– Ikke så meget. Jeg havde da gået og tænkt over, hvordan jeg selv ville reagere, hvis det skete, og har forestillet mig, at det vigtige ville være at have begge hænder på rattet og kunne køre videre, uden at det gik galt. Så da det skete havde jeg netop hænderne på rattet og var fokuseret. Jeg holdt mig tæt på andre biler, men heller ikke alt for tæt, hvis nu de skulle bremse pludseligt op. Men jeg tænkte også, at der jo havde været så mange skriverier om stenkastene og så meget politi til stede, at der nok ikke skete noget.
Så du noget politi på ruten?
– Nej, det gjorde jeg faktisk ikke. Men det første, jeg gjorde, var lige at køre ind til siden og orientere det svenske politi, som jeg også skal tale med igen, siger Jesper Jürgensen.
Har du nogen som helst idé om, hvor stenen kom fra?
– Overhovedet ikke. Og det er da også det, der gør det utrygt. Der kører jo rimelig mange biler på E65, når man er på vej til færgen. Der lå måske tre biler cirka 30 meter foran mig, så det var ikke noget med, at jeg vi var helt alene på vejen.