Gravgaard: Hvorfor skjuler I de mørke millioner?

63 millioner kroner i ekstra brændstofstøtte til Molslinjen er blevet til en sag, der lugter mere og mere – ikke på grund af olie, men på grund af manglende åbenhed. Når aktindsigt trækkes i langdrag i månedsvis, bliver det et demokratisk problem.

Finansministeriets håndtering af Tidendes aktindsigtsanmodning om de ekstra 63 millioner kroner til Molslinjen skaber unødigt bekymring for urent trav.

Siden 30. august 2025 har Tidende forsøgt at få klarhed over sagsforløbet bag en markant forhøjelse af støtten – penge, der i praksis sendes videre til et rederi, uden at Bornholm samtidig kan pege på én eneste ekstra afgang, én ekstra fragttrailer eller en billigere billet. Tidende har fået fristbrev efter fristbrev. Enslydende beskeder. Skiftende begrundelser. Og en proces, der bliver længere, jo mere vi forsøger at gøre den kortere – endda efter at avisen tilbød at begrænse anmodningen til blot otte centrale dokumenter.

Offentlighedsloven er ikke pynt. Den er en forudsætning for, at borgere kan følge med i, hvordan magten bruger deres penge. Når et ministerium – igen og igen – undlader at levere inden for lovens rammer og Ombudsmandens retningslinjer, er det ikke bare dårlig stil. Det er en afkobling af den demokratiske proces. Og det skaber den helt rimelige mistanke: Hvad er det, der ikke tåler dagens lys?

Det er muligt, at alt viser sig at være efter bogen. Det er muligt, at de 63 millioner har en saglig og veldokumenteret begrundelse. Men hvis det er tilfældet, er der kun én ting, ministeriet bør gøre: Læg kortene på bordet.

I stedet har vi et forløb, der ligner en manual i, hvordan man trækker tiden ud. Der tales om kompleksitet. Der tales om høring. Der tales om tidligere aktindsigter. Men jo flere forklaringer, desto mere lugter det. Ikke af brændstof – af bortforklaringer.

Samtidig står ét politisk faktum tilbage: Det lykkedes et driftigt rederi at overbevise Transportministeriet og Bornholms to folketingspolitikere om at hæve betalingen for færgefarten markant. Rederiet får flere penge. Men vi får ikke mere for pengene. Den slags kræver gennemsigtighed – netop fordi det handler om trafikstøtte, der er afgørende for vores ligestilling med resten af landet.

Mange bornholmere vil nok med rette spørge, hvorfor de amputerede flyafgange ikke får samme hastige håndsrækning. Hvorfor er der tempo, når der skal findes oliemillioner til færgen – men træghed, når der skal sikres, at Bornholm både kan flyve og sejle i nødvendig grad og til anstændige priser? Det gør sagen endnu vigtigere, ikke mindre.

Derfor er budskabet enkelt: Kære Finansministerium – overhold loven. Ekspedér aktindsigten. Giv Bornholm indblik i, hvordan og hvorfor et rederi kan få over 60 millioner ekstra uden en tilsvarende forbedring for øen. Det handler ikke om at “fange” nogen. Det handler om, at vi som samfund kun kan have tillid til prioriteringerne, hvis vi må se dem.