Gud er grøn

Gud er grøn
KOMMENTAR | DEBAT | Fredag 13. september 2024 • 12:18
Af:
Benedikte Gyes
Præst på Bornholms hospital
i Aaker/Pærsker sogne
KOMMENTAR | DEBAT | Fredag 13. september 2024 • 12:18

Denne gang om en sammenhæng mellem naturen og troen.


I foråret rejste jeg i Italien - i det land, hvor den hellige munk, Frans af Assisi, levede i den tidlige middelalder. Han var kendt for sin forbindelse til Guds natur og sit syn på dyrene som ligeværdige væsener, og han både sang for fuglene og talte med ulvene.

På rejsen mødtes jeg med folk, som levede i perma-bofællesskaber, og jeg oplevede denne måde at forbinde sig til naturen på - dette blide, kærlige, respektfulde liv uden at gøre fortræd eller udnytte, uden at herske over naturen, men med at tage ansvar for, at planter og dyr og mennesker kan indgå i kredsløb med mindst mulig indblanding.

Et liv i harmoni med naturen - et liv inspireret af Frans af Assisi og hans spirituelle tilgang til moder jord og broder sol og søster måne, som han så kærligt kaldte dem.

Et liv i erkendelsen af, at Gud er som livskraften i naturen- som livskraften i dig og som livskraften i mig.

Den grønne bølge

Jeg fik øjnene op for, at jeg er en del af den enorme bølge, der bruser i tiden med ønsket om en øget spiritualitet og et tættere forhold til naturen.

Altså den ægte natur - ikke bondemandens svajende kornmarker eller plantagernes snorlige trærækker.

Nej, den rå natur! Den biodiverse natur. Den natur, som så vidt muligt får lov at være i fred med både liv og død, og som har givet os af sit overskud i tusinder af år, hvor vi har behandlet den ligeværdigt og elsket den med respekt.

Jeg er langt fra den eneste, der har fået øjnene op for det forhold. Jeg har oplevet flere af de alternative miljøer - også her på Bornholm - hvor det længe har været livsstilen, og som præst oplever jeg flere og flere, der ønsker at nærme sig naturen- at blive både døbt og gift og begravet i naturen og på den måde ceremonielt indgå i kredsløb med naturen. Selv fra politisk hold er der nu kommet et ministerium for at sætte skub i en proces, for at vi skal tilbagebringe en del af vores landbrugsjord til natur.

Regenerativt landbrug, kalder vi det. Det er en lidt halvhjertet proces, måske, gjort lidt med tvang og lidt med kvoter, men dog en proces i et akut forsøg på at gøre noget.

Du skal elske din natur

Jeg kan dog tvivle på, om denne politiske landbrugsaftale grundlæggende vil gøre den helt store forskel, hvis ikke vi lærer at elske naturen, som vi skal elske vores næste - altså ikke som den, vi skal herske over, men som den, vi skal tage ansvar for.

Det er begyndt at gå op for os, at det ikke går på sigt, hvis vi bliver ved med at se på naturen, som var den til for vores skyld. Det er begyndt at gå op for os, at vi må forholde os anderledes. Ligeværdigt. At vi må finde en harmonisk måde at leve i naturen på og en måde at forbinde os til naturen på, så vi ønsker at forpligte os til den og tage ansvar for den.

Åndeligt forbundne og forpligtede

Hen over sommeren har jeg opsøgt øens naturvejledere og talt med naturfredningsforeninger og biologer og botanikere og økologisk bæredygtige iværksættere, spirituelle shamaner og et hav af naturelskere – både alle de mere spirituelt anlagte, og dem med en mere naturvidenskabelig faglig tilgang. Det slår mig gang på gang, at det netop er fortroligheden, forbundenheden og kærligheden, der forpligter os.

Mit håb er, at vi alle vil lære naturen at kende - sådan rigtigt at kende. Ikke blot observere den og bruge den og glædes over den, men blive fortrolige med den, trække vejret med den og blive venner med den. Se os selv indgå i kredsløb med den- være natur med naturen- såvel i fysik som i ånd! Forene os med selve livskraften i naturen!

Mit ønske som præst er, at vi skal turde gå ud af kirken og meditere på en sten, kramme et træ og tale med en bison - eller en ulv. Vi skal turde være roligt og nyttesløst til stede -åbne og modtagende være forbundne med naturen og med tillid til selve livets kraft slippe vores ambitioner om evig vækst. Sådan vil vi i Frans af Assisis ånd være forpligtet til naturen med kærlighed og med ligeværd.

Skabelsesberetningen- 1. Mosebog kap 1:26

Den autoriserede oversættelse 2016 vs den endnu ikke autoriserede oversættelse 2020

2016

Gud sagde: lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.

2020

Gud sagde til sig selv: lad os nu forme mennesket, det skal ligne os, så det kan tage ansvar for fiskenei havet og fuglene i luften og dyrene på jorden.

 

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift skriver en klumme op til søndagen.

Skribenterne er helt frie i forhold til indhold og udtryksform



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT