Desværre forholder det sig nu modsat, når man læser Kristian Pihl Lorentzens seneste skriverier om naturnationalparker. I denne avis har han eksempelvis fremført en skræmmekampagne om, at store græssere fører til ”risiko for at blive angrebet”, og at det tilhørende hegn skulle hindre enhver form for ”fri bevægelighed” for de besøgende.
Derfor er det også vigtigt for mig at mane skræmmekampagnen til jorden. Selvom jeg selv og mit parti rigtigt nok arbejder for at få store græssere i vores naturnationalparker, så gør vi det, fordi erfaringerne fra andre steder er, at det ikke er farligt at have fredelige dyr gående rundt.
De store dyr får til gengæld et drømmejob. At spise, sove og spise endnu mere. Kort sagt, holde dele af naturen åben, til gavn for kriblekrable, dyr og os mennesker. Den eneste grund til vi hegner dyrene inde er, at vi nødigt skulle stå med store heste eller stude ude på landevejen eller cykelstien til fare for trafikken og gene for lodsejere.
Jeg vil også gerne endnu engang gøre det klart, at jeg har det som min hovedprioritet at sikre åbenhed og inddrage lokale bekymringer. Jeg læser og lytter til de bekymringer, der kommer til udtryk i debatspalterne. For i min optik skal naturnationalparkerne være for alle. Og derfor det også helt afgørende, at der foregår en god dialog med lokale foreninger om, hvordan de store græssende dyr skal indhegnes i naturområderne?