Hammershus skal på sit første dokophold, siden den blev indsat på ruten mellem Rønne og Køge, og der skal to skibe til at erstattet Bornholmslinjens fragt- og passagerfærge, nemlig Povl Anker og DFDS-fragtskibet Ark Futura. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Povl Anker kommer til at sejle med passagerer, mens indchartrede Ark Futura kommer til at håndtere fragten. Denne løsning er kendt fra tidligere, hvor Povl Anker og Gotlandsbolagets fragtfærge Gute delte de samme opgaver imellem sig, mens Hammerodde var på værft.
Den 1. maj sejler Hammershus til normal tid fra Rønne, dog uden passagerer. De tager i stedet med Povl Anker, som afgår fra Rønne klokken 18.00 og ankommer til Køge klokken 23.30. Fra den 2. til den 16. maj sejler Povl Anker og Ark Futura på ruten.