Thors har ofret en dronning for et tårn

Garvede skakspillere griber ind imellem til at ofre en værdifuld brik for en mindre værdifuld, nogle gange for slet ingenting. Når de gør det, er det som regel for at indtage terræn og få en bedre position.

Også i det lys har Bornholms stormester Jens Kristiansen sikkert fundet torsdagens budgetforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre overordentlig interessant, for her blev der ofret i en størrelsesorden, der for alvor er en stormester værdig. Her stopper Mester Jens' fascination så sikkert også, for ud over at være stormester i skak er han overbevist kommunist og som sådan helt utilbøjelig til at finde noget flot og fascinerende ved det her forlig.

Ofret blev der ikke desto mindre – og dét både meget og stort.

For at starte med personerne kan borgmester Thomas Thors (S) med forliget have vendt bornholmsk politik helt på hovedet på en måde, der kan trække lange spor. Forgængeren Winni Grosbølls tre hidtil meget loyale samarbejdspartnere, som Thors arvede, da han tog over i januar, blev forligets i særklasse største tabere.

Budgetforliget rummer tæt på ingenting til Enhedslisten, SF og Kristendemokraterne. I de seneste tre år under Winni Grosbøll blev de tre partier ved hvert budgetforlig belønnet med noget, der var vigtigt for lige netop dem. Handelen var lige så åbenlys, som den er helt gængs i politik: "I får noget, der betyder noget for jer. Til gengæld er I med mig uden særlig meget vrøvl".

På den konto har Enhedslistens viceborgmester Morten Riis fået pæne ekstra millionbeløb til den bornholmske folkeskole. SF's Leif Olsen har fået en hel del natur og miljø, og Bjarne Hartung Kirkegaard fra Kristendemokraterne har år efter år fået to truede hjertebørn reddet: Rådgivningen til par, der er truet af skilsmisse – og kommunens tilskud til forældre, der selv vil passe deres børn.

Flest penge mister nu Morten Riis og folkeskolerne, men ydmygelsen af Bjarne Hartung Kirkegaard er størst. Under en halv million kroner i alt havde det kostet at fortsætte begge kristendemokratens mærkesager. Det er peanuts, rene krummer i kommunens budget. Ned ad brættet røg de begge ikke desto mindre.

Forligets store retningsskift kommer ikke ud af det blå. Sådan ser det umiddelbart ud, men Thomas Thors har hele året været på vej væk fra Winni Grosbølls tre samarbejdspartnere.

Morten Riis har ikke nær den indflydelse, som han havde under Winni Grosbøll. Her var det utænkeligt, at han nogensinde skulle høre borgmesteren sige "Nå, mener du det, Morten? Men det er der altså ikke flertal for. Vi går videre". Det har Morten Riis hørt under Thomas Thors.

Omkring Kristendemokraterne var det her i sommer værd at bemærke, at Bjarne Hartung Kirkegaard ikke stod bag den redningsplanke, som SF og Enhedslisten sendte ud til Thomas Thors, da borgmesteren var strandet i spærretidssagen. At Bjarne Hartung Kirkegaard nu går helt tomhændet fra budgetforliget understreger, at også han og Kristendemokraterne i nogen tid har været en mere fjern størrelse for Thors, end det var tilfældet under Winni Grosbøll.

Ind på scenen kom i stedet Venstre, der set i bakspejlet har bagt op til dagen i torsdags fra Thomas Thors' første dag tilbage i stolen. Da Thors som sin anden embedshandling (den første var at fyre koncerndirektør Claus Steensgaard Jensen) ikke bare satte rådhusbyggeriet med centrum på Snorrebakken tilbage på skinner, men også satte turbo på projektet, var støtten varm fra Venstre, der præcis som i torsdags søgte at tegne et billede af sig selv som et ansvarligt parti.

Budgetforliget rejser uundgåeligt det spørgsmål, om forliget også var det første synlige skridt mod en konstituering mellem Socialdemokratiet og Venstre efter valget i november. Det er for tidligt at sige endnu, og meget i den sag vil afhænge af, hvor meget de to store partier får talt sig væk fra hinanden igen i en valgkamp. Men hvor der indtil i torsdags var måske 15 procent sandsynlighed for, at S og V vil dele magten på Bornholm efter valget, er chancen vel nærmere 40 procent nu. Og nogle vil sige, at den er større.

Én ting er personer, noget andet politik. Temaet er dog ét og det samme: Der blev ofret.

De seneste år har regionskommunen satset en del på skoler og børn, ikke mindst på de udsatte børn. Med budgetforliget forsvinder meget af det igen.

De årlige ekstra millionbevillinger til skolerne bliver ikke forlænget. Thomas Thors og Venstre-leder Søren Schow har formelt set ret i, at forliget ikke fjerner de effektive tolærer-ordninger, som skolerne har været meget glade for. Men pengene, der har betalt dem, forsvinder. I det daglige styrer de enkelte skoler dog selv deres økonomi. Så nu bliver det op til skolerne, om tolærer-ordningerne skal væk, eller om de skal reddes. I så fald skal noget andet væk.

Kommunens årlige ekstra bevillinger til gradvist at fase regeringens minimumsnormeringer ind i børnehusene forsvandt også i torsdags. At fjerne en familierådgiver går imod hensigterne i det stort anlagte projekt De Små Børns Bornholm. Det nye børnehus i Allinge bliver udskudt igen. Og selvom DASK (kommunens dagbehandlings- og skoletilbud til en gruppe af sårbare børn) får lov at køre videre i to år endnu, så slutter bevillingen også der, i øvrigt uden en plan for, hvad der så skal ske.

Endelig er der madskolen: Det bedste bud, hvis Ekstra Bladet undtagelsesvist skulle få lyst til at dække et bornholmsk budgetforlig.

I omegnen af 10 millioner kroner er der lagt i at bygge skolekøkkenet på Paradisbakkeskolen i Nexø om, så eleverne selv kan komme med i køkkenet. På grund af corona har satsningen reelt kun kørt i dette skoleår, nogle få uger altså. Og stort mere bliver det ikke til, for nu forsvinder driftsbevillingen.

Der er flere eksempler endnu, og fællestrækket er det, at når kommunen nu stopper og dropper så meget af det, som man lige har satset størst på...hvad satser man så egentlig på nu?

Udenfor døren i torsdags, "smidt ud" som DF's René Danielsson beskrev det, var der ikke så megen tvivl: S og V satser kun på én ting. Og den ene ting er en bygning, der ligger på toppen af en bakke.

Det er rigtigt så langt, at Thomas Thors står helt ved, at det at samle en hel del kommunale medarbejdere på færre adresser med centrum og borgmesterkontor på Snorrebakken var hans klare, helt uantastede første prioritet for, hvordan kommunens anlægsmidler skal bruges i de kommende år. Men det er forkert på den måde, at budgetforliget også rummer alt muligt andet – og at anlægspenge er én ting og penge til kommunens løbende drift noget andet.

Det ændrer bare ingenting på, at Thomas Thors med budgetforliget har foræret alle partierne udenfor forliget en så simpel valgkamp, at man kunne skrive den som Pixi-bog, ja faktisk i bare én sætning: "Mennesker i stedet for mursten".

De skuffede politikere sagde det allerede udenfor døren i torsdags. Så hvem af dem vil mon komme først til trykkeriet? På hvis brochurer skal vi se den sætning i november?

At det kom dertil viser én af to ting, afhængigt af øjnene, der ser. Enten forstærker det spærretidssagens billede af Thomas Thors som en borgmester, der har meget, meget svært ved at se, hvordan hans valg vil blive modtaget af mennesker udenfor hans eget lukkede rum. Eller også kan han bringe sig til at fremstå som en modig borgmester, der gør hvad han betragter som det bedste for Bornholm. Også når det er upopulært. Igen vil november give svaret.

Budgetforliget gav svar på en del, men også ingen svar på ganske meget. De mest afgørende svar vil vælgerne give i november.

Med Snorrebakken havde Thors placeret sig i en pest eller kolera-situation: Enten gik han med store omkostninger for både kommunekassen og sit eget image videre med et projekt, som en meningsmåling netop har vist, at to tredjedele af vælgerne på Bornholm er imod. Eller også slog han bak og ville definitivt fremstå som svag. Her viste torsdag, hvad han valgte.

Der er i øvrigt den krølle på det hele, at rådhusprojektet såmænd godt kan falde endnu. Det kræver to ting, der hver for sig ikke er specielt sandsynlige. Men det kan ske.

Først skal valget føre til, at S og V ikke har flertal sammen. Det har de to partier pr. tradition på Bornholm, ved sidste valg med 13 mandater ud af 23 efter et valg, der var tvivlsomt for Venstre og decideret skuffende for Socialdemokratiet. Men forudsætning 1 kan komme til stede, hvis vælgerne reagerer meget stærkt på det nye budget.

Forudsætning nummer 2 er dernæst, at alle kommunalbestyrelsens øvrige partier (bortset fra modstanderne Enhedslisten og Bornholmerlisten) springer fra deres støtte til projektet. I så fald ikke på grund af modstand mod projektet som sådan. Men på grund af deres modstand mod budgetforligets måde at finansiere projektet: At grave godt og grundigt ned på kommunekassens bund.

Venstres gevinster var få, nogle vil desuden sige små. I en virkelig gunstig situation, hvor en trængt borgmester uden et flertal ringede to gange for at høre ad, bad Venstre om en hal i Snogebæk, at DGI-stadion bliver solgt – og at byggesagsgebyret ikke stiger.

Listen er Søren Schows egen, adspurgt om hvad Venstre fik. Venstre-lederen nævnte også, at rådhusbyggeriet nu bliver sikret, men det er jo strengt taget en sejr, som Venstre må dele med Socialdemokratiet. Heller ikke sikringen af Tilflytterservice i nu fire år frem kan Venstre tage til sig som sin sejr, for også det ønske havde partiet til fælles med Socialdemokratiet. Selv holdt Søren Schow sig til, at forliget giver Venstre mere end budgetforligene i Winni-tiden gjorde. Men det fortæller mere, at Venstre i flere af de år slet ingenting fik.

Hallen i Snogebæk er programsat til om fire år. Og viste dette budgetforlig trods alt noget velkendt, så var det, at kommunen udskyder en pæn portion anlægsarbejder i netop de her år. Reelt giver budgetforliget ingen garanti for den hal, som Poulsker IF har ønsket sig i snart mange år.

Nogen garanti kan man heller ikke give for det boligprojekt, som Venstre på det sidste har kaldt "DGI-Parken". Det kan blive til noget – eller det kan falde sådan ud, at hvad der i mange år unægteligt har lignet en forbandelse over det forladte landsstævnestadion lever videre med endnu et kapitel føjet til.

Sådan gav budgetforliget svar på en del, men også ingen svar på ganske meget. De mest afgørende svar vil vælgerne give i november.