Under jorden hos Laksene

Det er almindeligt kendt, at mange blev hjulpet til Sverige over Øresund. Mindre kendt er det, at for nogle danske flygtninge gik redningen over Bornholm til Simrishamn.

Vores kulturhistorie skal fortælles for at blive en del af vores fælles bevidsthed. Også på Bornholm trådte mennesker i karakter i en ond tid. Under den nazistiske besættelse strammedes grebet om nogle danskere efter 29. august 1943. I farezonen var i særdeleshed mennesker, der tilhørte den religiøse menighed Mosaisk Samfund, og mennesker, der var aktive i modstandsbevægelsen.

Det er almindeligt kendt, at mange blev hjulpet til Sverige over Øresund. Mindre kendt er det, at for nogle danske flygtninge gik redningen over Bornholm til Simrishamn. Vi kan endnu nå at indhente viden om en humanitær indsats, da de handledygtige har efterkommere, der hellere end gerne bringer deres viden frem for den bornholmske befolkning. Bornholms Tidende er en vigtig aktør, der er med til at skabe kontakter mellem dem, der ved noget, og de der vil have ny viden.

Postbåden ”Peter”, der sejlede mellem Svaneke og Christiansø, havde en skipper, der hed Peter Sonne (1903-1978). Hans søn, Poul Sonne (1932-2017), har i 1991 interviewet Jens Peter Jakobsen (1903-2001), der var fyrmester og forvalter på Christiansø.

Fyrmester Jens Peter Jacobsen fortæller: ”Jeg startede gruppen ”Laksene”. Flyveleder Lauritzen 1) og politiassistent Johannes Hansen2) kom og spurgte mig: ”Hvad skal vi gøre med jøden, der havde gemt sig hos præsten 3) i Rønne?” Jeg svarede dem, at det ikke var noget problem. Efter at jeg havde talt med fisker Richard Larsen 4) i Neksø, fik jøden besked om at komme til Neksø om aftenen for at blive sejlet til Simrishamn for 2000 kr. Jeg tog selv med. Richard Larsen siger til tyskerne, at han går på fiskeri efter at have sat mig af på Christiansø.”

”Så talte jeg med fisker Aksel Hansen 5), Christiansø. Han og hans makker Hilmar Frithiof 6) ville godt sejle flygtninge til Sverige for samme betaling som en fiskedag gav, nemlig ca. 1400 kr. Nu var ruten blevet til.”

”Jeg talte nu med en ven i København. Der var mange, der ikke kunne komme over Sundet. Vi aftalte nu, at folk skulle medbringe et stykke papir med tallet 17 på (min fødselsdag) og henvende sig til postbådfører Peter Sonne 7) i Svaneke, der så på Bornholm foretog sig det videre. Andre på Bornholm blev kontaktet, bl.a. Anker Madsen 8) (Sandegård), postmesteren i Gudhjem 9), dyrlæger m.fl. som havde benzin osv. Udskibningen i begyndelsen foregik fra ”Haraldshavn”. Harald 10) var selv impliceret. Ruten export og import ”Laksene” var startet.” (Ø-arkivet)

1) Valdemar Lauritzen (….-….). Modstandsdatabasen

2) Johannes Hansen (1901-1968). Modstandsdatabasen

3) provst M. Matthiesen (….-….) (Jørgen Barfod: Et centrum i periferien, 1976, side 104)

4) Richard Larsen (….-….) Modstandsdatabasen

5) Aksel Hansen (1904-1971) Modstandsdatabasen. Data fra sønnen Finn Aksel Hansen, Ø-arkivet.

6) Hilmar Frithiof (1915-1986). Mangler i modstandsdatabasen. Data fra datteren, Ø-arkivet.

7) Peter Sonne (1903-1978). Modstandsdatabasen. Erindringsglimt fra sønnen Niels Sonne, Ø-arkivet

8) Anker Madsen (1898-1955). Modstandsdatabasen. Data fra sønnen Jens Anker Madsen.

9) Holger Sørensen (1892-….) Modstandsdatabasen

10) Hans Harald Hansen (1894-1974). Modstandsdatabasen. Data fra Eigil Jensen, Svaneke Arkiv

”Laksene” - finansiering

Det ser ud til, at flygtningehjælpen blev stabil, netop fordi der lige fra opstart blev sørget for en økonomisk kompensation til de handlekraftige og aktive.

Fyrmester Jens Peter Jacobsen oplyser i interviewet med Poul Sonne, at en fiskedag indbragte 1400 kr.

Fyrmester Jens Peter Jacobsens svigersøn har fået fortalt direkte fra svigerfaren, hvordan de økonomiske midler blev tilvejebragt: Svigersønnen Jan Thorbek fortæller: ”Fiskerne Aksel Hansen og Hilmar Frithiof foretog flygtningetransporterne fra Bornholm til Simrishamn. Hver transport kostede dem en dags fangst ved fiskeriet. For at holde transporten ved lige, var det derfor nødvendigt at kompensere Aksel Hansen og Hilmar Frithiof for manglende fiskeriindtægter. Jens Peter Jakobsen havde gode kontakter til redaktør ved dagbladet ”Politiken”, Hakon Stephensen 1), der på sin side havde gode kontakter til departementschefen i Statsministeriet, der sørgede for at hente penge i Statsministeriets uden bilag.” (Ø-arkivet)

Efter at samarbejdspolitikken var brudt sammen, var regeringen trådt tilbage. Departementscheferne etablerede derefter en form for styre. Oplysningen om, at de hentede penge i Statsministeriet, kan af gode grunde ikke verificeres. Derimod er der flere oplysninger om Hakon Stephensen, ”Politiken”.

Historikeren Jørgen Barfod har interviewet fyrmester Jens Peter Jakobsen 27.7.1964. Dengang fik han at vide følgende: ”Organisationen kostede naturligvis penge, og disse skaffedes bl.a. fra kontorchef Abitz 2) på amtskontoret, der via amtmandsinden, fru Stemann 3), fik kontakt til hendes bror, chefredaktør Hakon Stephensen på Politiken, som kunne skaffe de nødvendige midler. Andre midler fik Jakobsen ved at gå til skibsreder Knud Lauritzen 4).” (Jørgen Barfod: Et centrum i periferien, 1976, side 186.)

Finn Aksel Hansen5) fortæller: ” En flygtningetransport betød, at der ikke kunne fiskes den dag. Aksel Hansen lod hatten gå rundt blandt flygtningene. Nogle havde 1 kr., andre havde flere tusinde kroner. Når Aksel Hansen og Hilmar Frithiof kom tilbage til Christiansø, kunne de få spørgsmålet: ”Har du fanget fisk i dag?” og svaret kunne så være: ”Nej, vi fik brud på garnet.” (Ø-arkivet)

Hans Andersen Koefoed 6), der ejede Store Almegård i Knudsker, fortalte efter krigen til ”Bornholmeren” om pengeindsamling: ”Han forklarede, at han som regel inviterede venner og gode bekendte til en lille fest på St. Almegård, og når de efter en lille middag samledes omkring kaffebordet, tog han en hat frem og sagde: ”Nu skal I bare se! Jeg lægger en 100-kr. seddel i hatten og lader den gå rundt. I lægger noget lignende i - og så ser I ikke mere de penge”. Det forstod gæsterne, og ingen spurgte, hvad pengene skulle bruges til. (Børge Kure: En ø i krig, side 62.)

1) Hakon Stephensen (1900-1986) Modstandsdatabasen. Under besættelsen havde han et snævert samarbejde med modstandsbevægelsen, persondata. (Dansk biografisk Leksikon på nettet)

2) Erik Andreas Abitz (1907-2003) Modstandsdatabasen. Kunne hjælpe modstandsbevægelsen, persondata. (Dansk biografisk leksikon på nettet)

Foto på www.bornholmskebilleder.dk

3) Helga Stephania Stephensen, gift von Stemann (1892- 1983) Modstandsdatabasen. Persondata fra nettet. Foto på www.bornholmskebilleder.dk

4) Knud Lauritzen (1904- 1978) Modstandsdatabasen. Persondata fra nettet.

5) Finn Aksel Hansen (født i 1933), søn af Aksel Hansen.

6) Niels Andersen Koefoed (1902-1963) Modstandsdatabasen med fejl i navnet. Persondata fra sønnen Hans Conrad Koefoed.

”Laksene”- sejladsen over Østersøen

Fyrmester Jens Peter Jacobsen har forklaret, at postbådsfører Peter Sonne i Svaneke var koordinator for ”Laksene”.

Postbådsfører Peter Sonne ejede postbåden ”Peter”. Aksel Hansen var skipper på ”Ramona” og havde Hilmar Frithiof som makker.

Sønnen Finn Aksel Hansen fortæller: ” I 1942 fik Aksel Hansen bygget ”Ramona” i Kalundborg. ”Ramona” havde en Pukd Diesel Motor på 90 HK. Den var lydløs.” Finn Aksel Hansen har fortalt, at fisker Aksel Hansen og makkeren Hilmar Frithiof holdt planlægningsmøder i kahytten hos postbådfører Peter Sonne, når postbåden lå i havn på Christiansø. Drengen Finn Aksel Hansen var med til møderne, idet han sad i en krog i kahytten. Planlægningen angik afhentning af flygtninge, jøder og modstandsfolk, i Haralds Havn (Randkløvevej 12 B, 3751 Østermarie) for at sejle dem til Simrishamn i Sverige. (Ø-arkivet)

Til Poul Sonne har fyrmester Jens Peter Jacobsen forklaret: ”Peter Sonne var meddeler, når Aksel Hansen skulle sejle. For at få Aksel Hansen afsted var det undertiden nødvendigt, at ”Ramona” måtte slæbe ”Peter” til Svaneke. Lavede motorstop og så løb ”Ramona” ud, slæbte ”Peter” til Svaneke. Tyskerne fik besked om ”uren olie”. Alle var glade. ” (Ø-arkivet)

Fortællingen viser, at ”Laksene” fingerede uheld med postbåden ”Peter”. Endnu en fortælling viser, at den egentlige hensigt med en sejlads blev sløret. Fortællingen er fra Finn Aksel Hansen: ” Der var tysk vagtmandskab på Svaneke Havn under besættelsen. En lokal fisker kunne godt sørge for at beværte vagtmandskabet på Hotel Østersøen, så opmærksomheden blev afledt. En dag sagde tyskerne til fiskeren: ”Nu kan du godt gå hjem. ”Ramona” er sejlet!” ”(Ø-arkivet)

Sløringen kommer også frem i Hilmar Frithiofs datters fortælling: Datteren, født i 1944, ved, at Hilmar Frithiof fiskede sammen med Aksel Hansen fra båden "Ramona". Hun siger, at den blev kaldt "den stille båd", fordi den sejlede lydløst. De fiskede også på falske nummerplader. De sejlede med våben. Det foregik på den måde, at de våben, de fik i Sverige, blev lagt ned i fiskekasser i bunden af båden. Dagens fangst kom i fiskekasser ovenpå. Det hændte, at tyskerne ville kontrollere "Ramona". Tyskerne fik besked på, at de bare kunne løfte fiskekasserne. Det gjorde de, men stoppede, når de havde løftet et par fiskekasser. (Ø-arkivet)

Endnu en fortælling fra Finn Aksel Hansen viser, at der blev brugt kodeord for at sløre de egentlige handlinger: ”Peter Sonne kom en dag tilbage til Svaneke fra Christiansø. På havnen gik en dame. Hun henvendte sig til ham med spørgsmålet: ”De ved vel ikke, hvem der transporterer flygtninge til Sverige?” Peter Sonne svarede: ”Det har jeg aldrig hørt om.” Han ville gå videre. Men bag sig hørte han damen sige: ”Laksene”. Peter Sonne snurrede rundt og sagde: ”Du må nok hellere komme med op og få en frikadelle hos mig.” Det viste sig, at hun havde familien gemt i Svaneke og var gået i byen for at finde nogen, der reagerede på kodeordet ”Laksene”. (Ø-arkivet)

Hans Harald Hansen (1894-1974) var søn fra gården Søgård (Randkløvevej 4, 3751 Østermarie). Han påbegyndte bygningen af en havn 16.10.1904. Da han var 13 år huggede han ved en fejltagelse sig selv i benet og fik blodforgiftning. Han havde ønsket at blive sømand, men da venstre ben blev stift, blev han fisker. Havnen blev udbygget med selvbyggede huse. Han var ungkarl hele sit liv. (Harald Hansen i interview i 1973 med det norske fjernsyn). Per Anders Nielsen i Listed (født 1939) fortæller, at han havde en cykel, der var konstrueret, så han kunne cykle til trods for, at venstre ben var stift.

Historikeren Jørgen Barfod har interviewet Harald Hansen i 1964. Han beretter om Haralds Havn:

”Et sted mellem Gudhjem og Svaneke danner de grå klipper en naturlig havn, men fisker Harald Hansen gjorde den bredere og dybere og skabte sig her sit egent lille fiskerleje. Man kan komme til den ad en smal, snoet vej, der nærmest var nogle hjulspor, og derefter ad en lille sti, der endte i havnen. Den var godt gemt og gjorde vældig nytte under krigen. ”Ramona” brugte havnen. Det var en af de få både, der kunne gå helt ind i havnen, men var vejret uroligt, måtte også ”Ramona” lægge sig udenfor, medens flygtningene blev roet ud til den i en mindre jolle. Her i denne skjulte havn blev våben og ammunition fra Sverige også bragt i land.” (Jørgen Barfod: Et centrum i periferien, 1976, side 186.)

Det er lykkedes at få fortællinger om sejladsen over Østersøen. Flygtningenes transport over Bornholm trænger til detaljerede oplysninger, som Bornholms Tidendes læsere måske ligger ind med. Med fælles hjælp får vi nok indblik i en periode, hvor handledygtige mennesker reddede liv.

Ø-arkivet tager gerne imod oplysninger. Jeg ligeså, tlf. 29645133.