Turnering i solskin markerede sæsonstart

Turnering i solskin markerede sæsonstart
118 deltagere svag golfkøllerne til den traditionsrige åbningsturnering. Foto: Bornholms Golf Klub
NOTITS | SPORT | 4. MAJ • 13:00
NOTITS | SPORT | 4. MAJ • 13:00

Søndag 3. maj skød Bornholms Golf Klub sæsonen 2026 i gang med den traditionsrige åbningsturnering. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Vejret var tæt på perfekt golfvejr – sol, let skydække og vindstille. Derfor var der flere af de 118 deltagere, der havde fundet sommertøjet frem. Turneringen foregik traditionen tro på Robbedalebanen i Rønne, hvor klubben holder til.

Formanden, Mette Munch Mikkelsen, bød velkommen og ønskede alle en god sæson, før deltagerne bevægede sig ud på banen. Stemningen var høj blandt deltagerne, hvor både rutinerede og vinterpauseramte golfspillere nød sæsonstarten.

Søndagens turnering var en såkaldt greensome-parturnering. Der spilles i par, og begge spillere slår ud på hvert hul. Derefter vælges én af boldene, som spillerne skiftes til at slå, indtil bolden er i hul.

Turneringen blev spillet i to rækker. I A-rækken deltog 29 hold, og det var Martina Schow Vomb og Mette Munch Mikkelsen, der løb med sejren. I B-rækken deltog 30 hold, og her blev det Ditte Poulsen og Tom Poulsen, der i sidste ende vandt.

Der blev desuden uddelt præmier for “nærmest hul” i første slag på hul 9 og hul 12. Her blev vinderne Mikki Johansen med 1,99 meter på hul 9 og Diana Skov med 1,26 meter på hul 12.

Vinderne af turneringen

A-rækken:

Nr. 1 Martina Schow Vomb og Mette Munch Mikkelsen, BGK med 43 point

Nr. 2 Kenn Birchvig Nielsen og Mogens Christoffersen, BGK med 40 point

Nr. 3 Birthe Hjort Hansen og Steen Hjorth Hansen, BGK med 38 point

B-rækken:

Nr. 1 Ditte Poulsen og Tom Poulsen,BGK med 44 point

Nr. 2 Ann Svendsen og Jens Svendsen, BGK med 42 point

Nr. 3 Anette Wind og Jan Bredahl Wind, BGK med 40 point



FÅ ABONNEMENT