Hvorfor forguder alle ADHD disse dage?

KOMMENTAR | DEBAT | Tirsdag 10. december 2024 • 19:00
Af:
Diana Brandt Pedersen
3700 Rønne
KOMMENTAR | DEBAT | Tirsdag 10. december 2024 • 19:00

En kommentar til TV2 Bornholms udsendelse d. 9. december

ADHD har fyldt meget i mange danskeres og bornholmeres bevidsthed den sidste uge fordi flere og flere får diagnosen og bliver medicineret for den, men hvorfor kun forholde sig til de positive aspekter i denne diagnose?

Diagnosen giver begrænsninger

Jeg har ikke mødt en eneste i denne uge og debat, der har villet forholde sig negativt til diagnosen og hvilke konsekvenser, der følger med den. Så lad mig lige ridse op.

Du kan IKKE blive hvad, du vil, hvis du har ADHD. Politiet og forsvaret nægter oftest folk på ritalin eller andre ADHD præparater adgang til uddannelserne, så det er da negativt, hvis det er noget, som man drømmer om at blive.

Du har problemer, hvis du skal forny dit kørekort eller vil tage stort kørekort og skal kæmpe med Fædselsstyrrelsen ugentligt for at blive godkendt.

Kan man slippe af med diagnosen? Ja

Ydermere så synes jeg, at det er under al kritik, at formanden for ADHD foreningen benægter, at man kan slippe af med sin ADHD igen.

Vi bor i et land, hvor vi har ret til genudredninger, og jeg er selv et eksempel på dette. Jeg fik diagnosen som 10-12 årig via Bornholms Psykiatri og har kæmpet med konsekvenserne af den hele mit liv til jeg fik børn - så ville jeg gøre noget ved det.

Her har jeg så netop fået en genudredning, der siger jeg er diagnosefri.

Dette har jeg en erklæring på!

Derfor forstår jeg ikke, hvorfor der ikke er nogen, der også ønsker at fortælle den side af sagen, og at ADHD formanden ikke står op for dem, der kæmper for at komme af med den og bakker op om det - for det er da tankevækkende, at Bornholm på landsplan har flest udredte og flest på medicin.

FÅ ABONNEMENT