Vanopslagh drømmer sig til statsminister i 2044

Vanopslagh drømmer sig til statsminister i 2044
Foto: Berit Hvassum
| 17. JUN 2021 • 13:19
Af:
/ritzau/

17. JUN 2021 • 13:19

FOLKEMØDET

Med tre mandater i Folketinget er Liberal Alliance i øjeblikket langt fra magten i dansk politik.

Men det forhindrer ikke Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, i at drømme stort. Bogstaveligt talt.

I sin tale ved Folkemødet i Allinge på Bornholm fortæller han om sit drømmesamfund med færre love, færre regler, mindre bureaukrati og mindre politik.

Han har haft en drøm, hvor LA's drømmesamfund eksisterer, og hvor Vanopslagh selv er statsminister. Det er han i 2044, og han er endda blevet genvalgt, siger Vanopslagh.

– Efter 15 år under Mette Frederiksen tog det borgerlige Danmark sig endelig sammen og vandt flertal.

– Det første, vi gjorde med magten, var at fjerne de sidste coronarestriktioner, selv om både Mette Frederiksen og Allan Randrup mente, at tredje bølge altså var lige på trapperne, siger Vanopslagh med henvisning til den nuværende socialdemokratiske statsminister samt virologen, der under coronakrisen er blevet landskendt.

– Og det går godt. Det går godt for Danmark. Og det går også godt for min regering.

– Vi har fået vendt tingene på hovedet. I stedet for konstant at lave nye love, nye regler, mere bureaukrati, mere politik - så gør vi det omvendte.

– Vi fjerner love, fjerner regler, fjerner bureaukrati og lader politik fylde meget mindre. Og den har ikke meget at lave, for politik fylder utroligt lidt. Staten fylder utroligt lidt i Danmark i 2044.

– Faktisk i en sådan grad, at vi kun er syv ministre i min regering. På den måde har jeg fortsat traditionen med at være leder af en meget lille gruppe, siger Vanopslagh.

LA's drømmeregering har afskaffet topskatten, halveret selskabsskatten, og desuden er skatterne på investeringer sænket. Og borgerne har fået mere magt, siger Vanopslagh.

– Hvis nogle borgere er utilfredse med deres service, vælger de en anden. Det er nemlig deres ret.

– Hvor velfærden før var præget af systemets ret til at gøre, som det ville, og dårlig service blev belønnet med flere af borgernes penge, er det nu borgeren, der har ret til at vælge. Både vælge til og vælge fra, siger han.