Status efter påskeferien: Ikke meget er forandret

Påskeferien er overstået. Det har været den første ferietid, vi har haft, mens landet har været ramt af konsekvenserne for den globale coronapandemi. Hvad betyder det for påskeplanerne? Og hvad kommer det til at betyde for os nu, hvor regeringen sætter gang i den bløde genåbning, som statsminister Mette Frederiksen varslede for to uger siden? Bornholms Tidende har været ude og tale med bornholmerne, for at høre, hvad status er.

Samantha & Christian Terry med børnene Viggo og Caisa. Gudhjem.
(billedet øverst)

Hvad har været jeres bedste oplevelse denne påske?

Christian: – Vi har været ude og gå tur på Hammerknuden og kigge efter påskelam. Det var rigtig hyggeligt. Børnene ville gerne ud og se lammene, og jeg vidste præcis hvor de var. Så det var fedt, at kunne give børnene den oplevelse.

Havde I planlagt nogle ting, som I har været nødt til at aflyse på grund af Covid-19?

– Vi har nogle venner, der skulle have været på besøg ovrefra. Det har vi været nødt til at aflyse. Men ellers har det mest været arbejdsrelateret. Jeg arbejder med mountainbike-ture, og lever af at lave mountainbikespor i skoven og indlogere og guide folk, der kommer over for at cykle. Vi havde en gruppe på 20 mennesker, der skulle have været på øen i påsken, men det arrangement har vi rykket længere hen. Vi havde omkring 10 ture fordelt hen over sommeren, som nu bliver skubbet til helt ud i november og efteråret. Det bliver verdens længste cykelsæson.

Er der nogle ting, der har været bedre denne påske?

– I virkeligheden er der ikke så meget, der er forandret for os. Vi er meget herude i skoven, hvor der er god plads. Generelt er det jo fint, at vi alle sammen forurener og forbruger mindre. Det er godt for miljøet. Men altså - vi savner at se vores venner.

Hvordan tror I, vores liv bliver anderledes fremover?

– Alting afhænger jo af hvor hurtigt, der kommer en vaccine. Om den kommer eller ej. Og hvor stor en del af befolkningen der bliver syge. Jeg tror, det hele vender tilbage til normalen efter en årrække. Nogle ting kommer ikke til at være normale igen de næste år, mens andre ting vender tilbage efter nogle måneder.

Er der noget, der er anderledes for jer?

– Altså vi er i forvejen meget hjemme. Vores børn har ikke været i institution i tre måneder, fordi vi arbejder i Norge om vinteren. Viggo havde glædet sig til at starte i børnehave. Det skal han så nu på torsdag, men det er ikke sikkert, han kan være af sted hver dag, og der kommer regler for, hvordan de skal lege i grupper. Vi må se, hvordan det bliver.

Hvad savner I mest?

– Vi er meget sociale, og har tit venner eller familie boende, når de kommer for at besøge os. Det savner vi rigtig meget.

Skoler og daginstitutioner begynder at åbne i denne uge. Hvis I kunne vælge, hvad skulle så være det næste der skulle åbne?

– Det ved jeg ikke. Det må være op til sundhedsmyndighederne. Jeg tror mange føler, myndighederne gambler lidt med at sende børnene først ud for at teste det af, fordi de ikke bliver smittet i lige så højt omfang. Vi ved ikke, om vi sender vores børn af sted.

Hvad har Bornholm og bornholmerne lært af det her forløb?

– Jeg har set, at folk taler meget sammen på Facebook, og der er ligesom to lejre. Der er dem, der helst vil lukke øen ned, og virkelig ikke vil have besøgende på øen. Og så er der os andre, der er afhængige af turister. Der er mange, der bløder penge lige nu. Jeg tror, vi har lært, at når turisthvervet lider, så påvirker det hele øens livskvalitet. Vi skal til at finde på nogle gode løsninger, der kan generere mennesker på øen. Man kan se på smittetallene herovre, at vi har været mere end dygtige nok til selv at sprede smitten. Så man kan spørge, om flere udefrakommende til Bornholm virkelig kan gøre det værre?


Gitte Hansen, Østermarie. Anna Sofie Hansen, Østerbro, men har været hjemme hos forældrene i Østermarie i en måned.

Hvad har været din bedste oplevelse denne påske?

– Vi har gået rigtig mange ture. Nogle steder, som vi ikke har været før. Vi har prøvet at finde nogle områder, hvor der ikke har været så mange mennesker. Vi har opdaget nogle små perler. For eksempel kyststien mellem Sandkås og Allinge. Der er utrolig smukt. Vi mødte næsten ingen mennesker. Kun nogle enkelte løbere, som man sagtens kunne passere med god afstand, så det var til at håndtere. Den anden dag var vi i Døndalen, og der var simpelthen så mange biler på parkeringspladsen, at vi vendte om og gik en anden vej.

Havde I planlagt nogle ting, som I har måttet aflyse på grund af corona?

– Jeg havde planlagt nogle påskefrokoster med mine venner i København, som vi måtte aflyse. Ellers plejer jeg at komme hjem her i påsken og holde påskefrokost med familien, men det har vi heller ikke holdt. Vi plejer også at tage til Gudhjem og spise softice, men det kunne vi så heller ikke. I stedet har vi fået påskeæg fra Kjærstrup leveret til døren.

Er der noget, der har været bedre denne påske?

– Det har været mere afslappende. Ingen stress og jag. Vi har haft god tid til at fordybe os i projekter derhjemme. Vi har bagt en masse. Lavet surdej og hæklet karklude. Vi har lagt puslespil. Det har vi ikke rigtig gjort os i før.

Er der noget, der kommer til at være anderledes fremover?

– Jeg er selv blevet meget mere opmærksom på bakterier og hygiejne. Det er noget, jeg kommer til at være mere bevidst om. Og så kommer vi ikke til at tage lige så mange sociale ting for givet. Vi savner at være sammen med min storesøster. Hun arbejder i en butik i Rønne, og er udsat for mange mennesker. Vi har kun set hende et par gange i den sidste måned. Hun har for eksempel været med uden for på tur. Vi savner at spise sammen, også med bedsteforældrene. Mormor bor på plejehjem, og der har været helt lukket, så vi ikke kan komme ind. Det er lidt hårdt, for hun bliver ved med at spørge, om hvorfor vi ikke må komme ind og besøge hende.

Hvad er det næste, der skal åbne igen, synes I?

– Vi ville ønske at frisører og små private firmaer og butikker kunne åbne snart, så vi kan få gang i det danske erhverv. Spørgsmålet er bare, hvor meget man tør. Et er hvad vi håber på, noget andet er, hvad vi kan gøre, uden risiko for at smitten løber løbsk.

Hvad har Bornholm og bornholmerne lært af det her forløb?

– Det er svært at sige, hvad vi har lært. For os er der ikke så meget, vi har gjort anderledes. Jeg tror, vi alle er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af at vaske hænder og spritte af. Jeg tror, at vi alle kommer til at vaske mere hænder fremover.


Louise Christoffersen og hunden Tinka. Humlebæk.

Hvad har været din bedste oplevelse denne påske?

– Min kone, datter, vores hund og jeg har været ude og gå. Vi har været på en vandretur oppe ved Hammershus, hvor vi gik fra Vang. Det er en utrolig flot tur.

Havde du planer i påsken, som du har været nødt til at aflyse?

– Vi havde hele tiden planlagt at skulle være i sommerhus på Bornholm. Vi kom i onsdags og skal hjem senere i dag (mandag, red.) Det er en tur, vi har planlagt siden februar, så vi gik hele tiden og ventede på, at der skulle komme nogle udmeldinger om, at man ikke måtte rejse, men det gjorde der ikke. Vi ville bare gerne slappe af for os selv i sommerhus og gå nogle ture, og det har vi fået opfyldt, så det er dejligt.

Hvordan tror du, vores liv bliver anderledes fremover?

– Det er måske mere et håb end en tro, men jeg håber at folk fremover vil blive ved med at være bedre til at stå i kø. Og at folk er bedre til at tolerere hinanden, når de færdes ude. Jeg er ikke så god til at folk maser og skubber og står tæt, så jeg synes faktisk at det er meget rart, at folk er blevet bedre til at holde afstand. Det må de gerne blive ved med.

Hvad savner du mest?

– Jeg savner selvfølgelig mine venner og min familie. Min kone er tysk, så der er masser af familie i Tyskland som vi slet ikke kan se. Vi har en gammel mormor dernede, som ikke kan komme herop, og som mistede sin mand lige før alt det her, så det er ret hårdt. Men hun holder humøret højt, og er rigtig glad for de samtaler, vi kan have via Skype. Og så savner jeg bare at kunne lave noget med mine venner. Vi plejer ofte at mødes og gå ud og spise. Det er jo lidt svært lige nu.

Nu åbner daginstitutioner og skolerne for eleverne i 0.-5. klasse i den her uge. Hvis du kunne vælge, hvad skulle så være det næste, der skulle åbne igen?

– Mit arbejde. Jeg er lærer på en efterskole, og arbejder med unge. Jeg tror, den her situation er enormt hård for de større børn. De har brug for at komme igang igen. De er vant til at kunne være sammen, og er generelt ikke vant til at have alle de her begrænsninger. Det tror jeg, er rigtig svært for dem.

Hvad tænker du, vi har lært af hele det her forløb?

– Vi har lært at tingene kan ændre sig lynhurtigt. Og at det nok er meget godt for os at stoppe op. Lige nu har vi tid til at reflektere over tingene. Jeg håber, vi senere vil kunne tænke tilbage på den her tid, og mærke at vi her havde tid til noget andet. Tid til at være mere sammen i den nærmeste familie.


Peter Høst, Svaneke.

Hvad har været din bedste oplevelse i påsken?

– Jeg har haft en masse dejlige ture ud i naturen med min kone. Vi har blandt andet været i Svenske Havn med kaffe og boller. Igår havde vi en rigtig fin oplevelse, hvor vi kom kørende ved Aakirkeby, og så en hel masse biler holde i vejkanten. Folk stod og kiggede ind over marken. Derude gik der syv storke. Det var en stor oplevelse. Så vi måtte stoppe og gå ud og tage nogle billeder. Jeg fik taget nogle rigtig fine billeder. Det var en stor oplevelse.

Er der noget I har måttet aflyse i påskeferien på grund af coronavirus?

– Ja, vi skulle jo have set børn og familie. Vi har en søn, som bor her på øen. Ellers bor børnene i Vangede, på Amager og i Odense. Vi havde snakket om, om de skulle rejse herover, men vi besluttede, at det skulle de ikke. Det er vanskeligt, når man skal sidde i bus og alt det. Vi savner vores børn. Det er en absurd situation, vi er i.

Hvad har været godt denne påske?

– Min kone og jeg har et rigtig fint sammenhold. Vi har været på ture, og vi har været ude i haven sammen. Hun arbejder som sygeplejerske, men har haft fri i nogle dage. Vi har været meget tætte og brugt mere tid sammen. Det er det der sker, når man er i den her mærkelige, emotionelle situation, hvor der er frygt for at man kan blive syg. Man rykker tættere sammen med de mennesker, som man nu kan være tæt sammen med.

Hvordan tror du, vores liv bliver anderledes fremover?

– Det ved jeg ikke om det gør. Efter noget tid kommer vi ovenpå igen. Måske vil vi være gladere for de små ting i livet. Når man lever under den her trussel, lærer man at være glad for dagligdagen og ens helt almindelige liv. Se nu ud her. Jeg bliver så glad af de skønne farver. Havet er så blåt. Jeg tror, vi bliver ekstra skarpe på den slags oplevelser.

Ellers tror jeg ikke, at vi kommer til at ændre ret meget. Forhåbentligt kommer der snart gang i hjulene i samfundet igen. Det er tankevækkende at luften er blevet så meget renere rundt omkring i verden i de store byer og industrisamfund. Men den skal nok nå at blive forurenet igen.

Er der noget, der har ændret sig for dig?

– Jeg er pensionist, så jeg laver stort set det samme, som jeg plejer. Jeg læser bøger, giver mig god tid til avisen og bruger tid på at gå her og slibe på min båd, som jeg gør i dag. Får en god snak med konen. Men jeg savner at kunne rejse frit. Vi skulle have været til Mallorca her i april, men den er blevet skubbet til engang i maj. Måske bliver det også ændret. Og så savner jeg at kunne se børnene.

Hvad synes du, skal åbne som det første, når landet genåbner?

– Det kan jeg ikke tage stilling til. Det er op til myndighederne. Men jeg kunne godt tænke mig at kunne komme på restaurant og café igen. Og så til frisøren, for jeg trænger snart til at blive klippet. Men det er op til eksperterne. Dem må vi stole på.

Hvad tror du, vi har lært af det her coronaforløb?

– Jeg tror, at alle har lært, hvor stor betydning samvær med venner og familie har. Man får virkelig øjnene op for, hvor vigtigt det er at kunne være sammen med sin familie.


Mette & Kjartan Butzbach med børnene Villy og Harry. Rønne.

Hvad har været den bedste oplevelse i påsken?

– Harry bliver fire år på torsdag, men der starter han i børnehave igen, så vi holdt fødselsdagen i haven i går. Vi var udenfor så Kjartans bror, hans kæreste og kærestens datter kunne komme forbi. Det er de eneste folk, vi har set i lang tid. Datteren er seks år, og er en af de eneste legekammerater Harry har kunnet se. Han var så glad. Han løb rundt og råbte ‘hurra!’ om morgenen før vi fik gæster.

Er der noget, I har været nødt til at aflyse her i påsken på grund af covid-19?

Kjartan: – Jeg skulle have været på jagt i Grønland i ti dage med min bror. Vi skulle have været i området omkring Nuuk, hvor nogle venner har en jagthytte. Men det blev aflyst. Vi er afsted hvert år, så jeg tror vi kommer af sted igen næste år. Ellers skulle vi have haft børnenes mormor og morfar på besøg. De bor i Roskilde, men har et hus herovre, så de plejer at komme og holde lang påske på øen, men det blev det ikke til i år. Så vi Skyper ligesom alle andre.

Hvordan tror I, vi kommer til at gøre tingene anderledes efter coronakrisen?

Kjartan: – Jeg rejser meget i mit arbejde, og er ude og besøge kunder i verden. Blandt andet Indien og Mellemøsten. Men verden kommer til at være lukket i lang tid endnu, og vi kommer ikke til at kunne rejse lige så meget i hvert fald resten af året. Det betyder, at vi skal prøve at arbejde anderledes og klare mange flere ting via Skype og den slags.

– Derudover tror jeg, der kommer til at ske et eller andet ved de internationale samfund. Hele måden vi producerer ting og handler med hinanden på er ret sårbar. Det er noget, som vi skal finde ud af at gøre på nogle andre måder. Men hvad det er, det kan vi ikke se endnu. Det kommer længere henne.

Er der noget, der kommer til at være anderledes i jeres liv?

Mette: – Jeg er på barsel, så det er ikke noget, der har grebet voldsomt ind i vores liv. Kjartan er mere hjemme lige nu. Jeg tror, vi kommer til at Skype mere med børnenes bedsteforældre. Vi har fundet ud af, hvor sjovt, det egentlig er.

Hvad savner I mest?

– Vi savner alle vores hverdag. Harry især savner sine venner i børnehaven. Vi savner rigtig meget at kunne se bedsteforældrene. Kjartans forældre plejer vi at se et par gange om ugen. Mormor og morfar kommer måske en gang om måneden. Det er hårdt at have de her familierelationer på afstand.

Hvad håber I, bliver det næste der åbner efter skoler og daginstitutioner?

– Vi skal have åbnet for de små virksomheder. Det kan ikke overleve, hvis der ikke snart sker noget. Restauranter, frisører og den slags. Alle de virksomheder, der er ved at knække nakken, skal i gang, så det her ikke får større økonomiske konsekvenser end højst nødvendigt.

Hvad tror I, vi på Bornholm har lært af hele det her forløb?

– Hvor afhængige vi er og turister og mobilitet til og fra øen. Smittemæssigt tror jeg, vi er sluppet nådigt, fordi vi ikke har haft internationale gæster. Men det er spændende at se, om danskerne kommer til at holde ferie i Danmark i år. Hvis de gør det, så bliver de økonomiske konsekvenser måske ikke så slemme. Jeg tror også, vi har lært, hvem det er, der holder hjulene i gang i samfundet. Det er dem, der sætter varer på hylderne, dem der passer på de syge, chauffører og den slags. Alle dem der bestrider jobs, der ikke tjener det helt store sammenlignet med en topchef, men som løfter vigtige samfundsopgaver. Det er også dem, som er mest udsatte, fordi de er af sted og på arbejde hver dag. Vi håber, det bliver ordentligt værdsat og belønnet, når vi kommer videre. Giv dem noget ferie og ekstra løn, når det her er overstået, så de kan mærke, at de bliver værdsat for den indsats, de gør nu.