Det er nødvendigt med en politisk beslutning om, at sælbestanden skal reduceres mere markant. Antallet, der reguleres med, bør være 1.000 i stedet for 80. Og der bør ske en regulering, så den uhæmmede stigning i antal sæler stoppes. Da sælbestanden var truet, regulerede man politisk for at redde sælerne. Derfor er det mig helt uforståeligt, at man ikke nu, hvor det ikke bare har været en succes, men blevet en alvorlig trussel, også systematisk regulerer den anden vej.
Der argumenteres nu med, at man for EU ikke må regulere sælbestanden. Det er en gammel påstand, som jeg afprøvede, da jeg var medlem af Europa-Parlamentet. Påstanden blev tilbagevist af Europa-Kommissionen. Sverige og Finland, som er underlagt de samme aftaler og regler som Danmark regulerer langt større antal. Det vil Danmark også kunne gøre. Lad os nu komme i gang med det.
Efterspørgslen efter fisk i verden er stærkt stigende i takt med øget levestandard og stigende befolkningstal, men fangstmulighederne er begrænsede. Derfor forventer FAO, FN's fødevare organisation, at hovedparten af de fisk og skaldyr, som spises i fremtiden, stammer fra opdræt.
Allerede i dag stammer de fleste fisk og skaldyr vi forbruger i EU fra opdræt udenfor Europa.
Danmark har alle de vidensmæssige og tekniske forudsætninger mht. vandkvalitets- og miljøkontrol, samt til produktion til at kunne udvikle en omfattende akvakulturproduktion. Bornholm har de allerbedste forudsætninger herfor. Ved at satse på en sådan bæredygtig udvikling og produktion, vil det kunne understøtte fiskerierhvervet og følgevirksomhedernes overlevelsesmuligheder. Derfor er det en vigtig brik i forhold til at understøtte branchen