Debat: Churchills tanke fik betydning for bornholmsk familie

Debat: Churchills tanke fik betydning for bornholmsk familie
Birgitte Borgen Müller Marcussen har samlet en lang række bornholmske erindringer om tiden under først nazisterne og så russerne. De kan læses på Ø-arkivet. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 9. JUN 2021 • 16:07
Af:
Birgitte Borgen Müller Marcussen
Ekkodalsvejen 3
Aakirkeby
| ABONNENT
9. JUN 2021 • 16:07

SYNSPUNKT

Svend Aage Nielsen nævner i debatindlæg i Bornholms Tidende Churchills tanke fra 24. maj 1945, der blev kaldt "Operation Unthinkable". Tankegangen fik betydning for en bornholmer og hans familie. Der er tale om førstelæreren ved Aaker nordre Skole (Almindingsvej 18, 3720 Aakirkeby), Axel Olaf Kofoed (1906-1977). Hans søn, Jens Kofoed (1934- ) fortæller i 2021:

Jeg vidste, at far var en del af modstandsbevægelsen. Han var indberetter til efterretningsvæsenet i England. Far havde en gruppe på fem personer og nævner navnene på to af dem. Jens Kofoed mener, at meddelelser blev sendt videre via radio, enten hos præsten i Nylars eller hos præsten i Nyker.

På Aaker nordre Skole blev børneværelset på loftet ombygget, så der var en bagbeklædning ind til skunken. Den bagbeklædning kunne skubbes til side og inde bagved var der en hel del beklædningsgenstande. En dag, da det var snevejr, kom en murer gående. Han og far gik ind på fars kontor og var der nok en times tid. Da gæsten forlod stedet, var han iklædt noget helt andet tøj. Det var en uniform fra CB, der var Det civile Beredskab. Politiet var på det tidspunkt taget. Min far sagde til mig: "Du har ikke set noget." Jeg ved, at det var Gustaf Bengtsson (1916- ), der var højskolelærer på Bornholms Højskole. Han blev af modstandsgruppen, som han var medlem af, sendt til Sverige. Han har senere skrevet en bog, der hedder "Sognet der ikke ville dø".

På Aaker nordre Skole kom tyskerne 3-4 gange og foretog ransagning. De huggede rationeringsmærkerne. Far fik blot nogle nye rationeringsmærker hos kæmneren i Aakirkeby. Ved en razzia på skolen var far på nordlandet. Det var sortklædte tyskere, der foretog razziaen. De spurgte efter far og forlod skolen. Mor tog sin cykel og kørte over til smeden ("Sigtesmedjen", Skørrebrovejen 2), der havde telefon, og fik fat i far og sagde: "De mørke skyer trækker nordpå." Far forstod vinket.

På Aaker nordre Skole havde vi en faldskærm, der var syet af silke. Jeg havde været ude med min far for at modtage en agent, der var kastet ned med faldskærm. Han kunne tale svensk med skånsk accent. Far sagde til ham, at han sagtens kunne give sig ud for at være bornholmer, da hans sprog lignede ållingasvensk (den variation af bornholmsk, der taltes i Allinge). Far fik spurgt til, hvor han havde gjort af faldskærmen. Da agenten var forsvundet, hentede vi den. Far ville brænde den, men mor nægtede. Den skulle gemmes til bedre tider. Far sagde, at hvis tyskerne fandt den, ville hun blive skudt. Mor sagde: "Det er værd at forsøge". Seletøjet blev dog brændt.

Familien var på udflugt til Kongemindet, hvor tyskernes radiostation, "tyskertårnet" var. Med frihedkæmperarmbind dukkede en mand op med familie, hvor han i kraft af sit armbind kunne fremvise "tyskertårnet" for sin familie. Han kroede sig. Far vidste, at han havde været LS-mand, som var Landbrugernes Sammenslutning. Fars bemærkning var fuld af foragt, idet han sagde: "Ja, han er jo en af de sidste dages hellige."

Netop min fars position som efterretningsmand gjorde, at hans bror amtslæge Svend Edvard Kofoed anbefalede ham at komme væk fra Bornholm straks. Hans kone og 3 børn og muligvis den unge pige blev installeret i sommerhuset på Grønnedalsvej i Allinge. Axel Olaf Kofoed boede midlertidigt hos en slægtning i København og kom nu og da i sommerhuset. Familien forlod Bornholm vel nok i begyndelsen af september 1945.

Mens mor, mine søskende og jeg boede i sommerhuset, var mor taget til Allinge-Sandvig på cykel. Hun mødte to russiske piger, der var soldater. De var på cykler, men de var ikke gode til det. De cyklede ind i mor, der væltede, og både hendes cykel og hendes tøj blev helt ødelagt.

Mors svoger, Svend Edvard Kofoed, mente, at hun kunne søge erstatning. Da hun forsøgte på det, fik hun at vide, at hun ikke kunne få erstatning, men hun kunne få pigerne skudt.

Ellers så vi ikke meget til russerne, mens vi var i sommerhuset oppe i Allinge.

Familien flyttede "over", som Jens Kofoed begrunder: "Ingen i Danmark troede, at Bornholm kom tilbage til Danmark."

(Uddrag af Jens Kofoeds erindringsglimt 2021 til Birgitte Borgen Müller Marcussen. Ø-arkivet.)