Den (falske) fortælling om egoisme

Niklas Stenbye fortæller om sammenhængen mellem borgerlig frihed og samfundsmæssigt ansvar.

Når jeg diskuterer politik med min omgangskreds (og alt for ofte også fremmede mennesker efter indtagelse af en håndfuld øl), så ender diskussionens karakter oftest med at være eksistentiel eller ideologisk. Det er sjældent at mine jævnaldrende gider diskutere udligningsreformer eller kommunale budgetter.

Men det, som jeg oftest oplever, er problemet for mange mennesker, som afholder dem fra at stemme i med mine borgerlige liberale synspunkter, er den gængse fortælling om egoisme og individualisering.

For mange er liberalisme eller den borgerlige fløj forbundet med et ubøjeligt fokus på individet frem for fællesskabet. Eller de har en forfejlet forståelse af, at liberalismen bygger på selviskhed, griskhed, ignorance og frihed til at gøre præcis, som man vil.

Den kolde revisor

Men det er forkert, og jeg føler et ansvar for at kæmpe kampen for en anden forståelse.

Fordi det er her, at folk misforstår noget. Det er også her, at vi i det borgerlige Danmark har været for dårlige til at tro på, at vi har svaret på hvordan vi skaber et godt samfund.

I stedet har vi i afmagt indtaget rollen som den kolde revisor i det stramme slips. Vi har styr på økonomien, og det er os, der skaffer pengene, som de røde kan bruge løs af, men vi slår ikke igennem på de værdimæssige spørgsmål - for vi er jo bare egoistiske, selviske og griske.

Men det er ikke rigtigt!

Personlig frihed

Når vi taler om personlig frihed i det borgerligt liberale værdisæt, så er det vigtigt at forstå, at det ikke blot handler om friheden til at gøre, hvad man vil - uden hensyn til andre.

Det handler om friheden til at leve et liv, hvor man har mulighederne og redskaberne til at træffe sine egne valg. Det handler om at skabe rammerne for, at individet kan blomstre – og dermed bidrage til et stærkere og mere sammenhængende fællesskab - et samfund, hvor individet har frihed, er også et samfund, hvor der er plads til, at den enkelte kan yde sit bidrag til fællesskabet. Denne form for ansvar er ikke modsætningen til solidaritet; det er tværtimod forudsætningen for en ægte og bæredygtig solidaritet.

Kristendommens fortståelse

Kristendommen har givet os en dyb forståelse af menneskets fejlbarlighed, men også af menneskets værdighed og evne til at gøre det rette, selv når det er svært.

Den kristne næstekærlighed, som har formet vores samfundsforståelse, handler om at se det enkelte menneske som værdifuldt og værd at støtte, uanset dets fejl og mangler. Denne værdighed er fundamentet for vores syn på personlig frihed – en frihed der ikke blot er en ret til at forfølge egne interesser, men også en forpligtelse til at tage ansvar for hinanden. Et samfund baseret på frihed kan kun fungere, hvis vi alle tager ansvar for hinanden og viser omsorg, når det er nødvendigt.

I mistrivselsdebatten bliver vi ofte mødt med anklager om, at vores fokus på det enkelte menneske bidrager til en overindividualisering af samfundet, hvor mennesker bliver isolerede og fremmedgjorte. Men den borgerlige liberale ideologi har faktisk et enormt potentiale til at bidrage positivt til mistrivselsdebatten. For i et samfund, hvor den enkelte har frihed, har vi også muligheden for at skabe fællesskaber, der er baseret på frivillighed og gensidig respekt snarere end på tvang og ensartethed.

Vi borgerlige skal turde!

Dette kræver, at vi som borgerlige bliver bedre til at kommunikere vores værdier.

Vi skal turde tale om, hvordan personlig frihed og ansvar kan gå hånd i hånd med omsorg for hinanden. Vi skal gøre det klart, at økonomisk ansvarlighed ikke står i modsætning til social ansvarlighed – tværtimod er det en forudsætning for, at vi kan opretholde et velfungerende samfund, hvor der er plads til alle.

Det handler om at skabe de bedste rammer for, at det enkelte menneske kan udfolde sig, udvikle sig og tage ansvar – både for sig selv og for fællesskabet. Det er denne balance, denne forståelse af frihed som noget, der beriger både individet og samfundet, som vi skal blive bedre til at formidle. Det er her, vi har vores stærkeste kort, og det er her, at vi kan gøre en reel forskel i debatten om, hvordan vi skaber et godt og bæredygtigt samfund.