Sønnen Finn Aksel Hansen fortæller: ” I 1942 fik Aksel Hansen bygget ”Ramona” i Kalundborg. ”Ramona” havde en Pukd Diesel Motor på 90 HK. Den var lydløs.” Finn Aksel Hansen har fortalt, at fisker Aksel Hansen og makkeren Hilmar Frithiof holdt planlægningsmøder i kahytten hos postbådfører Peter Sonne, når postbåden lå i havn på Christiansø. Drengen Finn Aksel Hansen var med til møderne, idet han sad i en krog i kahytten. Planlægningen angik afhentning af flygtninge, jøder og modstandsfolk, i Haralds Havn (Randkløvevej 12 B, 3751 Østermarie) for at sejle dem til Simrishamn i Sverige. (Ø-arkivet)
Til Poul Sonne har fyrmester Jens Peter Jacobsen forklaret: ”Peter Sonne var meddeler, når Aksel Hansen skulle sejle. For at få Aksel Hansen afsted var det undertiden nødvendigt, at ”Ramona” måtte slæbe ”Peter” til Svaneke. Lavede motorstop og så løb ”Ramona” ud, slæbte ”Peter” til Svaneke. Tyskerne fik besked om ”uren olie”. Alle var glade. ” (Ø-arkivet)
Fortællingen viser, at ”Laksene” fingerede uheld med postbåden ”Peter”. Endnu en fortælling viser, at den egentlige hensigt med en sejlads blev sløret. Fortællingen er fra Finn Aksel Hansen: ” Der var tysk vagtmandskab på Svaneke Havn under besættelsen. En lokal fisker kunne godt sørge for at beværte vagtmandskabet på Hotel Østersøen, så opmærksomheden blev afledt. En dag sagde tyskerne til fiskeren: ”Nu kan du godt gå hjem. ”Ramona” er sejlet!” ”(Ø-arkivet)
Sløringen kommer også frem i Hilmar Frithiofs datters fortælling: Datteren, født i 1944, ved, at Hilmar Frithiof fiskede sammen med Aksel Hansen fra båden "Ramona". Hun siger, at den blev kaldt "den stille båd", fordi den sejlede lydløst. De fiskede også på falske nummerplader. De sejlede med våben. Det foregik på den måde, at de våben, de fik i Sverige, blev lagt ned i fiskekasser i bunden af båden. Dagens fangst kom i fiskekasser ovenpå. Det hændte, at tyskerne ville kontrollere "Ramona". Tyskerne fik besked på, at de bare kunne løfte fiskekasserne. Det gjorde de, men stoppede, når de havde løftet et par fiskekasser. (Ø-arkivet)
Endnu en fortælling fra Finn Aksel Hansen viser, at der blev brugt kodeord for at sløre de egentlige handlinger: ”Peter Sonne kom en dag tilbage til Svaneke fra Christiansø. På havnen gik en dame. Hun henvendte sig til ham med spørgsmålet: ”De ved vel ikke, hvem der transporterer flygtninge til Sverige?” Peter Sonne svarede: ”Det har jeg aldrig hørt om.” Han ville gå videre. Men bag sig hørte han damen sige: ”Laksene”. Peter Sonne snurrede rundt og sagde: ”Du må nok hellere komme med op og få en frikadelle hos mig.” Det viste sig, at hun havde familien gemt i Svaneke og var gået i byen for at finde nogen, der reagerede på kodeordet ”Laksene”. (Ø-arkivet)
Hans Harald Hansen (1894-1974) var søn fra gården Søgård (Randkløvevej 4, 3751 Østermarie). Han påbegyndte bygningen af en havn 16.10.1904. Da han var 13 år huggede han ved en fejltagelse sig selv i benet og fik blodforgiftning. Han havde ønsket at blive sømand, men da venstre ben blev stift, blev han fisker. Havnen blev udbygget med selvbyggede huse. Han var ungkarl hele sit liv. (Harald Hansen i interview i 1973 med det norske fjernsyn). Per Anders Nielsen i Listed (født 1939) fortæller, at han havde en cykel, der var konstrueret, så han kunne cykle til trods for, at venstre ben var stift.