Debat: Intet menneske er en ø

SYNSPUNKT

I året 1624 skrev John Donne bogen; No Man Is an island – Intet menneske er en ø. Vi er ikke en verden for sig, men en del af fastlandet, af et hele. Vi er relationelle væsner. Vi kom til verden som sociale væsner. Den præmis udfordrer os alle i en ”sammen hver for sig” restriktionstid.

Vi har rundet første pandemi år, og der er måske et mere på vej? Livet, som vi kendte det, er langt væk, og ingen synes at kende dagen. Særlig hårdt ramt er børn og unge, hos hvem tidsperspektivet er kortere, anderledes og mere intenst. Børn savner legekammerater. De kan ikke erstattes af sociale digitale platforme. De unge er mindre digitalt begejstrede end nogensinde.

Det fantastiske børne- og ungeliv er fjendtligt overtaget af COVID-19; test, hjemmeskole og socialt begrænsede personlige bobler. ”Corona”-undersøgelser har set nærmere på følgevirkningerne, og det ser ud som om, at sociale afsavn rækker udover perioden med fysisk isolation.

Det påvirker os.

De unge kender Snapchat, Facetime, Skype, Discord o.a. De kan holde den sociale isolation på afstand. Det kunne være en bekvem tanke for digitale indvandrere (mennesker født før 1994), men de unge er digitalt mætte. Barndom og ungdom er svære og vigtige perioder. Nu er identitetsudviklingen for alvor op til dig selv! Barnet/den unge kan ikke fysisk spejle sig i jævnaldrende. Langvarig ensomhed er skadelig, men vi ved ikke hvad langvarig er?

Fællesskaber er sat i bero for at passe på – fællesskabet.

Det giver mening.

Der kommer en tid, forhåbentlig snart, hvor vi skal være med til at sikre den gode (gen)etablering af børn og unges fællesskaber. De fleste vil opleve at ensomheden går i sig selv, mens den klæber på andre. Relationer bevæger sig og ændrer sig. Følelsen af at være udenfor, gør det svært, at vende tilbage.

Hos børn og unge bliver det forbundet med skam at blive valgt fra. De er ikke uberørte af at være vokset op med digitale sociale medier. Ensomhed holdes skjult. Ofte så godt, at selv ikke de nærmeste voksne spotter det. Vi skal være opmærksomme på de børn og unge, som blev social boble nr. 6, 7 eller 8. De der ikke blev plads til. Det kan vi gøre ved at tage kontakt. Send en snap. Inviter til fælles Net-flixing (det vil sige at se fjernsyn/streamingstjenester sammen uden at være sammen, red.), brætspil online eller ring! Det virker. Hver gang!

Forældre spiller en vigtig rolle i genskabelsen af venskaber. Voksne kan støtte børn og unge i deres tilbagevenden til fællesskabet. Gode, trygge fællesskaber skaber ikke sig selv. Det værste der kan ske i krisesituationer er, at vi bliver os selv nærmest. Men Corona har vist det modsatte. Vi har fundet løsninger for hinanden og vi tager hensyn til hinanden. Den slags social empati håber jeg, at vores børn og unge tager med sig. Vi kan få brug for den fremover.

Heldigvis har vi vacciner mod ensomhed: Det anbefales, at ”Sociale bobler” igen forstås som champagne og indtages med familie og venner. Skab boblefri legegrupper. Slip ungdommen fri under kærligt opsyn! De har undværet mange fester, utallige flirterier, uddannelsestid, uenigheder og konflikter. Alt sammen noget vi voksne selv doserede.

En del af vores dannelsesrejse.

Følg med på #AleneIkkeEnsom og få gode råd. Ung til Ung.

Links

redbarnet.dk

ventilen.dk/alene-ikke-ensom/