På Aaker nordre Skole kom tyskerne 3-4 gange og foretog ransagning. De huggede rationeringsmærkerne. Far fik blot nogle nye rationeringsmærker hos kæmneren i Aakirkeby. Ved en razzia på skolen var far på nordlandet. Det var sortklædte tyskere, der foretog razziaen. De spurgte efter far og forlod skolen. Mor tog sin cykel og kørte over til smeden ("Sigtesmedjen", Skørrebrovejen 2), der havde telefon, og fik fat i far og sagde: "De mørke skyer trækker nordpå." Far forstod vinket.
På Aaker nordre Skole havde vi en faldskærm, der var syet af silke. Jeg havde været ude med min far for at modtage en agent, der var kastet ned med faldskærm. Han kunne tale svensk med skånsk accent. Far sagde til ham, at han sagtens kunne give sig ud for at være bornholmer, da hans sprog lignede ållingasvensk (den variation af bornholmsk, der taltes i Allinge). Far fik spurgt til, hvor han havde gjort af faldskærmen. Da agenten var forsvundet, hentede vi den. Far ville brænde den, men mor nægtede. Den skulle gemmes til bedre tider. Far sagde, at hvis tyskerne fandt den, ville hun blive skudt. Mor sagde: "Det er værd at forsøge". Seletøjet blev dog brændt.
Familien var på udflugt til Kongemindet, hvor tyskernes radiostation, "tyskertårnet" var. Med frihedkæmperarmbind dukkede en mand op med familie, hvor han i kraft af sit armbind kunne fremvise "tyskertårnet" for sin familie. Han kroede sig. Far vidste, at han havde været LS-mand, som var Landbrugernes Sammenslutning. Fars bemærkning var fuld af foragt, idet han sagde: "Ja, han er jo en af de sidste dages hellige."
Netop min fars position som efterretningsmand gjorde, at hans bror amtslæge Svend Edvard Kofoed anbefalede ham at komme væk fra Bornholm straks. Hans kone og 3 børn og muligvis den unge pige blev installeret i sommerhuset på Grønnedalsvej i Allinge. Axel Olaf Kofoed boede midlertidigt hos en slægtning i København og kom nu og da i sommerhuset. Familien forlod Bornholm vel nok i begyndelsen af september 1945.