så mangfoldige som sortimentet i butikkerne.

Buffeten handlede ikke kun om at få noget godt at spise, den handlede også om at garantere en god aften, uanset om Danmark ville ende med at vinde kampen på Johan Cruijff Arena i Amsterdam. Der må man give amerikanerne, at de har regnet den ud ved at kombinere forkert fodbold, rigtige venner og noget godt at spise, og en samling småretter er alt andet lige mere velegnede end et tallerkenserveret måltid, medmindre man har et fjernsyn i spisestuen eller køkkenet. Og det behøver altså ikke at være fastfood fra et eller flere af de lokale spisesteder, man kan selv sammensætte en lille buffet af sine egne, små livretter, som nemt kan spises med fingrene. Måske værd at huske, næste gang Danmark eller et andet yndlingshold spiller en afgørende kamp i fodbold, håndbold, ishockey eller en helt fjerde sportsgren, man går op i.

Henrik Nielsen er journalist på Bornholms Tidende. Han har arvet interessen for fodbold fra sin far, selvom han i de senere år er begyndt at holde mindre og mindre af sporten, blandt andet forbi spillerne er blevet kedeligere og mere distancerede fra tilhængerne, end dengang de hed Elkjær, Arnesen og Lerby. Det ændrede sommeren 2021 på.