De mange danske lokalmedier sætter med kvalitetsjournalistik og debat danskerne i stand til at tage del i folkestyret på et oplyst grundlag. De har ventet siden 2018 på at se dét gennemført, som politikerne på tværs af partier er enige om og to gange har indgået medieforlig om. Men intet er sket, selv om et flertal begge gange har været enige om at styrke de lokale medier. Imens bløder branchen. Krisen koster medier livet og journalister jobbet.
Vi har haft to regeringer siden 2015, og begges kulturministre indgik i deres tredje leveår medieforlig med et flertal i Folketinget. I 2018 var det Mette Bocks forlig med et blåt flertal, som ikke nåede at blive stemt igennem Folketinget inden valget i 2019. Og nu er det Ane Halsboe-Jørgensens aftale fra maj i år med et rødt flertal, som heller ikke ser ud til at blive vedtaget, inden vi formentlig skal i stemmeboksene inden længe.
Begge medieaftaler rummede mange elementer, som man kan være enig eller uenig i, men begge havde også to helt afgørende punkter, som partierne på tværs er enige om, og som hele den private mediebranche organiseret i Danske Medier sammen med Dansk Journalistforbund bakker op om. Derfor er det dybt kritisk for medierne, for journalistikken og dermed demokratiet og sammenhængskraften, at politikerne ikke får taget sig sammen til at gennemføre, hvad de har aftalt.
Det første element alle er enige om, er en pulje til at styrke de lokale ugeaviser, og det andet element er en omfordeling af produktionsstøtten, så de landsdækkende medier får mindre, og de lokale og regionale mere. Begge dele er både de landsdækkende og de lokale medier enige om. Det haster med politisk handling, hvis ikke lokale medier skal bukke under eller de skal gennem massive sparerunder med afskedigelser i stor skala.