Knud Verner Westh skriver i et læserbrev den 3. november: ”Jeg har altid undret mig over, at der sidder to grønlændere i Folketinget, der er med til at bestemme over, hvad der skal ske i Danmark. Mens vi ikke har nogen medlemmer i deres råd”. Måske skyldes Knud Verner Wesths forundring over Rigsfælleskabet, at de landsdækkende medier ofte giver et misvisende billede af vores relation til Grønland.
Staten Danmark, der officielt hedder Kongeriget Danmark, er i udgangspunktet en centralstat, og dens geografiske område består i dag af fire områder, der ikke grænser til hinanden heriblandt Grønland og Bornholm. Statsdannelsen har rødder tilbage til 1380, da Danmark og Norge med Island, Færøerne og Grønland samt andre øer blev til et fælles rige. I dag har Grønland selvstyre, men vores fælles grundlov gælder i Grønland, og alle grønlændere er danske statsborgere. Derudover er der mange områder, der er fælles. Det gælder for eksempel kongehuset, vores valuta, finanstilsyn, udenrigs-, sikkerheds og forsvarspolitik, politi, højesteret, nukleart beredskab og en række andre ting, som sjældent omtales i medierne f.eks. banklovgivning, patentlovgivning etc. At Grønland er repræsenteret i Folketinget sikrer grønlænderne indflydelse i den fælles statsdannelse. Det er derfor med til at gøre Kongeriget Danmark demokratisk.
At vi er et fælles rige er til gavn for os alle. Kongeriget Danmark står stærkere internationalt, end hvis vi blev opdelt i flere statsdannelser, og Grønlands tilknytning til Danmark gavner også Bornholm. Det gælder ikke mindst sikkerhedspolitisk.