Hoteller, restaurationer og attraktioner har svært ved at skaffe sæsonpersonale, og måske er det lidt held i uheld, at byggebranchen også mangler folk, for det er ikke nemt at skaffe byggematerialer til tiden. Når nu det er så svært at rekruttere de folk, der er brug for, er det blevet endnu mere vigtigt at passe på de medarbejdere, man har. Hvad hjælper det, at vi forsøger at rekruttere på livet løs, hvis vi ikke magter at holde fast på de gode medarbejdere?
Virksomhederne er i skarp konkurrence med hinanden, og arbejdstagere søger selvfølgelig derhen, hvor der er de bedste forhold. Det er bare ikke ret attraktivt at være afrydder, kasseassistent, serveringspersonale eller opvasker. Men for dælen, hvor har vi brug for dem!
Den helt store udfordring er, at vi uden dem ikke kan levere den service, vi gerne vil til borgerne på øen og til vores gæster. Det gør drømmen om en helårsåben ø endnu mere vanskelig.
Desværre har jeg denne sæson hørt en del arbejdstagere rundt på øen – i turistbranchen – fortælle om et barskt arbejdsmiljø med meget pres og stress, og hvor god ledelse er en by i – ja, i Rusland. Hvor de medarbejdere, der er "tilbage", bliver presset urimeligt, fordi der ikke er nok personale. Men formår man ikke rent ledelsesmæssigt at få arbejdspladsen til at fungere, så lur mig om ikke den arbejdsplads bliver mindre til næste sæson.
Mange helårsvirksomheder har set skriften på væggen og gør mere ud af fleksible arbejdstider, efteruddannelse og andre ting, der kan være med til at fastholde de ansatte. Jeg håber, sæsonvirksomhederne også vil følge trop og se lidt indad. Arbejdstagers marked fortsætter en rum tid endnu, så husk at passe på de medarbejdere, du heldigvis har. Så kommer de måske igen til næste sæson. Måske.