Sådan mørklægger de Molslinjens millioner

Søren Strandman-Møller

Journalist

Læs, hvordan Finansministeriet forsøger at maskere, hvad der egentlig skete bag de lukkede døre.

Tidende har siden august forsøgt at få opklaret, hvordan Molslinjen (Bornholmslinjen) fik 63 millioner kroner af Finansministeriet til ekstra brændstof.

Det har avisen gjort gennem aktindsigtsanmodning, men sagen er fortsat ikke endeligt afsluttet. Det strider mod retningslinjerne i offentlighedsloven. For et ministerium har som udgangspunkt syv arbejdsdage til at besvare en anmodning om aktindsigt.

Det er eksemplarisk

30. august 2025 bad Tidende gennem en aktindsigtsanmodning Finansministeriet fremlægge sagsforløbet op til vedtagelsen af de ekstra 63 millioner kroner, som Molslinjen har fået.

22. september 2025 blev avisen kontaktet af en medarbejder i Finansministeriet, som oplyste, at der findes 72 dokumenter i sagen. Medarbejderen sendte en journaloversigt. Herefter tilbød Tidende at begrænse anmodningen, så ministeriet blot skulle udlevere otte af dem. Ifølge en ekspert i offentlighedsret burde det have haft en positiv effekt på sagsbehandlingstiden. Eksperten er Oluf Jørgensen, og han har haft aktindsigtsanmodningen og hele korrespondancen til gennemsyn.

– Anmodningen om aktindsigt 30. august er klart formuleret. Finansministeriet burde på eget initiativ straks have sendt aktlisten til dig, men det sker først efter din anmodning og med forsinkelse. Det er eksemplarisk, at du på baggrund af aktlisten begrænser anmodningen til otte særligt relevante dokumenter. Aktindsigten må være nem at ekspedere, siger Oluf Jørgensen, der er jurist og offentlighedsrådgiver ved Gravercentret for Undersøgende Journalistik.

Problemsager trækkes i langdrag

Men sådan skulle det ikke gå. I stedet for at fremsende de otte dokumenter, valgte Finansministeriet en anden model.

Ministeriet skrev 29. september, at det godt nok havde fundet de otte dokumenter frem, men at de skulle sendes i høring hos Molslinjen.

Samtidig blev det oplyst, at afgørelsen forventedes færdigbehandlet 20. oktober. Men så let skulle det ikke være. Ministeriet sendte 20. oktober et såkaldt fristbrev på mail med ordlyden: ”Du har søgt aktindsigt hos Finansministeriet den 22. september 2025. Finansministeriet beklager, at ministeriet på grund af sagens kompleksitet endnu ikke kan afslutte behandlingen af sagen. Finansministeriet forventer at kunne afslutte behandlingen af sagen senest den 4. november 2025.”

At Finansministeriet valgte den formulering, kommer ikke bag på Frederik Waage. Han er juraprofessor i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet.

– Det er desværre ikke noget særsyn med lang sagsbehandlingstid, når det gælder aktindsigtsanmodninger. Selvom der er meget håndfaste og lovbestemte frister i offentlighedsloven, ser vi desværre gang på gang, at problemsager trækkes i langdrag, siger han.

Letgenkendelig tekst

Kalenderbladene blev vendt, og så blev det 3. november. Altså dagen før, Finansministeriet havde stillet avisen et svar i udsigt.

Men i stedet for et svar kom der et nyt fristbrev pr. e-mail med ordlyden: ”Finansministeriet beklager, at ministeriet på grund af sagens kompleksitet endnu ikke kan afslutte behandlingen af sagen. Finansministeriet forventer at kunne afslutte behandlingen af sagen senest den 21. november 2025.”

18 dage senere dumpede den næste mail ind. Teksten var letgenkendelig.

”Finansministeriet beklager, at ministeriet på grund af sagens kompleksitet endnu ikke kan afslutte behandlingen af sagen. Finansministeriet forventer at kunne afslutte behandlingen af sagen senest den 5. december 2025.” Det blev 5. december. Den næste mail kom. Teksten var magen til de forrige. Nu mente ministeriet, at det ville være i stand til at besvare anmodningen 8. januar 2026.

Skiftende begrundelser

Den 9. januar skete der noget nyt. Finansministeriet sendte endnu en mail, men denne gang var teksten anderledes.

”Finansministeriet beklager, at ministeriet på grund af tidligere modtagne aktindsigtsanmodninger, sagens kompleksitet samt igangværende høring af Transportministeriet endnu ikke kan afslutte behandlingen af sagen. Finansministeriet forventer at kunne afslutte behandlingen af sagen senest den 29. januar 2026.”

At ministeriet nu begrundede udsættelsen med en høring i Transportministeriet, giver ifølge Oluf Jørgensen ingen mening. For Finansministeriet burde for længst have været færdig de eventuelt nødvendige høringer.

– Ministeriet har foretaget en høring hos selskabet for at høre, om der kan være specielle og væsentlige forretningshensyn, der kan begrunde begrænsninger. Det er normal procedure, men der skal være en kort frist for svar eksempelvis en uge. Høringen kan ikke begrunde de gentagne udsættelser med skiftende begrundelser - først at sagen er omfattende, dernæst kompliceret, og senere også med henvisning til tidligere modtagne aktindsigter, siger han.

Ikke tid til at svare

Tidende har klaget over Finansministeriets bevidste forsøg på at trække sagen i langdrag, og nu har Folketingets Ombudsmand meddelt, at man er gået ind i sagen. Oluf Jørgensen undrer sig over, at det overhovedet skulle være nødvendigt.

– Intet kan sagligt begrunde de gentagne udsættelser, og offentlighedslovens krav til hurtig behandling af aktindsigter er klart tilsidesat, siger han. Det betyder dog ikke, at sagen dermed kan blive afsluttet med et pennestrøg. Ombudsmanden kan kritisere Finansministeriet for ikke at overholde betingelserne i offentlighedsloven, men det kan tage flere måneder, inden der kan træffes afgørelser i sådan en sag. Et alternativ vil være at indbringe sagen for retten, forklarer Frederik Waage.

– Men det har alt sammen lange udsigter, og man kunne jo godt ønske sig en mere proaktiv linje for oplysning af offentligheden i den her sag, siger han.

Tidende har kontaktet Finansministeriet for at få en forklaring på, hvorfor ministeriet bevidst trækker sagen om Molslinjens millioner i langdrag, og hvorfor offentligheden ikke må kende til, hvad der faktisk er sket bag de lukkede døre. Tidende stillede onsdag formiddag Finansministeriet en række spørgsmål om sagen. Sent onsdag eftermiddag vendte ministeriet tilbage med beskeden, at der ikke havde været tid til at besvare spørgsmålene.

Her er spørgsmålene, som Tidende har stillet Finansministeriet

Hvordan kan det være, at I fire gange blot har sendt et svar uden egentlig begrundelse?

Hvordan kan det være, at I konsekvent bryder de tidsfrister, I selv har angivet?

Hvorfor oplyses "igangværende høring af Transportministeriet" først som årsag til udsættelserne den 8. januar 2026?

Hvad er der sket i den mellemliggende periode, der gør, at I nu skriver det i jeres seneste fristbrev?

Hvad er det, som gør denne sag så særligt kompleks, at I ikke overholder fristen for svar på anmodning om aktindsigt, men i stedet igen og igen udskyder svaret uden egentlig begrundelse?

Hvordan harmonerer et forløb på over fire måneder og konstante udskydelser med offentlighedslovens krav om, at sager skal afgøres "snarest"?

Folketingets Ombudsmand har fastslået, at selv de mest omfattende sager skal tilstræbes at være færdigbehandlede inden for 40 arbejdsdage. Den frist er for længst overskredet. Hvorfor lever I ikke op til Folketingets Ombudsmands retningslinjer?

I angiver “Sagens kompleksitet” som begrundelse for ikke at overholde tidsfristen — hvad består den af?