‘Vi foretrak Snogebæk, og det er jeg sørensuseme glad for’

Formanden for Snogebæk Borgerforening, Henning Bender, er glad for sin hjemby, hvor han og hans kone i 2008 byggede hus, da de gik på pension. Og foreningslivet er forrygende.

Snogebæk. Sikket navn.

Hvor er snogen i paradiset? Hvor er bækken ...?

Hm, ja, det må vi vende tilbage til, for det kan formanden for Snogebæk Borgerforening Henning Bender da med garanti – om nogen! – redegøre for. Ligesom han om nogen må være manden, som kan give en karakteristik af det lille fiskerleje her på det sydøstlige Bornholm i Poulsker Sogn.

– Vi er vældig glade, og vi kommer endda udefra, siger formanden om sit og fruens forhold til den lille by.

Selv er han født i København, mens hun er født i Kalmar, Sverige. De har dog boet på Bornholm i en årrække, først i Svaneke, da han var direktør for Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) dengang det lå i Nexø, siden i Aalborg – og så retur.

– Men det tror jeg også, de fleste er, fortsætter han i forhold til, hvordan borgerne i øvrigt har det med byen.

I 2008 blev ægteparret pensionister og valgte at returnere til Bornholm. Parret byggede hus i Snogebæk, selv om det har 16 børnebørn, som alle bor andre steder i verden, heraf nogle i København, andre i Australien og atter andre i Californien.

Denne onsdag er der netop ankommet tre børnebørn fra Australien sammen med deres forældre, fortæller han.

I forhold til at slå sig ned i Snogebæk siger han, at man nødvendigvis tænker over, hvordan man skal gribe det hele an.

– Man skal i hvert fald ikke sætte sig ned på sin flade og vente på, at bornholmerne kommer og siger ”ih, hvor er I dejlige”, siger han.

Til gengæld rummer byen et blomstrende foreningsliv, slår han fast. For de yngre er der for eksempel en udmærket sportsforening i form af Poulsker Idrætsforening, og er man lidt ældre, er der også diverse aktiviteter, især hen over vinteren.

– Som vi selv skaber i Folkets Hus, fortæller han og fortsætter:

– Det har vi en udmærket finansiering af, fordi vi hyrer ud til de sommerbutikker, der er i nærheden af forsamlingshuset, de bygninger ejer vi også, eksempelvis det gamle redningsbådshus, og det tjener vi så lidt på. Men hvad vi også tjener på er, at vi har 14 kræmmermarkeder om sommeren, hvor vi tager 75 kroner pr bord. Eftersom det er øens største kræmmermarked, giver det en meget pæn indtægt.

Butikker

Vi bevæger os fra Dagli’Brugsen ned mod havnen og passerer den tidligere restaurant Æblehaven, som han ærgrer sig over er lukket, for maden var god.

Her ligger også den eneste produktionsvirksomhed i byen, Kjærstrup Chokolade, og heldigvis også helsårsrestauranten Den Lille Havfrue.

Nu er det sommer, og her er masser af butikker åbne nede i havneområdet. Pernille Bülow med sit glasdesign, Nettis – Naturligvis, små madboder, diverse tøjbutikker, og her står et A-skilt og reklamerer: ”Det var Sørens! Stor fiskebuffet”. Men nej, det er slet ikke Sørens, altså Sørens Værtshus, som ligger skråt overfor, det er bare Snogebæk Røgeri, der laver spas med vennerne på den anden side af gaden, kan man formode.

Og når man passerer Søren Værtshus, er luften til gengæld mættet af duften fra oregano og pizza.

Byens beboere er aktive, slår formanden fast.

– Vi kommer med en lille smule regnskabsmæssig og boglig erfaring, og det håndværksmæssige er noget, som vi klarer i fællesskab. Så det fungerer, og det skyldes altså ikke mindst, at vi har vores forsamlingshus, som man byggede for byens egne midler i 1982, da det gamle, som var foræret af Københavns Kommune i 1925, var så råddent, at det ikke længere kunne bruges. Grundlæggende hviler det hele økonomisk på selvhjælp, vi får kun en smule fra kommunen, siger han.

Og der er aktiviteter i Snogebæk både sommer og vinter?

– Om sommeren er der forfærdeligt mange turister. Ja, nu siger jeg ”forfærdeligt”, men det er blandt andet for dem, vi laver kræmmermarked og andre ting. I år blev der jo ikke nogen sankthansfest på grund af afbrændingsforbuddet, men der plejer at komme cirka 1.000 til det arrangement. Sidste år havde vi kun regnet med at skulle bruge 500 æbleskiver, men der kom jo så mange, at vi måtte supplere med rabarbersnitter, haha. I år måtte vi ikke tænde bål, så der blev bare lidt aktiviteter for børnehavebørnene.

Vældig glade

Der bor omkring 800 i byen, fortæller formanden – hvis man ikke regner Balka med, ”og det gør vi ikke”, forklarer han.

Uden for sommersæsonen er der fællesspisning flere gang om måneden i Folkets Hus, hvor borgerne kan mødes.

Hvordan fandt du og din kone på, at I det lige var Snogebæk, I skulle slå jer ned i?

– Det gjorde vi sådan set ved, at der ikke var andre grunde at få lige på det tidspunkt. I 2000-02 var jeg i CRT, og da boede vi i Svaneke, men jeg flyttede så tilbage til mit tidligere job i Aalborg. Svaneke havde, om jeg så må sige, et meget hierarkisk miljø, så vi foretrak Snogebæk, da vi returnerede, og det er jeg sørensuseme glad for, at vi valgte. Der er slet ikke de samme lagdelinger her. Vi har det godt og er vældig glade for det. Nu har vi nået den alder, hvor vi skal tage stilling til, om vi vil blive her, men det vil vi jo nok. Vi er 80 år nu.

Hvad kommer turisterne til Snogebæk for?

– De kommer nok, fordi de gerne vil opleve et genuint fiskerleje, men kunsten er jo at få det til at være det uden ... fisk, haha, ler formanden.

Han mener dog, der stadig er noget maritimt at komme efter og har i øvrigt selv skrevet en hel del om Snogebæks historie, senest i Bornholmske Samlinger om redningsvæsenets historie på øen.

– Vi har for eksempel den eneste gamle redningsbåd, der er bevaret øst for Hvide Sande, udstillet her i Snogebæk, siger han.

– I 1822 var Snogebæk det første sted i Europa, hvor der blev etableret en redningsstation med en redningsbåd og en besætning knyttet til den. Det skyldes de mange skibsforlis, der var her på grund af rev og sandbanker. Det er den tredje redningsbåd fra 1907, vi nu kan vise frem.

Faktisk blev redningsvæsenet i hele det østlige Danmark i årene 1856-1928 administreret her fra byen.

Så fisk eller ej, den har en maritim historie.

– Det handler også meget om miljøet i byen, hvor vi har det, man kan kalde et mere jævnt miljø med Sørens Værtshus og lignende, siger Henning Bender.

– Men ud over der en gang imellem er nogle incidenser med folk, der drikker for meget, så er det jo også ganske fredeligt. Dertil har vi havudsigten og ligger lige ud til stranden, både Balka og Snogebæk, det gør det også attraktivt. En af hovedgrundene er nok også, at koncentrationen af sommerhuse ligger fra os og ned til Dueodde. Det betyder, at vil man ikke køre langt fra sit sommerhus, er det oplagt bare at køre ind til Snogebæk. Vores nærmeste konkurrent er vel Pedersker, og den har vel ikke helt så meget at byde på, i hvert fald ikke vand.

Bækken snor sig

Og så skal vi til det ...

Hvoraf kommer navnet Snogebæk?

– Haha. Det er ikke godt at vide! Men det er da nok en bæk, der snor sig.

Det har ikke noget med snoge og slanger at gøre?

– Nej, og der findes faktisk et tilsvarende navn ved en lille bæk i Sønderjylland nede ved Als.

Er der en bæk i Snogebæk?

– Der er faktisk to. Om navnet refererer til den ene eller den anden er svært at sige, så skal man tilbage til matrikelkort fra 1820’erne, hvor der faktisk er en sø med en bæk midt inde i Snogebæk. Men den er der ikke mere, så det er svært at sige, siger Henning Bender.

– Vi er optimister, siger Stig Gyde Poulsen fra Hatte & Uld.

Uld-pusheren

Stig Gyde Poulsen har butikken Hatte & Uld lige ved Dagli’Brugsen i Snogebæk. Hans butik lå ellers i Hvide Hus i Saltuna mellem Gudhjem og Svaneke, og det havde den gjort siden sidst i 60’erne, da svigerforældrene startede den, og selv kom han til i 1975.

Det lykkedes aldrig at blive enige med svigerforældrene om, hvad han og Solvej skulle give for Hvide Hus, men så fandt parret altså for halvandet år siden denne lokation, hvor der tidligere har ligget en kro – og dermed var Hvide Hus fortid, mens fremtiden ligger her.

Hvordan har det så været?

– Ja, det koster jo altid lidt, for man mister noget omsætning, fordi folk ikke ved, hvor vi er. Men fordi vi har de kvalitetsvarer, vi har, så finder folk os alligevel, og det hele er ved at bygge op igen. Vi gik jo også fra den ene krise til den anden med energipriser, krig i Europa og så videre. Den slags mærker man som forretningsmand.

Er I fortrøstningsfulde?

– Ork ja, vi er optimister. Men vi er meget selektive med, hvad vi køber ind, vi køber aldrig dårligt tøj. Og det er aldrig som i aldrig. Vi køber heller noget med kunststoffer i, kun hvis de kan gøre noget godt som i en strømpe for eksempel, hvor lidt akryl kan gøre dem bedre.

– Men se den her trøje, den er lavet af ren uld – og jeg føler mig somme tider lidt som en pusher, der sælger narkotika, for det er stærkt vanedannende. Først skal konen have en, så bliver hun glad for den, og næste år skal manden også have en. Så er de hooked, og året derpå skal de have en hver. Så vi bygger op.

– Det har fanme været koldt, siger Kristina Dybeck om sæsonstarten og tilføjer: – Men nu kan gæsterne bare komme.

En kold fornøjelse

Kristina Dybeck styrer tropperne i Dark Horse, som Henrik Andersen, der også har cafeen på kunstmuseet, ejer.

Hun synes ikke helt sommersæsonen har indfundet sig.

– Vi åbnede en uge før påske, så det har været en kold fornøjelse undervejs, siger hun.

– Påskeøsten stod ind over os hele april, det har fanme været koldt! Men nu håber jeg, det går rigtigt i gang.

Turisterne har ikke helt indfundet sig?

– Nej, ikke endnu. Vi plejer at have fuld speed på nu, men i år er den længe om at komme i gang, jeg går og venter. Jeg ved ikke, om folk stikker til udlandet efter corona, hvor vi havde rigtig mange kunder. Der er dog begyndt at komme svenskere, nordmænd og tyskere. Mon ikke det går i gang for alvor i weekenden.

Bent Nielsen og Allan Pedersen mødes dagligt og får en snak.

Skål i kymmel

Bent Nielsen og Allan Pedersen bor begge i Snogebæk, og her sidder de på Hovedgade lænet op af et rødt træhus.

Allan Viser billeder frem fra gamle dage, for han er kommet her siden 1958.

– Når vi så havde været i byen, spurgte vi ”har du været ude at fået noget kymmel?”, altså fået noget at drikke, fortæller han.

Nu mødes de to gamle venner gerne her på bænken ved hytten fra 1935 og får en snak. Og hvornår gør de det?

Hver dag, naturligvis.

– Klokken 11-12, måske til halv et, siger Allan Pedersen.

– Vi skal jo høre lidt nyheder.

Hvordan er det generelt at bo i Snogebæk?

– Jeg har det fint, siger Allan.

– Stille og roligt, siger Bent.

Gunnar og Hanne Hansen elsker roen på Bornholm.

I hytten i skoven

Gunnar og Hanne Hansen er turister og bor til daglig i Svendborg. De har været her mange gange før, langt tilbage i tiden, men også de seneste tre år.

– Først i 14 dage, så i tre uger og nu i fem, siger Gunnar.

– Vi var begyndt som alle andre at rejse sydpå, men på grund af corona tog vi så til Bornholm, og så faldt vi igen for freden og roen. Vi bor i en lille hytte i Almindingen tæt på dyrene, der er harer og rådyr, og vi kan cykle lige hen til bisonerne. Vi nyder det.

Hanne:

– Nu er det frygteligt, vi kun har små 14 dage tilbage, men børn og børnebørn trækker selvfølgelig derhjemme. Ellers kunne vi godt blive her.

Gunnar:

– I går var vi på Hammershus, den besøger vi gerne hver gang.

Hanne:

– Men det var mærkeligt, for der kun tre par foruden os!

Gunnar:

– Vi har også været her i Snogebæk flere gange i år, men det er først nu, der begynder at komme lidt folk.

 

Kenneth Stryhn har meget planlægningstid i højsæsonen. 

En sommeruge giver 10 gange mere

Brugsuddeler i Dagli’Brugsen Kenneth Stryhn.

– Det er absolut om sommeren, vi tjener penge, det er der, vi generer hele årsresultatet, og havde det ikke været for turisterne, så havde vi ikke ligget her, så havde det måske bare været en kiosk.

Hvad er forskellen på jeres omsætning, hvis du ser en kedelig vintermåned i forhold til den varmeste sommermåned?

– Der er 10 gange forskel. Tager du en dårlig uge i januar og ganger med 10, så har du en uge i juli måned. En ugeomsætning om vinteren er som en dagsomsætning om sommeren. Så sommeren byder på rigtig meget logistik, personale og andre ting, og jeg har rigtig meget planlægningstid. Vi er 42 medarbejdere i øjeblikket, så der er meget at holde styr på. Men vi er kun tre fastansatte, resten er deltids.

Hvor længe har du været her?

– Det bliver snart 10 år.

Er sæsonen i gang?

– Nja, det mangler lidt, før vi er helt oppe på niveau med sidste år, men det ser fint nok ud, siger Kenneth Stryhn.