Debat: Bornholm befriet eller besat?

SYNSPUNKT

I tv-udsendelsen "Bomberne over Bornholm" stiller historikeren Bent Jensen spørgsmålet: Hvorfor bad den danske regering ikke Sovjetunionen om at forlade Bornholm noget før?

Et godt svar kan Bent Jensen finde i præsident Kennedys tale om Berlin-krisen den 25. juli 1961. "Vi forstår, at Sovjetunionen på baggrund af sin historie og efter en række ødelæggende invasioner er dybt bekymret for sin sikkerhed i Central- og Østeuropa…" Den forståelse uddybede Kennedy i sin tale på American University 10. juni 1963: "Aldrig i krigshistorien har en nation lidt mere, end den russiske led under 2. verdenskrig. Der dræbtes mindst 20 millioner mennesker."

Bent Jensen kan også finde mere forståelse i det følgende:

Den 19. maj 1943 udtalte Churchill til Den Amerikanske Kongres om 2. verdenskrig: "Vi må ikke glemme, at hovedbyrden af krigen til lands stadig hviler på de russiske hære. De fastholder ikke mindre end 190 tyske og 28 andre divisioner," mens vi har sat "15 divisioner" ud af spillet.

Godt tre måneder senere hylder Churchill Marskal Stalin i en radiotale: "Hele det britiske imperium hylder Stalin for dette glimrende sommerfelttog…" Han føjer han til: "Ingen regering har nogensinde kunnet overleve sår, der var så alvorlige og grusomme som dem, Hitler påførte Rusland." Men mod 2. verdenskrigs slutning havde Churchill skiftet fra anerkendelse til krigsvilje mod Sovjetunionen. Som den lille i England mellem de to store USA og USSR var han i 1945 opsat på at begynde en 3. verdenskrig. Under kodeordet "Operation Unthinkable" bad han den 24. maj 1945 sit krigskabinet om at forberede en 3. verdenskrig mod Sovjetunionen.

Da han i Potsdam hørte om fremkomsten af atombomben, ytrede han, at den kunne man true Sovjetunionen med at bruge mod dens byer. Hans plan var at påføre Sovjetunionen et overraskelsesangreb med tyske, amerikanske og britiske styrker. Det uhyggelige var, at Churhill havde disse ambitioner, da 2. verdenskrig var afsluttet i Europa. Overraskelsesangrebet på Sovjetunionen blev planlagt til den 1. juli 1945. Men planen blev endeligt droppet, da præsident Truman meddelte, at Churchill ikke skulle regne med amerikansk deltagelse. USA havde bedt Stalin om hjælp i kampen mod Japan – og fik den. Selvom det var en tophemmelig plan, er der tegn på, at planen ved spionage blev bekendt for Sovjetunionen. Stalin sagde til sin general Georgi Zhukov, at Churchill var helt uberegnelig. Så generalen måtte omgruppere sine tropper i Polen.

Det spørgsmål må besvares historisk, om Churchill mere var anstifteren af Den Kolde Krig – end den, "der vandt den," som Boris Johnsson mener i sin heltedyrkende bog om Churchill?

Desværre viste TV-udsendelsen ikke noget om de forhold, der kan være grunden til, at Sovjet først forlod Bornholm i april 1946. I Østrig ophørte besættelsen af landet først i 1955. TV-udsendelsen valgte som sin titel at vise manglende forståelse for de russiske grunde. Et lyspunkt var det dog at opleve børn, der så på de russiske soldater som medmennesker.

NB. Udsendelsen bar ikke præg af statsminister H. C. Hansens ord i Moskva i 1956: "Det danske folk vil aldrig glemme den heroiske indsats, som sovjetfolket under store ofre og afsavn ydede for den sejrrige udgang af denne krig og dermed også for Danmarks befrielse."