Hvad er bornholmsk kultur?

De, der går forrest med kulturfanen, kan ikke stå stille.

Børn har legekultur, et fodboldpublikum har fodboldkultur, Frankrig har en særlig madkultur, og italienere har deres helt egen trafikkultur – og sådan kan man blive ved. Kultur vokser ud af en befolknings fælles traditioner, vaner, værdier og opførsel, og den binder os sammen med en kraft, der ofte er større, end man tænker over i det daglige.

Når man står midt i det hele, kan det være svært at få øje på den fælles kultur for bare træer, men på afstand er det lettere at se mønstret og det fælles. Det kender de fleste, der har rejst, uanset om det er til Sverige, Indien, København eller Vestjylland.

En stærk kultur bliver ofte beundret, hvad enten man egentlig synes om den eller ej. For en stærk kultur er udtryk for en fælles historie, solidaritet og modstandskraft. Det er alt sammen positive ting, der giver den enkelte tryghed og en følelse af at høre til blandt venner.

Bornholm har sin egen kultur

Jeg er ikke født på Bornholm, men ud over i Danmarks hovedstad København tror jeg oprigtigt ikke, der er noget sted i landet, som så mange danskere har et personligt forhold til som Bornholm. En relation der er skabt gennem generationers uendeligt mange skoleekskursioner til øen fra alle afkroge af landet, gennem mere end 100 års vedholdende og trofast turisme, og senest gennem mere end 10 års succesrige folkemøder - og ikke at forglemme den udødelige kultfilm ”Far til fire på Bornholm”.

Det er et forhold til Bornholm der ikke bare er positivt, men for nogen næsten er en slags kærlighedsforhold til øen. Det skal man ikke snakke med ret mange besøgende om, for at få bekræftet.

Bornholms kultur drager. Uanset om man er til historiske rundkirker, verdensanerkendt kunsthåndværk i alle afskygninger, lange vandreture i Almindingen og langs kysten, slotsruiner, cykling, trolley fiskeri, smukke klippeformationer, musik, en lang historisk østolthed, kunst, charmerende havnemiljøer, solskin, veteranbil træf, bindingsværkshuse og stokroser, naturmuseer med dinosaurer, fred og ro om vinteren, det bornholmske sprog, fodboldgolf, hvide sandstrande eller den million andre ting, som tilsammen tegner Bornholm. Alt sammen højst 30 kilometer væk, når først man er kommet til øen.

Jeg skal ikke kloge mig på, hvad den bornholmske kultur helt præcist er, men det er egentlig også mere interessant, at alle danskere kan mærke den. Jeg vil mene at Bornholm på mange måder er et kulturelt forbillede for resten af landet og betyder mere for Danmark, end vi selv tænker over. Det er ikke noget vi behøver at prale med, men det er godt at vide, og at føle den tryghed og det fællesskab, som det giver.

Hvad skal vi med mere kultur på Bornholm?

Hvis alt er så godt, hvorfor skal vi så diskutere den bornholmske kultur? Hvorfor spilde tid på at drømme sig andre steder hen, hvis man allerede bor i et lille ”paradis”? Fordi verden ikke står stille, og fordi de, der går forrest med kulturfanen, ikke kan stå stille.

Hvis vi forestillede os at staten, kommunerne og alle fondene lige pludselig stoppede al offentlig og privat kulturstøtte, hvad ville der så ske med kulturen? Hvis det skete, er jeg overbevist om at kunstnere, kunsthåndværkere, musikere (og instrumentbyggere), forfattere, ildsjæle, mennesker med stærke holdninger og andre ville blive ved med at skabe mange slags kulturelle udtryk. Lige siden hulemalerierne og oprindelige stammeritualer, har mennesker til alle tider haft behov for at udtrykke sig kunstnerisk eller mytisk i en eller anden forstand - med eller uden tilskud. Også på Bornholm.

Fra de oprindelige stammesamfund til moderne nationer har kunst og kultur været en del af os selv og vores bevidsthed. Kultur er en uadskillelig del af os selv, og derfor er det indlysende at fællesskabet – primært det offentlige og de kulturstøttende fonde - fortsat skal yde støtte til Bornholmsk kunst og kulturelle formål i bred forstand.

Bornholms Regionskommune har netop vedtaget sit budgetforlig for 2024. Det er svært at gennemskue størrelsen af den samlede kulturstøtte i den offentliggjorte forligstekst, og det bliver interessant at holde øje med detaljerne efterhånden som pengene bliver udmøntet.

Et lille hjørne af det bornholmske kulturlandskab hedder LAG Bornholm. LAG er en EU-pengekasse, der administreres af lokale grupper, LAG’er, rundt om i Europa, også på Bornholm. Vores lokale LAG Bornholm og dens bestyrelse har mulighed for at dele et par millioner kroner ud om året. Pengene kan gives til fællesskabsfremmende projekter, til arbejdspladser på øen, til øget entreprenørskab og iværksætterkultur, til bornholmsk kunsthåndværk og andre gode formål - overordnet for at udvikle øen, fastholde øens borgere og øge bosætningen på øen.

Som medlem af LAG Bornholms bestyrelse, er jeg en lille del af det arbejde, og jeg vil glæde mig til at se mange kommende LAG ansøgninger med et Bornholmsk kulturelt islæt.