Bornholmske landmænd producerer bæredygtigt
Så længe mælk og kød efterspørges, er vi nogen af dem, der mest hensynsfuldt kan lave dette.
Tak til Mona Klippenberg for et indlæg om landbrug og fødevareproduktion. I indlægget står der, at bornholmsk landbrug skal begrænses, og særligt den animalske produktion skal udfases, fordi vi belaster klima og miljø. Det er jeg uenig i.
I verdens megabyer vil den højere middelklasse have kød og mælkeprodukter. Det er korrekt, som der står i indlægget, at forbruget falder i Europa, men til gengæld eksploderer det i Asien, og på globalt plan stiger forbruget. Det bliver sværere og sværere at lave fødevarer i Indien, Kina og Afrika. Klimaforandringer, forurening og overbefolkning presser landbruget i disse lande. I stedet importeres landbrugsprodukter, herunder kød og mælk.
Spørgsmålet er ikke, om kød og mælk skal produceres. For det bliver spist og produceret, uanset hvad vi vælger at gøre i Danmark. Spørgsmålet er, hvor det skal produceres.
Regnskove ryddes i et hastigt tempo i Sydamerika, Afrika og Indonesien og Malaysia. Uvurderlige naturværdier forsvinder, og CO2 i enorme mængder udledes, når regnskov viger for landbrug. Ofte er landbruget ikke voldsomt effektivt, og det lægger beslag på flere ressourcer at fodre grise og køer i tropiske lande end at fortsætte vores produktion i Danmark.
Jeg synes, det giver mening at fortsætte den bornholmske produktion af fødevarer. Ser vi på f.eks. mælkeproduktion, så har vi i en del år produceret mere mælk med et stadigt lavere antal køer. Helt modsat udviklingen i en stor del af verden. Sojaimporten kan nok snart erstattes med græsprotein, så vi kan lave kød med næsten 100 procent dansk foder. Natur og skov fylder mere end for 50 år siden og kommer til at fylde endnu mere på Bornholm, også selvom vi fortsætter vores produktion. De tilbageværende landbrugsarealer forvaltes også med et større hensyn til naturen. Lige nu helt specifikt i forhold til agerfugle. Samtidigt reduceres klimaaftrykket, som vi har ambitiøse mål for. Måske kan vi få et klimaneutralt landbrug. Det er en kæmpe succes, hvis det lykkes for os.
Vi skal fokusere på at få forbruget af kød og mælk ned. Jeg synes, det er godt, man arbejder med det i den rige del af verden. Men globalt stiger forbruget, og så længe mælk og kød efterspørges, er vi nogen af dem, der mest hensynsfuldt kan lave dette. Derfor giver det god mening at give bornholmske landmænd lov til at arbejde videre med at lave fødevarer.
Krydstogtskibe og forurening
NYT JOB
MEST LÆSTE
Psykisk sygdom – en usynlig kamp

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration