Bevar Blæksprutten

Vi må skabe bedre, bæredygtige menneskelige eksistensvilkår.

Jeg forstår, at Værestedet Blæksprutten er lukningstruet. Hvis politikerne tror, at de sparer penge ved at lukke værestedet, så har de ret i, at de på den korte bane sparer. Men regnskabet på den lange bane vil resultere i helt andre store tal og menneskelige omkostninger. Det vil betyde flere kostbare indlæggelser på psykiatrisk afdeling, forringede livsvilkår. Det er som at tisse i bukserne. Det giver varme en kort stund – og hvad så?

Hvor går man hen, når rummets fire vægge bliver for triste at se på? Når ensomheden indfinder sig? Når energien er ved at tappe af.

Måkse er du ikke på arbejdsmarkedet længere. Måske blev du pensioneret før tid, fordi et eller andet i livet ramte dig hårdt: Arbejdspres, fysisk/psykisk sygdom, tab af en kær ægtefælle/slægtning, socialt netværk der blev tyndere, ondt i livet, traumatiske hændelser i fortiden. Psykisk sårbarhed der gør, at det bliver sværere og sværere at klare tidens/samfundets ustandselige krav om omstillingsparathed.

Eller måske har du en direkte psykiatrisk diagnose, hvor du dog kan have et tåleligt liv ved at få den korekte medicin, og hvor forhåbentlig orsorgsfulde mennesker kan hjælpe dig i din hverdag.

Befolkningen i Danmark lider mere og mere af stress, og intet tyder på, at fremtiden bliver bedre, medmindre vi ændrer vort liv radikalt.

Jeg har ikke løsningen. Men alt går for hurtigt. Kan man stoppe samfundsudviklingen? Næppe!

Vi må skabe bedre, bæredygtige menneskelige eksistensvilkår. Måske som de første i hele den vestlige verden? Det ville være stort og tjene Danmark til ære.

“Almindelige mennesker“ – du og jeg / filosoffer / fremtidsforskere / de respektive myndigheder. Vi må alle komme på banen. Nye idéer efterlyses: Sæt en dusør på højkant! Hvor går man hen med angsten? Gemmer sig væk? Nej, det eneste rigtige er at søge læge. Så bliver man videresendt til psykiatrisk afdeling. Er der andet at gøre? Hvis venner/familie ikke kan hjælpe mere. Hvordan viderebehandles man så her? Personalet er i underskud. Personalet løber stadig hurtigere. Nå, men man får forhåbentlig noget beroligende. Men jeg er ikke pskoanalytiker. Jeg skal ikke “kloge” mig for meget på det. Jeg kender kun det, som jeg hører i pressen hver eneste dag, når jeg hører “dårligt nyt”.

Men nu kommer det sværeste: udskrivelsen fra psykiatrisk afdeling. Hvis man ikke har noget eller nogen at komme hjem til, så er man jo lige vidt, så står det ilde til.

Heldigvis findes der “oaser” / væresteder, der efterhånden popper op overalt i Danmark, fordi de åbenlyst har deres berettigelse.

De popper op som paddehatte i disse år, fordi samfundshjulene kører stadig hurtigere, og mange falder af i svinget. På Værestedet Blæksprutten i Rønne er der ansat lønnet personale og frivillige, der altid står med åbne arme til at tage imod dig, hvis du har brug for nogen at snakke med.

De er ikke terapeuter – men de er menneske til menneske. Her er altid plads til tid: Den tid, der normalt ikke er tilstede i vores “normale/unormale” moderne samtid. Tid er en mangelvare i Danmark.

Nej, her er altid tid til en snak over en kop kaffe: let du blot dit hjerte. Her er mennesker i samme “forliste” båd som dig. Mange lærer hinanden at kende og kommer også sammen privat, hvis kemien passer.

Måske har man gået og grublet over noget i så lang tid, at det er svært at bære alene.

Men på værestedet opdager man hurtigt, at man ikke er alene her i verden, og at man igen kan indgå i et godt fællesskab, hvor alle tager vare på hinanden.

Her er fællesspisning – hvis man har lyst. Man kan også deltage i forskellige aktiviteter: udflugter/ spille kort – brætspil/sy/male. Måske har du selv idéer? Det er dig, der bestemmer, hvad du har lyst til at deltage i.

De fleste hygger sig over en kop kaffe og får en snak om dagligdagen og livet i stort og småt.

Vor tid er derfor ikke blot et personligt og eksistentielt problem. Det er det også – men det er især et medmenneskeligt.

Bevar Blæksprutten!