Panelet havde en meget fin og nuanceret debat med masser af ambitioner for og kærlighed til vores havne og havnemiljøer, selv om alle var bevidste om, at opgaven er for stor til, at Bornholm kan magte den uden hjælp fra staten. Alene forståelsen af, at problemet fortjener en løsning, lover dog godt for fremtiden, og naturligvis skal havnen i Allinge stå klar til Folkemødet.
Jeg glæder mig over, at en landspolitiker nu vil gå i front i kampen for havnenes overlevelse og har fået øjnene op for havnenes betydning som kulturarv. Som frivillig fundraiser for Arnager Bådehavn har jeg i alle ansøgninger om støtte til ny bro og bevaring af Danmarks første øhavn argumenteret for, at ikke bare vores havn, men alle granithavne på Bornholm i høj grad er vigtig dansk kulturarv. De er fundamentet for de små fiskerlejers opståen, udvikling og beståen; fiskerlejernes dna helt tilbage fra tiden med varetransporter mellem landsdelene, udvikling af fiskerflådens udvikling frem til i dag, hvor de i høj grad er samlings- og mødested for såvel borgere som turister. De er så at sige vores livsvidner. Det er her, vi i dag ser den største diversitet indenfor nye forretningsmodeller. De strækker sig fra kunsthåndværk, cafeer, restauranter, ølbryggerier, ishuse, trollingfiskeri, saunaer og outdoor-aktiviteter i alle afskygninger. Alt sammen tiltag, der ikke blot tiltrækker turister, men også gør det mere attraktivt at bo og arbejde på Bornholm. Lige præcis det, der forener turisternes og borgernes behov for højere livskvalitet.
Mit håb er, at ikke bare de bornholmske havne, men alle landets småhavne inkluderes i vores kulturarvsbegreb, da de på samme måde som ikoniske, bevaringsværdige bygninger er bærere af den danske kulturarv. Og så er mit håb naturligvis, at også de privatejede havne kommer med i den investeringsoversigt, som blev diskuteret, da en delegation fra Christiansborg i februar var på havnerundfart til lands på Bornholm.
Held og lykke til delegationen, som forhåbentlig snart skal i foretræde for Folketingets kulturudvalg – I har en sag, der ligger mange bornholmere på sinde.