Her i hjertet af vores ’hovedstad’ står en af hans tidligere butiksejendomme – den tidligere Tiger-butik på Store Torv – som et tomt monument over tidligere tiders handelsliv. Fem år uden en ny ejer, uden en ny funktion og uden et livligt bidrag til byens butiksmiljø men med et tårnhøjt prisskilt på.
Netop på Store Torv, hvor det bornholmske butiksliv skulle have sit hjerte, har Lennart Lajboschitz’ ejendom i stedet stået urørlig og ubrugt. Flere potentielle købere har gennem årene kigget på den flotte bygning, men med en pris, der efter sigende ikke afspejler realiteten i markedet, er bygningen aldrig kommet videre fra Lennarts ejerskab. Det er trist, for hvert år i denne tilstand undergraver byens kerne, dræner detaljehandlen og hæmmer handelslivet i en tid, hvor de lokale butikker i forvejen kæmper for at overleve.
Mandag kunne vi desuden læse om Tippy, en butik, som nu drejer nøglen om i Rønnes gågade. Sådanne lukninger er et signal om de udfordringer, detailhandlen står overfor – og en konstant tom og ubrugelig ejendom på byens centrale torv gør intet godt for at modvirke dette billede. Det er velkendt, at Rønnes byliv, og i særdeleshed detailhandlen, er afhængig af, at butiksejendommene bruges aktivt og ikke står som passivt ejede mausolæer fra svundne tider.
Lajboschitz’ succes med sine kreative projekter i København og Hornbæk er beundringsværdig og har fortjent vundet respekt og priser. Der er ingen tvivl om, at hans bidrag til fællesskaber og lokalsamfund dér er både visionære og værdifulde. Men det store spørgsmål er, hvorfor denne energi og dette engagement for det lokale fællesskab ikke finder vej til Bornholm, hvor han også ejer ejendom og har haft forretning.