Folkeskole-aftale er et stort skridt i den rigtige retning

Folkeskole-aftale er et stort skridt i den rigtige retning
Niklas Stenbye, folketingskandidat for Venstre Bornholm. Eget foto
SYNSPUNKT | ABONNENT | 24. MAR 2024 • 19:00
Af:
Niklas Stenbye
Folketingskandidat for Venstre
SYNSPUNKT | ABONNENT
24. MAR 2024 • 19:00

Midt i sorgen over et mistet mandat på Tinget poppede en fantastisk nyhed frem. Regeringen og en række partier, primært fra den blå side af salen, præsenterede nemlig en ny aftale om en ændring af vores fælles folkeskole, og jeg kan ikke få armene ned.

Aftalen rummer store dele af det, som jeg og VU blandt andet har og stadig kæmper for: mere lokalbestemmelse, mindre Christiansborg, mere nuancering og fleksibilitet, og færre socialistiske kassetænkninger. Endelig slår vi hul på mange års forfejlet skolepolitik og ser frem mod en bedre og friere folkeskole.

Er vi i mål endnu? Nej, langt fra. Jeg har stadig lyst til at kæmpe videre, men jeg vil alligevel gerne understrege min begejstring ved denne aftale, som heldigvis rummer massive Venstre-aftryk! Med aftalen sløjfes 866 bindende mål i folkeskolens læreplaner.

Hertil afskaffes også flere centrale krav. Det er en kæmpe sejr for den tillid og det ansvar, som vi er nogen, der kraftigt efterspørger. Det skal ikke længere være ved skrivebordene inde bag de tykke granitmure på Christiansborg, som skal datastyre undervisningen.

Vi bliver nødt til at vise vores dygtige lærere og ledere den tillid, at de er de bedste til at tilrettelægge undervisningen ude på den enkelte skole i børnenes øjenhøjde! Derudover bringer denne aftale også et opgør med de lange skoledage, som udmatter vores unge og besværer indlæringen og motivationen.

I stedet får skolerne nu bredere mulighed for at veksle disse timer til timer med to voksne eller mindre hold. Pointen er, at det netop er den enkelte skole, som skal bestemme det! Det synes jeg er en hamrende god idé. Skolebestyrelser skal, i samarbejde med lærere og ledere, have meget mere indflydelse på, hvordan tingene foregår.

Det er et grundlæggende sundt princip at træffe beslutninger så tæt på borgerne som muligt. Aftalen sikrer også, at der bruges ca. en halv milliard på målrettet løft af elever, som er fagligt udfordret. Det er en detalje, som jeg personligt er meget glad for. Det er vigtigt, at eleverne bliver hjulpet der, hvor de er.

Den elev, som måske har det lidt sværere ved dansk end de andre, har brug for en ekstra hjælp i øjenhøjde. Det sikrer denne aftale også. Og så indfører aftalen også juniormesterlære, en ordning, som jeg kun har hørt godt om blandt mere livserfarne venner. Skolen behøver ikke kun handle om 'hard-core' røv-til-bænk-undervisning.

Tværtimod handler det at gå i skole om at blive rustet til virkeligheden. Jeg tror på, at vores unge har kæmpe gavn af at kunne komme ud på nogle virksomheder, give en hånd med, og føle sig som en del af et arbejdsfællesskab. Det kan jeg kun bifalde. Måske kan det også bidrage til, at flere får sig et fritidsjob. Ligesom jeg også er stor fan af, at det nu bliver obligatorisk at komme i erhvervspraktik. At få virkeligheden ind i folkeskolen er udelukkende en kæmpe fordel for vores unge.

Og virkeligheden er blevet teknologisk, og derfor er det også fedt at se, at teknologiforståelse bliver en fast del af folkeskolen, både som valgfag, men også som en inkorporation af de eksisterende fag. Aftalen indeholder grundlæggende en masse af de ting, som jeg selv har ønsket mig, men der er stadig flere ting at kæmpe for. Ligesom teknologiforståelse bør privatøkonomi ligeledes blive en større del af de unges undervisning og hverdag.

En folkeskole, som har til opgave at klæde unge på til virkeligheden, bør naturligvis også kunne ruste de unge mennesker til at kunne navigere i en efterhånden kompliceret økonomisk virkelighed. De skal naturligvis ikke sidde til timelange foredrag om finansialisering i boligsektoren (personligt er det heller ikke mit yndlingsfag), men det at have en basal forståelse af økonomi er en gave, som ikke alle unge er forundt.

Det er kun en fordel at vi giver de unge nogenlunde det samme udgangspunkt. Derudover halter uddannelsesvejledningen. Flere af de unge, jeg snakker med, kan ikke erindre, at de har haft tilstrækkelig vejledning, og det påvirker i den grad deres forudsætninger for at navigere i den allerede forvirrende uddannelsesjungle.

Der er nødt til at blive prioriteret tilstrækkelige ressourcer til uddannelsesvejledningen. Og meget mere, som vi forhåbentlig får mulighed for at diskutere endnu mere i fremtiden. For nu vil jeg bare glæde mig over dette første store skridt i den helt rigtige retning! Tak.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT