En yderst kompetent borgmester

En yderst kompetent borgmester
Winni Grosbøll stopper som borgmester. Foto: Allan Rieck
| ABONNENT | 10. NOV 2020 • 08:19
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
10. NOV 2020 • 08:19
LÆSERBREV

Til borgmester Winni Grosbøll. Det var en trist nyhed, der blev meldt ud fredag den 6. november, at du har valgt at stoppe som borgmester med udgangen af december måned.

Men det er forståeligt nok, hvis du nu føler, det er tid til at slippe denne belastende og tidskrævende post. Det er super flot, at du har påtaget dig og orket opgaven i 11 år.

Jeg synes, du har været en yderst kompetent borgmester og repræsentant for os bornholmere. Intelligent, veltalende, kvik og optimistisk.

Du skal have 1000 tak for din indsats og kampgejst for os på Bornholm i din tid som vores borgmester – og held og lykke med dit nye job. Håber du også herigennem vil og kan tilgodese Bornholms interesser.

Jenny Ipsen
Kåsegade 3, Rønne