Erhvervsvenlighed handler også om kommunens overordnede strategi på området

Spørg Morsø Kommune hvordan de har fået flere unge til at tage en erhvervsuddannelse eller tag kontakt til Varde Kommune, som ligger på en samlet 7. plads i overordnet erhvervsvenlighed, og spørg dem om, hvordan de er lykkedes med at tage et kvantespring på bare et år.

DI måler hvert år erhvervsklimaet i landets kommuner. Som Tidende har beskrevet, er den dugfriske måling bedre end sidste års måling! Dog er det uendelig svært at få armene op over hovedet af begejstring. Med en placering, som ligger fjerde dårligst fra bunden, er der behov for, at Bornholms Regionskommune spørger sig selv, om det de gør er godt nok?

Man behøver ikke at have boet på Bornholm i lang tid, før man bliver bekendt med de store sagsbehandlings-udfordringer. Udfordringer som koster erhvervslivet dyrt – og som selvfølgelig skal tages alvorligt, hvilket repræsentanter for den bornholmske industri også selv påpeger.

Selv om en imødekommende, smidig og effektiv sagsbehandlingsprocedure er essentiel, handler god erhvervsvenlighed ikke kun om lokalplaner og byggetilladelser. Erhvervsvenlighed handler i den grad også om kommunens overordnede strategi på området.

Nogle gange skal ambitionsniveauet være ekstra højt for, at der opnås ekstraordinære resultater. Men hvis visionen næsten er utopisk grundet Bornholms geografiske placering eller andre demografiske forhold, vil det være fornuftigt at formulere en vision, som kan understøttes af en realiserbar plan.

Uanset hvordan visionen end formuleres, må der fra lokalpolitisk side være enighed om, at Bornholms erhvervsvenlighed skal være væsentlig bedre end tilfældet er i dag. I konkrete handlinger kan det f.eks. betyde, at Bornholms Regionskommune søsætter kommunale initiativer, der understøtter og bidrager til en bæredygtig omstilling og udvikling i virksomhederne, at den ”digitale infrastruktur” forbedres, og at Business Center Bornholm ikke er en enhed, som lever af almisser fra budgetår til budgetår. Endelig kunne Bornholms Regionskommune også overveje at ansætte en direktør med ansvar for erhvervsudvikling og OPP-samarbejder, så intentionen om bedre erhvervsvenlighed bakkes organisatorisk op.

Nogle skeptikere vil måske anfægte ovenstående med, ”at rige kommuner har råd til at have bedre erhvervsvenlighed”, men den vinkel understøttes ikke, når man kigger på Top 10 i DIs analyse. Blandt Top 10 ses nemlig kommuner som Morsø og Nordfyns Kommuner, som også kæmper med tunge sociale problematikker, og som har en gennemsnitsindkomst pr. borger, som ikke ligger langt fra gennemsnitsindkomsten pr. borger på Bornholm.

DIs analyse er baseret på en vurdering af følgende kategorier: Infrastruktur og transport, arbejdskraft, uddannelse, sagsbehandling, grøn udvikling, brug af private leverandører, digitale rammer, skatter/gebyrer og erhvervsarealer samt information og dialog. Embedsmænd og politikere kan med fordel nærlæse analysen og f.eks. tage kontakt til Morsø og Nordfyns kommune for at finde ud af, hvordan de eksempelvis formår at have en effektiv sagsbehandling (de har placering som henholdsvis nummer 1 og 2 i den kategori) og ligeledes kan de i samme ombæring spørge Morsø Kommune, hvordan de har fået flere unge til at tage en erhvervsuddannelse eller tage kontakt til Varde Kommune (som ligger på en samlet 7. plads i overordnet erhvervsvenlighed) og spørge dem, hvordan de er lykkedes med at tage et kvantespring på bare et år (fra en plads som nr. 56 til en plads som nr. 12), når det gælder området ”grøn udvikling.

Uanset hvordan opgaven med at gøre Bornholm mere erhvervsvenlig gribes an, er der behov for bred politisk enighed og fælles fodslag, når det gælder den overordnede politiske vision med at udvikle Bornholms erhvervsvenlighed i positiv retning, fordi et sundt og stærkt erhvervsliv er en forudsætning for et samfund i balance og dermed også en forudsætning for, at Bornholm får flere borgere til øen.