1250 færre ipads er 1250 bedre elever

Bornholms kommunalbestyrelse har truffet en modig og – i disse digitale tider – nærmest kontroversiel beslutning ved drastisk at begrænse brugen af iPads i folkeskolerne.

Kommunalbestyrelsen skal have ros for at handle for vores børn - og vores økonomi. Endelig sikres der mere ro til, at lærerne kan gennemføre den vigtige undervisning, uden at selv de mindste elever bliver udsat for det konstante bombardement af internettilbud og skjult markedsføring, der følger med teknologiske enheder, som i sin grundsubstans er designet til at sluge mest mulig opmærksomhed.

At de yngste elever frit har kunnet surfe på nettet med adgang til potentielt skadeligt indhold – lige fra porno til voldsvideoer – og at man fra kommunalt hold ikke har formået at blokere for problematiske sider, er et vidnesbyrd om, at man ikke var gearet til at tage ansvar for den digitale adfærd. Samtidig har undervisningen lidt under den evige konkurrence med YouTube og andre tidsrøvere. Nu bliver det heldigvis stærkt begrænset, og det er en vigtig sejr for både fordybelse, koncentration og beskyttelse af de små.

På Bornholm går vi ikke glip af fremtiden, bare fordi iPad-brugen mindskes. Tværtimod. Børnene skal nok lære at håndtere skærme, når tiden er moden, og de er i stand til at forstå, navigere og passe på i den digitale verden. Indtil da er papir, blyant og bøger gode redskaber, der udvikler motorik, koncentrationsevne og kreativitet i en verden, hvor digitalt forbrug ellers er markant.

Desværre er der en gruppe elever, der nu kommer i klemme: De ordblinde eller dyslektiske, som ofte har gavn af digitale værktøjer til at understøtte læsning og skrivning. I den visionære spareplan bliver det dem, som må se iPad’en forsvinde, medmindre skolen eller forældrene selv prioriterer at finde midler til et personligt device. Det er uheldigt, for netop de sårbare elever kan have ekstra svært ved at følge med fagligt, hvis de ikke får den hjælp, teknologien kan tilbyde.

Alligevel må man prise kommunalbestyrelsen for at tage et opgør med en tankeløs “én iPad til hver”–ordning, som i praksis har bragt børn i kontakt med alt fra reklamer til fremmede på nettet – og for at give lærerne en større chance for at undervise, uden at skærmene trækker i hver enkelt elev. Det vigtigste fremover bliver at sikre, at de elever, som rent faktisk har brug for digitale hjælpemidler, ikke glemmes eller overlades til at kæmpe med klassesæt, de ikke har adgang til på egen hånd.

Nu, hvor vi bevæger os over i en æra med flere rigtige bøger og færre skærme, handler det om at finde den rette balance, så ingen børn tabes på gulvet.