Der mangler et navn i rækken af kunstnere

H.P. Haagensen hørte med til kredsen af kunstnerkollegaer omkring Oluf Høst, påpeger Erling Haagensen.

Bornholms Kunstmuseum i Rø byder for tiden på en stor udstilling af Oluf Høst med titlen "Oluf Høst – Vintervisit". Museet skriver: "I udstillingen viser vi et meningsfuldt udvalg af værkerne og sætter dem i perspektiv med værker af de mange kunstnerkolleger, der omgav Oluf Høst i hans samtid. Det bliver dermed for første gang muligt med egne øjne at se, hvad Oluf Høst selv så og forholdt sig til, mens han levede. Oluf Høst blev født 1884 i Svaneke og døde 1966 i Gudhjem. I sin tid som udøvende kunstner var han omgivet af så forskellige kunstnere som Harald Giersing, Karl Isakson, Hedvig Høst, Niels Lergaard, Sven Havsteen-Mikkelsen, Olga Lau, Kamma Salto, Hans Ølgaard, Claus Johansen, Richard Mortensen og Lisbeth Munch-Petersen."

Det springer stærkt i øjnene, at der i den nævnte række af kunstnere mangler et navn, nemlig H.P. Haagensen.

Glædeligt er det til gengæld, at museet dog ikke har forsømt at udstille et af H.P. Haagensens værker sammen med de nævnte kunstnerkollegaer. Haagensen er her repræsenteret med maleriet ”Dans i Skansen en månelys Sommernat (Sankt-Hans)”.

Det er særlig glædeligt, fordi det, så vidt jeg ved, er første gang Bornholms Kunstmuseum udstiller dette store billede, som museet erhvervede for mere end 60 år siden. Ældre læsere kan måske huske, at maleriet hang i Allinge-Gudhjem Kommunes byrådssal gennem en længere årrække.

Haagensen og Høst var i en periode særdeles nære venner.

I min bog ”Fortællinger fra Gudhjem”, der udkom i november sidste år, får vi at vide om de to, at de er født i henholdsvis Gudhjem og Svaneke, at de er lige gamle, at begge konfirmeres det samme år, og at begge efter konfirmationen får hyre for første gang – og begge kommer ud at sejle med et skib, der er hjemmehørende i barndomshjemmets by.

Bogen giver flere eksempler på et skæbnefællesskab – og vi ser hvordan skæbnerne flettes tæt sammen i Gudhjem små 20 år senere.

Det er i virkeligheden Oluf Høst, der er grunden til, at der opstår en kreds af unge malere, der maler på Bornholm i begyndelsen af 1900-tallet, den såkaldte ”Bornholmerskole”. Så takket være Oluf Høst og hans forbindelser i København, befinder Hans Peter sig om sommeren pludselig midt i kredsen af betydende, unge kunstmalere – og med den anerkendelse, der ligger i selv at have fået to billeder antaget af censurkomiteen på Kunstnernes Efterårsudstilling, er han blevet en respekteret kollega.

Der opstår et solidt venskab mellem Hans Peter og Oluf. De har fordel af hinanden, Hans Peter har brug for Oluf som indgangsvinkel til diskussioner og inspiration fra de billedkunstnere fra Olufs omgangskreds i hovedstaden, som kommer til Gudhjem, og Oluf har brug for Hans Peter som en garant for sit tilhørsforhold til det oprindelige og til lokalsamfundet – og ikke mindst til det maritime, som i 1918-19 får stor betydning for Olufs identitet som kunstner.

Derfor har de brug for hinanden, og derfor er Hans Peter med, når Oluf gang efter gang inviterer maler-vennerne på udflugt, enten det nu er på Bornholm eller på en tur til Christiansø.

Efter sin debut i 1919 udstiller Hans Peter på Kunstnernes Efterårsudstilling i årene 1920, -22, -24, -25, -26, -27, -31, -32, -35 og sidste gang i 1937.

I 1927 er vennerne Haagensen og Høst på en fælles studietur til Paris for at se på moderne fransk kunst, og denne påvirkning kan umiddelbart efter ses på H.P. Haagensens malerier. Det medfører, at året efter

bliver to af hans billeder udtaget til den stærkt prestigefyldte udstilling ”Dansk Målarkunst”, der holdes i maj 1928 i Helsingfors Konsthall i den finske hovedstad Helsingfors/Helsinki.

På udstillingen i Helsingfors kommer Hans Peter i selskab med blandt andet Kræsten Iversen, Olaf Rude og Jens Søndergaard, det vil sige de malere, han kender fra Gudhjem og fra turene med Oluf Høst. Udstillingen er forbeholdt nulevende danske malere, og så er det i øvrigt blomsten af dansk malerkunst, der er repræsenteret. Men Høst er ikke med. Det er H.P. Haagensen, der er blevet udnævnt til ’Bornholms Maler’.

Venskabet mellem Høst og Haagensen udvikler sig desværre kort efter til et decideret fjendskab. Det sker, efter at Høst i 1929 køber Haagensens hus, bygger det sammen med det hus, han havde arvet, og nu flytter permanent til Gudhjem med kone og børn. Hvad der er den egentlige årsag til fjendskabet, kender vi ikke.

Det korte af det lange er, at H.P. Haagensen i den grad har hørt med til kredsen af kunstnerkollegaer omkring Oluf Høst, og derfor må det naturligvis være en uheldig forglemmelse, at han ikke nævnes i forbindelse med udstillingen Oluf Høst – Vintervisit.