Lykkelig med få penge

Ny rapport viser, hvorfor Bornholm slår de fleste af landets kommuner trods dårlig økonomi.

Penge gør ikke mennesker lykkelige. Det er Bornholm et levende bevis på, og det er ikke blot et tilfælde.

Tænketanken Prospekt har netop offentliggjort en længere rapport baseret på valide data fra flere undersøgelser, og her scorer Bornholm en 12. plads i civilsamfund, der dækker over livskvalitet og tryghed. Til gengæld ligger vi nummer 88 ud af de 94 deltagende kommuner, når det kommer til indkomst og formue.

Det er Kasper Støvring fra tænketanken, der er ansvarlig for rapporten. Han er ph.d., forfatter og kulturforsker og har flere forklaringer på, hvorfor vi er mere lykkelige trods mindre formuer.

– Når man skal sige, om man lever det gode liv, handler det om at indgå i fællesskaber. Det hænger sammen med, at mennesket grundlæggende er et socialt væsen, siger han.

Relativt dårlige tal

Bornholm klarer sig temmelig dårligt på stort set alle andre parametre i datakilderne. Når det kommer til fattigdom og ulighed, lander vi plads nummer 83 ud af de 94 kommuner. Bornholm ligger nummer 54 ud af 94, når det kommer til jobskabelse og vækst, og vi er nummer 77 på listen i kategorien ældre og sundhed.

– Det interessante her er afvigelsen i den ene kategori. På trods af alle de her relativt dårlige tal, ligger Bornholm meget højt på civilsamfund og livskvalitet. Og det er én af de overraskende pointer, jeg finder i min rapport, siger Kasper Støvring.

Kun én biograf

I forhold til livskvalitet har det ifølge forskeren en betydning, hvor mange tilbud der er i et område. Og her viser forskningen, at færre tilbud ofte giver større lykke.

– Hvis man eksempelvis kun har én idrætshal, én biograf, ét supermarked og ét forsamlingshus i byen, bliver det til vores idrætshal, biograf, supermarked og forsamlingshus. Det er her, vi mødes og dyrker fællesskabet modsat i de store byer, hvor der er rigtig mange tilbud. Man bliver også aflastet, når man ved, hvor man skal gå hen. I større byer med mange flere tilbud, ved man ikke nødvendigvis, hvor man skal gå hen og søge fællesskabet, siger han.

Kasper Støvring nævner et personligt eksempel, der understreger, hvorfor undersøgelsen giver mening.

– Jeg boede en årrække i København, og der talte jeg ikke ret meget med de andre i opgangen, og det var langt fra alle, jeg talte med. Da vi flyttede til Sorø, kom vores naboer hen med blomster og bød os velkomne. De fortalte om idrætsforeningen, sangklubber, og vi fejrer Sankthans-aften sammen. Her låner vi også hinandens værktøj, siger han.

Også uden for landets grænser

At småt er godt, når det kommer til samfund, er ikke et dansk fænomen.

– Det er også fuldstændig gennemgående, når vi ser de internationale undersøgelser. De mennesker, der føler sig forankrede, føler, at de har et godt liv. Det handler om lokalpatriotisme, siger forskeren.

Tryghed handler også om overvågning. I positiv forstand. Så problemer kan blive taget i opløbet.

– Når man bor i en mindre by, ved man, hvem folk er. Så bliver man set, og folk holder øje med hinanden, forklarer han.

Lykke er også defineret af tosomhed eller fleresomhed.

– Hvis man tror, at det gode liv er singlelivet i de store byer, tager man fejl, men for første gang i danmarkshistorien er der flere, der bor alene end sammen med andre, siger Kasper Støvring.

Eftersom det er dyrt at bo i storbyerne, har det også en anden negativ social konsekvens. Der kan blive lykkeberøvende.

– Her er det vigtigt at slå fast, at man har mulighed for at købe en billigere bolig i en mindre by. Når man ikke skal bruge så mange penge på sin bolig, frigør det meget fritid til at være sammen med andre mennesker i stedet for at skulle arbejde så meget, siger han.

Busserne skal køre

Støvrings rapport rummer også en række anbefalinger til politikerne i de mindre samfund. Det er anbefalinger, som samtidig har karakter af advarsler. Hvis lykken skal bestå.

– Det handler om logistik. Der skal være gode transportmuligheder, og busserne skal køre. Noget andet er konsekvenserne af den enorme centralisering, hvor man flytter det meste til de største byer. Her handler det om at sikre, at alle kerneinstitutionerne også fungerer ude i de mindste samfund, siger han.

Kaper Støvrings forskning er understøttet af undersøgelser fra Justitsministeriet, Cevea, Realdania, Bolius og Danmarks Idrætsforbund.