'Husspektakler' i Musikhuzet og hos Folkemødet

Indlægget er opdateret med Mikkel Bach-Jensens korrekte titel 'tidligere leder af Gaarden' og ikke 'pedel'.

Der er brug for lokalt engagement og åbenhed.

Både polemikken og kritikken omkring det offentligt støttede spillested, Musikhuzet i Rønne, og det, om muligt endnu mere stormomsuste Folkemødehus i Allinge, er langt fra slut endnu.

Kritikken begge steder går på det dårlige kommunikationsniveau, arbejdsmiljøet, og de manglende demokratiske spilleregler. Begge kulturhuse har nemlig lidt under et dårligt lederskab og et dårligt informationsniveau.

Hvis vi fremover skal have tillid til, at vores skattekroner bliver brugt rigtigt, så er det jo vigtigt, at vi får undersøgt alt grundigt, når der tegner sig et mudret billede af, at det måske ikke har været tilfældet.

Musikhuzet

Det halve af øen ved mere end pressen og bestyrelsen gør i denne for Musikhuzet lidt så betændte sag. En stor del af øens unge og voksne har nemlig som frivillige i huset, gennem flere år, været førstehåndsvidner til lidt af hvert.

Den relativt nyligt indsatte bestyrelsesformand, den tidligere leder på Gaarden i Melsted, ved navn Mikkel Bach Jensen bedyrer konsekvent - og insinuerer dermed - at der måske “nok” er foregået noget, der kommer tæt på en kriminel handling, men det er åbenbart ikke nok til, at man vil iværksætte en uvildig advokatundersøgelse. Derfor henviser han til tavshed - på basis af det nedslidte, men evindeligt anvendte “personalesag"-postulat.

Det er virkelig et slapt postulat, der efterlader en mistænksom stemning.

Det skriger til himlen af uprofessionel håndtering, og det efterlader den tidligere daglige leder gennem et kvart århundrede, Peer Andersen, helt alene tilbage på perronen.

For er han overhovedet skyldig i noget? Har han overhovedet begået noget kriminelt? I hvert tilfælde er han blevet hængt godt og grundigt ud og offentligt til tørre.

Folk spørger sig selv og andre:

Er er mon noget om snakken? Hvorfor står han ikke frem og forsvarer sig selv?

Eller hvorfor gør hans nuværende og tidligere medarbejdere det ikke?

Indtil nu har vi jo kun en revisors og en håndfuld tidligere frivilliges udsagn med nogle lidet objektive beretninger om, at der vist har været noget vrøvl med en firmabil og nogle alt for mange kørte kilometer, samt noget rod i nogle frokostindkøbsboner fra NETTO - og sidst også noget om noget lønregnskabskludder med et par flexjobbere.

Støtte mangler

I stedet for disse usmagelige insinuationer fra bestyrelsesformandens side, så ville det have været mere klædeligt, om bestyrelsen havde stået på ledelsen og de ansattes side.

Der er endnu ikke hverken tidligere eller nuværende ansatte, der har rakt ud med støtte eller uddybende forklaringer.

Og så alligevel - For på denne lille Jantelovsø er der ikke meget, der forbliver hemmeligt eller usagt. Fra centralt placerede involverede har jeg hørt udsagn, der råber til himlen af uens forklaringer og direkte modstridende informationer.

Så held og lykke til den tidligere leder fra Gaarden MBJ med at få redt alle trådene ud i denne pinligt håndterede, såkaldte "personalesag". Der ligger en mistanke om uindfriede ambitioner, om manglende anerkendelse og masser af brødnid og till de mange beretninger om Peer As meritter. Skyldes tavsheden mon ikke snarere, at der blandt de tilbageværende mellemledere i huset er en eller to, der måske går efter den ledige chefstilling?

Eller er det måske en af de mange tidligere frivilligkoordinatorer, der søger jobbet?

Påfaldende er det, hvor unuanceret og ensidig debatten hidtil har været.

Folkemødehuset

Her har der det sidste år til halvandet været flere interne problemer end på nogen anden sammenlignelig arbejdsplads. Et betændt arbejdsmiljø, fortielser, og dårlig kommunikation.

Jeg er helt enig i professor Bjarne Bruun Jensens lammende analyse af, at det er på tide, at Folkemødet tager sin egen medicin.

Man burde stoppe med de stort anlagte møder i hovedstaden på forskellige smarte destinationer.

Et nyt sådant er netop blevet lanceret her i denne uge, til afholdelse i oktober.

Her er der nemlig altid tale om envejskommunikation - helt overflødigt.

Borgerinddragelse

Mere demokrati og borgerinddragelse er nøgleordene til den kommende folkemødedirektør.

Vigtigst af alt er det nemlig at få forbedret forankringen i det bornholmske samfund.

Og med dette mener jeg ikke, som flere andre, at den kommende direktør (gerne en kvinde) absolut som et krav skal tage fast ophold på vor skønne ø.

Men vedkommende skal være her det meste af tiden og have fast arbejdssted i Allinge, som det primære.

Jeg forestiller mig som udgangspunkt for eksempel, at det kunne være med en arbejdsuge fra mandag til onsdag eller torsdag i Allinge og så en enkelt eller to dage i København med forudbestemte og planlagte møder?

Og så de sidste par måneder før FM, hver eneste dag her på Bornholm.

Værdigrundlag kommer fra åben dialog

Et reelt og værdibaseret værdigrundlag burde have højeste prioritet.

For er der overhovedet et sådant i dag? Inddragelsen af lokalbefolkning og de mange frivillige og unge burde være et af de stærkeste kort, som Folkemødet kunne have på hånden.

Men chancerne synes her at være forspildte. Tålmodigheden er vist allerede opbrugt. Når Folkemødehuset indkalder til “Borgermøder”, eller “Evalueringsmøder”, så er det oftest alt for sent.

Der er for eksempel her - tre måneder efter det sidste FM - endnu ikke evalueret på dette års FM, selvom det blev lovet os?

Oftest ender det meste på disse møder altid op i tågesnak og om de erhvervsdrivendes uenigheder om arealleje og forskellige privilegier og om borgernes utilfredshed med politiets håndtering af diverse parkeringsproblemer.

De fleste restauratører og andre erhvervsdrivende, der på ugentlig basis udtrykker utilfredshed med FM, dukker sjældent op til disse møder, når det kommer til stykket.

Som nævnt af professor BBJ er der store gevinster at hente ved at involvere potentielle deltagende organisationer og medarbejdere i at udvikle overordnede temaer og omdrejningspunkter for det kommende folkemøde.

Var det måske en ide, i samarbejde med for eksempel foreningen Gang i Kulturen eller BRK om at få afholdt nogle debatmøder hen over vinteren, oppe i det skønne FM-hus?

Her kan inviterede meningsdannere, borgere og pressen få sig en god samtale om, hvor vi egentlig vil hen med denne enestående demokratifestival.

Inviter tidligere bestyrelsesmedlemmer, personale og direktører og nogle unge fra Campus og Ungerådet med. Der skal også være plads til nogle progressive debattører ovre fra, og lad os sammen komme til bunds i problematikkerne.

Inviter endvidere gerne nogle tidligere ansatte med mange års FM-erfaring med, og lad os høre om deres erfaringer inden disse går tabt, grundet tidligere stridigheder med forhenværende direktører.

Hvorledes hænger disse to sager om "Husspektakler" så sammen?

Jo, de efterlader begge en flok tidligere og nuværende ansatte med en underlig fornemmelse af, at de måske ikke har gjort deres arbejde godt nok.

At de ikke har sagt fra i tide, har været involveret i sager, der gav et dårligt arbejdsmiljø, en til tider dårligt struktureret dagligdag - med for svag ledelse, der har givet et forfængeligt håb hos den enkelte om at kunne gøre en forskel.

Begge huse har brugt det nedslidte postulat: “Nu skal vi se fremad” og dermed forsøgt at lukke den offentlige kritik hurtigt ned.''

De har også igen og igen brugt det banale udsagn om: “At dette er en personalesag, og det udtaler vi os derfor ikke om” - tåbelig gammeldags floskel.

Det kan i forvejen være en vanskelig øvelse at have med frivillige at gøre.

For hvor ligger kompetencerne? Hvem gør hvad, og bliver deres indsats overhovedet værdsat?

Spørgsmålene er mange og offentligheden venter spændt på nogle svar!