Gravgaard: Drop drømmebudgetter i ældreplejen

Vi har brug for realisme frem for optimisme i budgetlægning

I Bornholms Regionskommune står vi over for en kritisk realitet i ældreplejen.

Optimismen omkring opfindsomhed og ny teknologi ser ud til at have givet et ubehageligt bagslag og dermed manglende millioner i budgettet. Det er uomtvisteligt, at nye tiltag og teknologier er essentielle for at udvikle og tilpasse vores velfærdsydelser, hvor behovet vokser, pengene bliver færre, og arbejdskraften mangler i de kommende år.

Men når forventede besparelser indregnes i budgetter uden et solidt grundlag, risikerer vi at underminere vores ældreservices fundament.

Et markant eksempel herpå er projektet med skærmbesøg, hvor forventede besparelser ikke er blevet realiseret, hovedsageligt grundet principper om frivillig deltagelse. Selvom frivillighed er sympatisk og positivt, må vi se i øjnene, at hvis vi skal reformere vores service, skal vi også have lige så stor tiltro til de nye tiltag, som når de indarbejdes i budgettet.

De tre fejlslagne spareinitiativer: Støttestrømper, skærmbesøg, og vendelagner har efterladt et hul på cirka syv millioner kroner. Denne situation er en påmindelse om, at kommunalpolitikere skal være yderst forsigtige med at indregne besparelser baseret på usikre forudsætninger. Det er fristende at ty til de usikre besparelser under budgetlægningen. Den praksis kan have alvorlige konsekvenser.

Det rigtige at gøre er at fortsætte med at afprøve nye ideer og initiativer, men holde dette arbejde adskilt fra budgetlægningsprocessen indtil de er realistiske. Eksperimentér med nye metoder og se, om de fungerer, og om der faktisk kan spares penge. Men budgettér først med besparelser, når der er reel erfaring for, at det er realistisk.

Ældreorganisationernes skepsis over for teknologier som skærmbesøg er forståelig, men vi må også anerkende, at frivillighed hindrer implementeringen af forsvarlige og effektive nye nødvendige metoder. Det er en udfordring, der kræver en afbalanceret tilgang, hvor vi respekterer individets valg samtidig med, at vi anerkender behovet for effektivisering og innovation af fællesskabets service.

Bornholms kommunalbestyrelse skal være opmærksom på, at de beslutninger og budgetter, de vedtager, også skal være de tiltag, vi tilbyder vores borgere. Vi skal ikke kun stole på teknologiske løsninger som et hurtigt fix, men også være forberedt på at støtte og udvikle dem over tid. Det er afgørende, at vi nærmer os ældreplejens økonomiske udfordringer med realisme og forsigtighed og undgår at falde i fælden med urealistiske budgetforventninger.