Reglerne betød samtidig, at alle vandselskaber, der var omfattet af vandsektorloven, blev skattepligtige af et eventuelt overskud, hvor de før var undtaget for beskatning.
Lovgivningen har efterfølgende vist sig uhensigtsmæssig og administrativt tung for en del mindre vandværker. Der er derfor fra politisk side i 2020 truffet beslutning om, at alle vandselskaber med en årlig solgt vandmængde på under 800.000 kubikmeter (Klemensker Vandværk sælger cirka 350.000 kubikmeter), har ret til at udtræde.
Den mulighed ønsker bestyrelsen at gøre brug af. Fordelene er først og fremmest fritagelse for en række administrative byrder ligesom der ligger kontante besparelser i årlige indbetalinger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Skattefritagelsen betyder også mindre administration.
To generalforsamlinger
Vandværket vil stadig være underlagt kommunens kontrol og godkendelse af takster, oplyser Ralph Kofoed.