Børns liv er i stigende grad præget af forventninger og krav om at præstere godt, hvad enten det er i skolen, blandt vennerne eller til sport. Tempoet i samfundet er skruet i vejret, og børn og unge bliver vurderet og bedømt som aldrig før. Samtidig er mistrivslen tiltagende i et omfang, som er ganske bekymrende.
Også ensomheden er på fremmarch. Paradoksalt nok, selvom vi aldrig har været så forbundne og tilgængelige, som nu, med vores smartphones og digitale gadgets.
Jeg kan ikke påstå, jeg har løsningen på udfordringerne, som jo desværre kan trække spor mange år frem i tiden. Men jeg tror på, at der er behov for at hive tempoet ud af hverdagen. Give bedre plads til leg og kreativitet og til, at vi kan være dem, vi er – som vi er.
Kan vi give vores børn flere præstationsfrie åndehuller, hvor det er muligt at stifte venskaber og udvikle sociale færdigheder? Hvor de kan udforske deres interesser uden frygten for at fejle eller føle sig begrænset af forventninger og evalueringer? Ja, det mener jeg, vi kan, med et klubtilbud.