Gør noget mere alvorligt ved sælproblemet. Der er nu 45 – 60.000 sæler i Østersøen. De spiser hver dagligt fem kilo fisk. Det svarer til knap halvdelen af EU's samlede torskekvote. Sælerne er en invasiv art uden naturlige fjender i Østersøen, og den bliver bare ved med at øges i antal, hvis der ikke sker en regulering. Den midlertidige ordning med en regulering af 40 sæler pr. år erstattes nu af en tre årig ordning med en regulering af 80 sæler pr. år. Det er da godt, at der sker noget, men det forslår som "en skrædder i helvede". Sælernes antal vokser markant mere end dette antal. Derfor bliver det ren symbolpolitik, som ikke grundlæggende ændrer på det forhold, at sælerne øges markant i antal og forværrer forholdene for fiskerne, og sælorme spreder sig i torskenes lever.
Det er nødvendigt med en politisk beslutning om, at sælbestanden skal reduceres mere markant. Antallet, der reguleres med, bør være 1.000 i stedet for 80. Og der bør ske en regulering, så den uhæmmede stigning i antal sæler stoppes. Da sælbestanden var truet, regulerede man politisk for at redde sælerne. Derfor er det mig helt uforståeligt, at man ikke nu, hvor det ikke bare har været en succes, men blevet en alvorlig trussel, også systematisk regulerer den anden vej.
Der argumenteres nu med, at man for EU ikke må regulere sælbestanden. Det er en gammel påstand, som jeg afprøvede, da jeg var medlem af Europa-Parlamentet. Påstanden blev tilbagevist af Europa-Kommissionen. Sverige og Finland, som er underlagt de samme aftaler og regler som Danmark regulerer langt større antal. Det vil Danmark også kunne gøre. Lad os nu komme i gang med det.
Efterspørgslen efter fisk i verden er stærkt stigende i takt med øget levestandard og stigende befolkningstal, men fangstmulighederne er begrænsede. Derfor forventer FAO, FN's fødevare organisation, at hovedparten af de fisk og skaldyr, som spises i fremtiden, stammer fra opdræt.