Ældrereform: Selvbestemmelse til de ældre – tillid til de ansatte

Når man lytter til debatten om regeringens forslag til en ældrereform, så mødes man af mange misforståelser om, hvad reformen har til formål. Og holdninger afhænger også af, om man er for eller imod regeringen, og så ser man ikke helt formålet.

Løser Ældrereformen problemet med mange flere penge til ældreområdet? Nej det gør den ikke. Regeringen afsætter 1 mia. ekstra kr. til ældreområdet. Bornholm har sine egne udfordringer budgetmæssigt, og det er da rigtigt, at de udfordringer ikke økonomisk er løst med reformen. Men det var jo heller ikke formålet hermed. Formålet var et helt andet.

For det første at øge de ældres selvbestemmelse i forhold til den pleje de får. Væk med minuttyranni, hvor der er x antal minutter til diverse forskellige ting, som skal måles firkantet. I stedet aftaler den ældre med SOSU-medarbejderen, hvad der er størst ønske om at få løst. Det giver en langt mere fornuftig løsning af hjælpen til de ældre. For at opfylde de formål er der så en række andre elementer, der skal fremme det.

For det andet at kontrol, regler og bureaukrati, der tager en masse af tiden for de ansatte i ældreplejen, afskaffes, så tiden i stedet kan bruges på de ældre. Det erstattes af tillid til de ansattes faglighed og egen dømmekraft i løsningen af opgaverne. Så for de ansatte slippes minuttyranniet også. Formålet er at sikre de ansatte et bedre arbejdsmiljø i deres arbejde. Her genindføres tillidssamfundet igen som metode. Forhåbentlig har det også en positiv effekt på sygefraværet. Der har været mange diskussioner om, hvor stor en andel af arbejdstiden, der er brugt på at kontrollere osv. Der er hos mig ingen tvivl om, at det frigør betydelig tid til, at de ansatte i ældreplejen i stedet kan bruge tiden på de ældre. Det frigør mere tid.

For det tredje er der fokus på rekruttering af arbejdskraft til ældreplejen. Der er en række konkrete forslag, som i kombination med ovennævnte skal gøre det mere attraktiv at tage en uddannelse og et job som Social- og Sundhedshjælper. Alle brancher mangler arbejdskraft, og der er konkurrence om de samme få, men her handler det om at tale jobbene op på ældreområdet, og sikre bedre vilkår.

Jeg har set påstande om, at oplægget kun er floskler og overskrifter, men ikke anviser konkrete løsninger. Så har man efter min mening ikke helt forstået oplæggets formål. Udmøntningen skal jo ske i kommunerne. I kommunerne er jeg sikker på, at man blandt de ansatte og ledelserne er fuldstændig klar over, hvor kontrol, regler og så videre stjæler tid, så man også kan finde en løsning praktisk og frigøre tid. Kommunerne skal da også gennemgå, om de selv har indført egne regler eller overfortolket regler, som kan afvikles.

Hvorfor i øvrigt al den kontrol og regler, som er kommet over tid? Svaret er klart, så kan man standardisere service. Når der opstår en dårlig sag på et plejehjem og så videre, så er det let politisk på landsplan at råbe på, at alle plejehjem skal have en ny regel med deraf følgende kontrol, fremfor at sætte en løsning ind, hvor problemet er. Nu må vi håbe, at Folketinget ikke igen fristes til at gennemføre nye regler. Men også at man ledelsesmæssigt løser opgaven.

Og så venter jeg på, at Regeringen også gør op med kontrol, regler og bureaukrati på for eksempel uddannelsesområdet, der også er ved at blive kvalt i tusindvis af detaljerede regler.