– Når man tager 250 millioner op af kassen i løbet af tre år og kalder det ansvarligt – ansvarligt (!), jeg er nemlig sprogmenneske – så har man to udsagn, der ikke passer sammen, sagde Leif Olsen lige inden afbrydelsen fra Schow.
Onsdag formiddag ringer Søren Schow til Tidende. Hans ærinde er at anvise det spørgsmål, som debatordstyrere og journalister fremover bør stille kandidaterne, der vil annullere budgetaftalen, der ventes at blive vedtaget af kommunalbestyrelsen torsdag aften.
– Ingen tør sige nej, når de bliver spurgt oppe på scenen, om de vil genåbne budgettet. Hvordan har de tænkt sig at lukke det igen? Det er det spørgsmål, man bør stille, siger Søren Schow.
Han fremhæver de forslag, som partierne bragte med til budgetforhandlingerne. SF ønskede at hæve kommuneskatten med ét procentpoint, hvilket Thomas Thors i øvrigt anerkendte som det eneste reelle og realistiske forslag under debatten. Enhedslisten havde at indføre en dækningsafgift på fem promille for erhvervsejendomme, hvilket skulle indbringe kommunen 8 millioner kroner om året.