– Man starter tilsyneladende mildt op og indfører fra myndighedernes side coronapas i forskellige sammenhænge, men der er ikke nogen, der har nævnt offentlig transport.
Sådan siger kommunikationschef i Bornholmslinjen Jesper Maack og afviser, at der indtil videre bliver tale om forholdsregler på færgerne i form af eksempelvis krav om mundbind.
– Det er klart, at vi tjekker, hvad vi egentlig har på lager i forhold til sprit, mundbind og så videre. Vi håber virkelig ikke, det bliver nødvendigt med for eksempel mundbind, men skulle det ske, så er vi klar. Vi holder i dag, onsdag, et møde i det, vi kalder corona-taskforce, hvor vi diskuterer, hvad det kommer til at betyde for os, at corona igen er en samfundskritisk sygdom, og vi ser på, om der er nogle ting, vi skal stramme op på. Men i forhold til gæsterne på færgerne er der ikke det store at sige lige nu.
I mobiliserer, så I i givet fald er klar?