Debat: Forældede ideologier hindrer en bæredygtig udvikling

Debat: Forældede ideologier hindrer en bæredygtig udvikling
Arter forsvinder hurtigere end nogen sinde før, økosystemer, som er livsnødvendige for hele den menneskelige civilisation, ødelægges, og CO2-niveauet i atmosfæren stiger hurtigt med ekstremvejr, skovbrande, oversvømmelser og vandmangel som de foreløbige følger. Arkivfoto
KRONIK | DEBAT | Lørdag 9. april 2022 • 09:30
Af:
Mona Klippenberg
Kannikegårdsvej 5
Nexø
KRONIK | DEBAT | Lørdag 9. april 2022 • 09:30

Bornholm burde have gode forudsætninger for at klare omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, men det kræver, at man siger farvel til en del træk ved de gamle ideologier, og som Greta Thunberg anbefaler i stedet lytter til forskningen.

 

De bornholmske politikere har problemer ved at finde frem til nogle fælles mål for lokalpolitikken. ”Det stritter i alle retninger”, siger Dansk Folkepartis René Danielsson, som selv mener, at kommunen bør prioritere velfærd fremfor miljø og klima, og at bæredygtighed mest drejer sig om økonomi og sundhed.

Danielsson har ret i, at der synes at mangle nogle fælles visioner. Men der ligger ikke en modsætning i at styrke indsatsen for klima- og biodiversitet og at ivaretage de lovpålagte opgaver knyttet til blandt andet sundhed og opvækst. Et stabilt klima og velfungerende økosystemer har i højeste grad betydning for vores livskvalitet, samfundsøkonomien og mange andre ting, og det burde være i enhver politikers interesse at hindre yderligere naturtab og temperaturstigninger.

Bornholm burde også have gode forudsætninger for at klare omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, men det kræver, at man siger farvel til en del træk ved de gamle ideologier, og som Greta Thunberg anbefaler i stedet lytter til forskningen.

Bæredygtighedsbegrebet

Bæredygtighed handler om at indrette vores liv og vores samfund sådan, at vi ikke reducerer kommende generationers muligheder for at få dækket deres grundlæggende behov.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af Danmark og 192 andre nationer i 2015 og drejer sig blandt andet om at stoppe biodiversitetstabet og sikre en bæredygtig udnyttelse af naturen på landjorden og i havet, fremme tilgangen til bæredygtig energi, udvikle bæredygtige byer og lokalsamfund, sørge for ansvarlig forbrug og produktion samt forstærke indsatsen mod klimaforandringer.

Verdensmålene omfatter også økonomisk vækst. Men det er vel at mærke tale om en type vækst, der ikke har som mål, at vi, som allerede har mere end nok, skal blive endnu rigere, men som skal reducere de store økonomiske uligheder og afskaffe sult og fattigdom for de millioner af mennesker, der lever under eksistensminimum.

Væksten skal desuden ikke under nogle omstændigheder ske på bekostning af miljø og klima. Naturen skal forvaltes på en bæredygtig måde, så den ikke kun giver økonomisk gevinst for nogle få heldige, men gavner alle og ikke mindst dem, der endnu ikke er født.

Vanetænkning

At leve bæredygtigt indebærer blandt andet at minimere produktionen og forbruget af klima- og naturødelæggende produkter, skabe mere og bedre natur, reducere energiforbruget, erstatte fossilt brændsel med fornybar energi og tænke recirkulation fremfor at købe nyt.

Bæredygtighedsmålene indgår i Bornholms Regionskommunes Bright Green Island vision, og kommunen har efterhånden gang i mange ting, der fremmer bæredygtighed, knyttet til blandt andet økologi, naturforvaltning, fornybar energi og affaldshåndtering.

På andre områder er vi ikke kommet så langt. Når politikerne har valget mellem naturbeskyttelse og traditionel erhvervsudvikling, er det som regel ikke førstnævnte, der trækker det længste strå. Flertallet af bornholmske politikere har tilsyneladende svært ved at forestille sig, at øen kan gå en positiv fremtid i møde uden klimaødelæggende megabutikker og store byggeprojekter tæt på beskyttet natur.

De synes at være fanget i vanetænkning og forældede ideologier, hvor naturen opfattes som en utømmelig kilde til materiel rigdom og vi mennesker som grådige og egoistiske materialister, der aldrig får nok.

Det er vi ikke, i hvert fald ikke alle. Mange danskere, og deriblandt en stor del af dem, der vælger at flytte til Bornholm, ønsker en anden og mere bæredygtig livsstil med lavere forbrug, mindre stress og mere tid til de ting, der bidrager til meningsfulde og rige liv uden at overbelaste kloden.

Ødelæggende vækst

Den enorme velstandsøgning, som vi har oplevet gennem de seneste årtier, har forarmet naturen og er ved at gøre uoprettelig skade på klimaet. Arter forsvinder hurtigere end nogen sinde før, økosystemer, som er livsnødvendige for hele den menneskelige civilisation, ødelægges, og CO2-niveauet i atmosfæren stiger hurtigt, med ekstremvejr, skovbrande, oversvømmelser og vandmangel som de foreløbige følger.

I 2017 kom 15 000 forskere fra 184 lande med en massiv advarsel om, at hvis vi ikke er i stand til at reducere udledningerne og genskabe en del af den ødelagt natur, kan vi for fremtiden vente os langt alvorligere konsekvenser. FN og EU sætter stadig nye mål på natur- og klimaområdet, som Danmark tilslutter sig, men ikke klarer at opnå, fordi vi prioriterer økonomisk vækst.

Alternativer til vækstideologien

For den anerkendte britisk-amerikanske tænker Jeremy Lent er kapitalismen elefanten i rummet, der hindrer en løsning på klima- og biodiversitetskriserne. Det kapitalistiske system har økonomisk vækst som sit grundlæggende mål og forudsætter, at vi for at ”holde hjulene i gang” må tjene, producere og forbruge stadig mere, og kriserne lader sig derfor ikke løse, før kapitalismen erstattes af et andet økonomisk system.

Lent tror, at grunden til at der stort set ikke sættes spørgsmål ved kapitalismen er, at man efter kommunismens fald og nyliberalismens opblomstring i 1980’erne har antaget, at der ikke findes nogle alternativer, selv om mange i lang tid har set, at systemet er ved at ved at ødelægge selve grundlaget for vores samfund.

Alternativet til kapitalisme og nyliberalisme er efter Lents opfattelse ikke socialisme. Selv om socialisme indebærer en mere ligelig og retfærdig fordeling af goderne, er socialisme i sin oprindelige form lige så naturfjendtlig som kapitalismen.

Det som behøves, mener han – og her får han følge af et stort antal økonomer og samfundsdebattanter – er, at der udvikles et nyt økonomisk system, hvor blandt andet sundhed, værdighed, livskvalitet og meningsfulde aktiviteter er vigtigere end flest mulige materielle goder, og hvor forskellige former for samarbejde og fællesskaber erstatter nyliberalismens fokus på ubegrænset frihed, markedskræfter og konkurrence, som i manges øjne har bidraget stærkt til et samfund med stor grad af ensomhed, stress og mental sygdom.

”Grøn vækst” er en illusion

Der behøves altså nogle nye værdier og modeller, der kan føre vores samfund i en mere bæredygtig retning.

En del politikere argumenterer for ”grøn vækst” og mener, at det er mulig at fortsætte den økonomiske vækst på en mere bæredygtig måde, og da først og fremmest ved at udvikle ny teknologi, som reducerer klimagasudledningerne.

Der er blevet talt om grøn vækst i de seneste 40 år, uden at vi er kommet i mål. Tværtimod er CO2-udledningerne øget dramatisk i denne periode, og temperaturen stiger langt hurtigere end forudset.

Stadig flere forskere mener derfor nu, at grøn vækst er ønsketænkning. Hvis vi kan klare at udvikle teknologi, som bidrager til nuludslip, er det selvsagt fint, men det sker for sent, og det er ikke nok. Det vil stadigt være et problem, at vi driver rovdrift på naturen og ødelægger økosystemerne, så grundlæggende ligger løsningen i at forbruge mindre og i langt større grad genbruge.

Fælles mål og samarbejde

Så vi skal have noget andet end det, der allerede er forsøgt, men ikke virker, og lokalsamfund giver gode muligheder for at afprøve nye måder at leve, lære, konsumere og producere.

En af de danske kommuner, der synes at være på godt vej i en mere bæredygtig retning, er Helsingør med konservative Benedikte Kier som borgmester. Kommunen har i lighed med Bornholm sagt ja til at huse en af de kommende naturnationalparker, og kommunens Vision 2030, den omfattende biodiversitetsplan og de mange projekter, der har til formål at skabe en mere bæredygtig kommune, viser, at man godt kan være grøn selv om man er blå.

Der findes helt sikkert meget at lære også af andre kommuner og ikke mindst af tidligere statsminister Poul Schlüter, der med både lune, alvor og god grund udtalte, at ”ideologier er noget bras”.

Hvis bæredygtighed på Bornholm skal blive til mere end tomme ord, må politikerne først og fremmest være i stand til at se, at uendelig økonomisk vækst ikke er mulig, dernæst lægge de gamle og i dag stort set ubrugelige ideologier i skuffen, og til trods for forskellige syn på menneske, samfund og økonomi, klare at samarbejde mod et fælles mål.

 

 

Mona Klippenberg

Er cand.philol. og lektor, men skriver for tiden bøger om natur, haver og biodiversitet. Er førsteforfatter af bogen "Biodiversitet. Sådan skaber vi en rigere natur" (Lindhardt og Ringhof, 2021).

 



FÅ ABONNEMENT