Forpligtelse er godt for børn

Leg er vigtig i børns liv. Ligeværd er vigtigt. Fællesskab er vigtigt.

Alle idrætsforeninger drives i store træk af frivillige unge og ældre voksne.

Det er forældre, der spiller en aktiv rolle i deres børns liv for at skabe et sundt fællesskab væk fra skolen, væk fra skærmen og væk fra børneværelserne.

Old School

Når børn og unge drager afsted til idrætsforeningen, så bliver de ofte mødt af en voksen, der straks opdeler dem i køn, i alder - ja, opdeler, underdeler, og sønderdeler dem i diverse grupperinger. For drenge og piger kan da bestemt ikke lege sammen på verdens bedste legeanlæg.

Man opdeler i diverse sportsgrene - enten fodbold, badminton eller håndbold med hvert sit indbetalingskort og medlemskort. Det er så old school.

Nu om dage får flere og flere klubber øjnene op for, at det gælder om at have frie valgmuligheder, og at børnene får lov til at pendle mellem diverse sportsgrene for det samme kontingent. Mange ældre ledere og bestyrelsesmedlemmer står ofte med deres vanetænkende adfærd nærmest i vejen for nye fremskridt.

Lad mig komme med et eksempel fra en bornholmsk klub, der til stadighed svælger i fordums "storhedstid" og nærmest træder vande.

Eksempel

Det, der er kutyme i de fleste klubber landet over, hvis byer huser en uddannelsesinstitution, et universitet, eller en kaserne, er, at talentfulde fodboldspillere på “gennemrejse” bydes velkommen i klubben - helt kontingentfrit. De træner gratis med og spiller af og til med i kampe. Dette tillader alle bornholmske klubber desværre ikke.

For få år siden, da jeg selv var holdleder for et førstehold igennem flere sæsoner, berigede en ung gut fra en stor jysk superligaklub os med sin tilstedeværelse og fantastiske evner. Jeg fik gjort ham kontingentfri via et sponsorat uden ledelsens vidende.

Han bidrog nemlig med flere mål og gode point og var vellidt og afholdt af os alle.

Mangel på udsyn

Men klubben forlangte simpelthen, at han skulle melde sig ind.

Dygtige ungdomstrænere har forladt klubben og er rejst videre i afmagt over den behandling, som de fik af lederen.

Nogle klubledere magter end ikke, bare en eneste gang, at komme og kigge på, når klubbens mange små nye medlemmer og deres forældre og bedsteforældre afholder ungdomsfodboldstævner på byens stadion -søndag efter søndag for 100 børn og voksne.

Det er klubbens fremtid så at sige.

Fælles forståelse

At skabe en fælles forståelse for ildsjæle er en vigtig ledelsesopgave for alle frivillige organisationer og deres ledere.

Nogle må flytte sig for at give plads til andre i bussen så at sige. Forstokkede, konservative ledere spærrer både for udvikling og glæde. Der tales meget her på Bornholm om, at vi mangler frivillige, men realiteten er, at der er masser af nye tilflyttere, der gerne vil hjælpe til - men gang på gang bremses de af visionsløse ledere.

De mødes her på øen af det tyndslidte udsagn: “Det plejer vi ikke”.

Generationsskifte

Problemet er, at de nuværende ældre frivillige, igennem et langt liv, selv har opbygget en identitet, masser af prestige og sociale relationer med mere. som udgør en stor del af deres eget liv. Derfor sker der ingen fornyelse.

Men der er dog lys forude, og en ny generation af progressive forældre er på vej, og om få år vil de, efter hvad alt tyder på, være klar til at tage over.

De alt for længe siddende bestyrelsesmedlemmer og andre former for ledere er blevet "identitetsfrivillige", og for dem er tanken om at stoppe skræmmende, fordi de frygter, at de så ikke længere er en del af fællesskabet, og at de derved mister deres egen identitet.

Deres sociale relationer og kammeratskabet er alt sammen blevet en stor del af deres liv. Dette fænomen ses meget tydeligt i den omtalte bornholmske klub.

Afdelingsledere sidder op til 50 år i samme position og er i udpræget grad fedtet ind i hinanden via selskabelige, sportslige og sociale engagementer. De bliver identitetsløse, så at sige. De fleste medlemmer dyrker ikke engang selv nogen form for idræt.

Det lysner

Men nu lysner det måske.

En stor ny tilflyttergruppe er langsomt ved at “infiltrere” miljøet og kræver deres plads i fællesskabet, der også indbefatter deres koner og børn.

For nye kontingentbetalende medlemmer er selvfølgelig altid velkomne. Økonomien i klubben spiller nemlig en enorm rolle. Efter et par økonomiske lussinger de sidste par år er det langsomt ved at gå op for selv de mest forstokkede, at noget må gøres.

De nye unge arbejder på en helt anden måde i mindre digitale enheder og behøver ikke de ældres lange, kedelige bestyrelsesmøder, men kan ofte klare tingene digitalt og så lægge deres fysiske tilstedeværelse og kræfter i de større mandskabskrævende ungdomsbegivenheder såsom stævner, klubtilbud, højtidsaktiviteter med videre.

Senest ses det i den private fritidsklub, Klub Nord. Dedikerede frivillige og ulønnede voksne udgør drivkraften i disse to tilbud til byens mange børn og unge - godt støttet op af forældre og bedsteforældre.

Og dette uden, at de unge er forpligtet til andet end “fri leg” og skønt socialt samvær.

Fremtiden

Fremtiden byder på andre strukturer, og et godt eksempel at skele til er den hyperaktive bornholmske idrætsforening T.I.F. der både har en ny multihal, damefodbold og masser af børne- og ungdomsaktiviteter og professionelle eliteløb.

Et andet godt eksempel,på progressive og visionære klubber på øen er det prisværdige nye tiltag i RIK og Viking med at samarbejde og sammenlægge øens to bedste fodboldmandskaber. Det er vi mange, der har ventet på i flere år.

Foreninger kan, med små, men vigtige ændringer, selv gøre en del for at inklusionen lykkes.