Debat: Bevar praksisklinikken og livskvaliteten for patienterne

Debat: Bevar praksisklinikken og livskvaliteten for patienterne
Ved at bevare praksisklinikken vil Bornholms Regionskommune spare mange penge på transport, skriver Tom Idon Nielsen. Arkivfoto: Jacob Jepsen
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT | 29. OKT 2021 • 18:05
Af:
Tom Idon Nielsen
kandidat nummer 12 til KV 21 for Ventre
 Gartnervangen 83
 Rønne
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT
29. OKT 2021 • 18:05

Løsning er ikke så rosenrød, som den bliver udlagt.


Hvordan kan man med ro i maven udtale, at der for ældre borgere ikke bliver nogle problemer ved lægeskift, man kan bare ringe efter en transport, som kommunen stille gratis til rådighed. Dette lyder som en god løsning, men her skal man bare huske, at den ældre medborger skal være klar mindst to timer før mødetid, og når man så er færdigundersøgt, så skal der bestilles hjemkørsel, og her er der atter ventetid. Det er efter min opfattelse, at man skal sætte en hel dag af til et lægebesøg i Allinge. Denne løsning er ikke så rosenrød, som den bliver udlagt.

Når vi kommer frem til lægeskiftet, så er det nok muligt, at Allinge lægehus skal udbygges med et større venterum, idet de transporterede skal have et opholdsrum, mens de venter for at komme ind til lægen, og inden de bliver afhentet for hjem transport.

Lægebesøg i hjemmet lyder som en god idé, men hvornår kan det lade sig gøre? Skal lægen først klare sine patienter i lægehuset? Og det er normalt frem til klokken 16, er det herefter lægen kan begynde sine hjemmebesøg? Den sidste patient kan så måske få besøg klokken 20.

Denne løsning er ikke god nok. Bevar praksisklinikken og livskvaliteten for patienterne.

Ved at bevare praksisklinikken vil Bornholms Regionskommune spare mange penge på transport.