Brevkassen: Sæler kan give mange problemer!

Heldigvis har brevkasseredaktøren et svar.

Kære Brevkasse

Jeg starter altid dagen med et friskt havbad fra klipperne, men her til morgen fik jeg noget af en overraskelse. To meter fra min comfort zone dukkede min nabos Golden Retriever op af vandet og stirrede på mig med sine store våde øjne. I første omgang fortrød jeg, at jeg bader nøgen, men ved nærmere eftertanke tror jeg ikke, at hunde bliver krænkede af lidt bar hud. Vi lå i vandet og gloede på hinanden. “Oink - oink!” sagde den, da det gik op for mig, at det slet ikke var Vaks, men derimod en blodtørstig sæl med hverken snor eller halsbånd. Det kunne nok være, at jeg fik sat turbo på mine svømmefærdigheder, og med arme så store som møllevinger og ben som piskeris, crawlede jeg hen over alger og vandmænd og landede på et splitsekund i sikkerhed på den nærmeste klippeafsats. Efter at have fået mandtal på både tæer og fingre og tjekket kroppens øvrige ekstremiteter, kunne jeg med sindsro konstatere, at jeg var uskadt efter mødet med Østersøens svar på en flodhest.

Min gamle mor går til vandgymnastik, så måske kan jeg få plads på et hold med vandkarate, hvis det overhovedet tilbydes hos AOF-Bornholm. Og så skifter jeg snorkel og svømmefødder ud med knojern og peberspray for at være i fred for disse rovdyrs glubende appetit.

Det er da ikke så underligt, at de taler om iltsvind i Østersøen, når alle disse vilde mastodonter forretter deres nødtørft i vores allesammens badevand. Og som om det ikke er nok, flyder vores engang så hvide strande med døde hvaler i forrådnelse. Hvis jeg var en sild, ville jeg osse finde andre steder at svømme hen.

Og hvad er egentlig meningen med disse, åh så kære sæler midt i vores spisekammer. Der er da ingen, der har inviteret dem herned. Hvorfor i alverden kunne de ikke bare blive i Grønland, hvor de retteligt hører hjemme. Men hvis man, som dem, er på badeferie året rundt, er det selvfølgelig behageligt at slippe for drivis mellem fingrene, hvilket nok er årsagen til at de beholder lufferne på. Der er efterhånden så mange vilde dyr, som mener, at verden er skabt for deres skyld, og som uden fornøden hensyntagen tror, at vores hav blot er et tag-selv-bord, som de ufortrødent kan mæske sig i, så vi må lukke Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, fordi alle de lagrede kryddersild ligger i maven på en fredet og udrydningstruet skarv.

Hvis man kan opdrage en masochistisk hest til at vinde guldmedalje for at danse break dance og gå i spagat, ja, så må det osse være muligt at lære sælerne at blive vegetarer. Når nu de sadistiske dressurryttere er blevet udelukket fra OL, så kunne vi måske få lidt glæde af deres despotiske talenter, til at opdrage sælerne til bedre spisevaner. Pisk eller gulerod? I sælernes tilfælde bliver det begge dele.

Når nu talen falder på vegetarer, og det der er værre, så fatter jeg ikke, at min ortodoks veganske svigerinde, har anskaffet sig en kødædende schæferhund, som hun propfodrer med griseører, komaver og andre animalske uhyrligheder, så hendes makrobiotiske dagligstue efterhånden lugter som hos pølsemanden - eller pølsepersonen i disse politisk korrekte tider.

Må vi efterhånden have lov til at være her? Det bliver vel snart forbudt at spise en leverpostejmad, med mindre den er lavet af økologisk rosenkål.

Men det er osse alle de russere, med Putin i spidsen, som lukker gylle ud i den Botniske Bugt. Og hvis de kan gøre, som det passer dem, så gør vi sgu’ bare det samme. Og hvad nytter det i øvrigt, at jeg holder op med at tisse i vandet, når jeg bader, hvis svenskerne, finnerne, tyskerne, polakkerne, esterne, letterne, litauerne bare fortsætter, som om intet var hændt? Min urin er jo bare en dråbe i havet.

Eller hvad???

Med venlig hilsen Vandhunden

Kære Vandhund

Jeg foreslår, at vi giver sælerne et gok i nødden, flår skindet af rovdyrene, og sætter ACAB i gang med en produktion af lokalforankrede tranlamper støttet af LAG- og FLAG-midler. Derefter får vi syet bornholmske folkedragter i sælskind for at “styrke og udvikle virkekraften, de stedbundne ressourcer og lokale kvaliteter”, inden Brigitte Bardot råber op om de åh så stakkels sæler.

Oven i hatten får vi en lokal fantasifuld forfatter til at brygge en fortælling sammen, om sælernes kulturhistoriske betydning for korsriddernes opførelse af rundkirkerne på Bornholm - og voila, så har vi skabt en synergieffekt, “en job- og vækstskabende erhvervsudvikling”, hvormed det bornholmske samfund kan malke turisterne i årevis, når de har fået nok af Krølle Bølle.

Projektet går under overskriften “Hjælp til sælhjælp”.

Med venlig hilsen brevkasseredaktøren Lars Holmsted

Brevkassen

Læserbrevkassen styres af Lars Holmsted, som har nået en moden alder, hvilket gør ham i stand til at øse af et helt livs erfaringer med både stort og småt.

Holmsted er opdraget ud fra mottoet: Der findes ingen dumme spørgsmål. God fornøjelse.