Færgernes "nær miss" er udtryk for slendrian

Færgernes "nær miss" er udtryk for slendrian
Express 1. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 29. SEP 2020 • 14:37
Af:
bent hansen
harbovej 5
rønne

29. SEP 2020 • 14:37
Først kommer der en udtalelse fra molboernes pressemedarbejder, der viser, at han ikke ved, hvad han snakker om, men at den manøvre er helt efter bogen.

Og så kommer der en udmelding fra søfartsstyrelsen, der nok siger "de gældende søvejsregler". Det er skræmmende, at der sidder personer derinde, der heller ikke kender reglerne, derfor er jeg glad for, at bladet har fået nogle udtalelser fra en søfartskyndig person, der kender gældende regler.

Det, der skete, er kun udtryk for slendrian fra færgens navigatører. Det svarer til, at en bilist kører på en vej med svingning til venstre forbudt, men som drejer til venstre alligevel og derefter kører over for rødt. Så det med at nyde turen med færgerne er noget, man skal være forsigtig med – men som Jørn Villumsens tegning i lørdagsavisen viser, kan det måske hjælpe, hvis man opsætter rødhætterne på turen til Ystad.