Bornholm har røde tal på bundlinjen, men i den vigtigste måling af alle er tallene sorte med to streger under. Vi ligger helt i top, når det gælder livskvalitet og lykke. Det bør vi både glæde os over og tage alvorligt som et pejlemærke for, hvordan vi indretter vores fremtid. For hvad er i sidste ende vigtigere end at leve et godt og lykkeligt liv?
Rapporten fra tænketanken Prospekt bekræfter, hvad vi på mange måder godt ved. Øens økonomi halter, uligheden er høj, jobskabelsen presset. Men vi er lykkelige. Og det skyldes ikke kun, at vi bor midt i Danmarks mest varierede og fantastiske natur, eller at vi kan bryste os af et kulturelt niveau, som i kunst og kunsthåndværk tåler sammenligning med langt langt større steder. Den dybere forklaring er, at vi på Bornholm har formået at holde fast i noget, mange andre steder har mistet: Sammenholdet.
Vi mødes i havnen, på skolen, i foreningen, på museet og til arrangementer, hvor vi kender hinanden. Vi deler både bekymringerne og glæderne – og vi har i særdeleshed et levende fælles nyhedsrum, hvor vi i fællesskab forholder os til, når færgen ikke sejler ind blæsten, når en bygning sælges til et lokalt politisk parti, eller når kommunalbestyrelsens medlemmer skifter parti hurtigere, end fantasien kan være med. Vi er på fornavn med vores politikere på en måde, som man i større samfund kun kan misunde os. Det gør os trygge, set og hørt. Tilmed er vores kriminalitetstal lave, hvis man renser dem for værthusballade i byerne.
Lykken på Bornholm er derfor ikke en tilfældighed, men et resultat af, at vi vælger at dyrke fællesskabet, selv når ressourcerne er små. Det er, når vi hjælper hinanden i foreningerne, samles om de få biografer og haller, eller mødes i den lokale butik, at lykken slår rod. Færre tilbud betyder ikke mindre liv – det betyder stærkere fællesskab om de tilbud, vi har.