Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre på den korte bane. Folk er dog kreative og installerer apps, hvor elprisen følges dagligt. Man vasker tøj om natten, og en del forsøger at udfase fyr, der bruger gas og træpiller for i stedet at få fjernvarme. Hjemme hos mig holder vi øje med tilbud, og det hjælper også lidt. Men stiger priserne endnu mere, vil disse små snusfornuftige tiltag heller ikke være nok. Folk tager allerede nu forbrugslån for at kunne betale deres regninger. På auktionshuse kommer folk for at sælge arvestykker og værdigenstande. Det vidner om, at folk begynder at mangle penge.
Når prisstigningerne en dag får ende, så skal vi som samfund til at tænke anderledes. Vi har været så rige, at vi ikke regnede pris for noget. Da jeg boede i København, hørte jeg ofte mine venner snakke om, hvor dårligt det var, at vi i Danmark brugte så lidt af vores indkomst på mad. De syntes jeg var nærig, når jeg kom hjem med varer fra et discount-supermarked. De mente, at jeg skulle købe varer af bedre kvalitet.
For det første mener jeg ikke, at billige fødevarer nødvendigvis er af dårlig kvalitet. For det andet mener jeg, at basale varer som for eksempel mad skal være tilgængelige for alle. Det er en vigtig del af det at leve i et velfærdssamfund. Og lige pt. er mine venner også ret godt tilfredse med ikke at købe de dyreste fødevarer i supermarkederne.
Politikerne er blevet taget på sengen. Der er lavet mange komplekse regler de seneste fem år, som vil koste os penge fremover. Affald er et godt eksempel. Det er blevet dyrere, fordi Folketinget har besluttet, at affald skal sorteres mere. Folketinget har også vedtaget nogle enormt ambitiøse mål om CO2-reduktion. Hvis alt dette køres igennem, som det er planlagt, så bliver det en dyr omgang. Jeg er glad for at vi er i gang med den grønne omstilling, men den skal gennemføres med respekt for almindelige mennesker. Politikerne skal huske på, at en række familier allerede nu er spændt meget hårdt for i det daglige.