En god plan blev fejet af bordet

En god plan blev fejet af bordet
Tidligere borgmester Thomas Thors har slået alarm om kommunens økonomi. Arkivfoto: Jacob Jepsen
KOMMENTAR | ABONNENT | 8. MAR 2024 • 05:30
Af:
Kjeld Andreasen
Svanekevej 52
Rønne
KOMMENTAR | ABONNENT
8. MAR 2024 • 05:30

Kjeld Andreasen svarer på Arne Kofoeds læserbrev, som opfordrede tidligere borgmester Thomas Thors til at stoppe med at blande sig i sagen om kommunens dårlige økonomi.

Arne Kofoed, jeg ved ikke, hvor du har været henne i de seneste år, men at beskylde Thomas Thors for, at kommunen ikke er sammenlagt til medarbejdernes fordel, er alligevel den værste.

Op til sidste valg lå der en færdig plan, som netop var udarbejdet gennem flere år mellem medarbejderne i forskellige afdelinger, så kommunen blev samlet, så arbejdsgangene fik et løft.

Hvad skete? Vi fik en kommunalbestyrelse med et nyt flertal, som fejede den af bordet uden at komme med nyt forslag, og der sidder vi så i dag med forvaltninger spredt rundt i gamle udslidte bygninger, som koster en formue at holde kørende, og der blev også fra Venstre og Socialdemokratiet gentagne gange advaret mod at tage af kommunes penge til at lappe huller med.

Også her begyndte det nye flertal hurtigt at bruge af kassebeholdningen, når det kneb med at få det til at hænge sammen, og der står vi så i dag, på randen af at komme under administration. Jeg nævner ikke navne, for det tror jeg godt, man selv kan tænke sig til – hvad og hvem der har sat os i den klemme. Man behøver ikke at have været i politik for at kunne se, at det ikke er godt at bruge af kassebeholdningen uden at have lukket og lappet de huller, pengene røg i.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT