Stafetvandringen fortsætter langs klippekysten

NATUR
Med denne serie af weekends-naturture er det min tanke at komme hele Bornholm rundt langs kysterne.

Seneste tur var en afstikker til Døndalen, og derfra fortsætter vandreturen, men forlader cykelvejen for at følge stien langs kysten mod Helligdomsklipperne og derfra over Salene til Gudhjem. Hele ruten er på seks kilometer, og varer cirka tre timer.

Inden Helligdomsklipperne møder man stien fra Bornholms Kunstmuseum og går ud til en flot udsigt over den berømte klippekyst.

Helligdomsklipperne kaldes en længere strækning på op til 22 meter høje, forrevne klipper. Her findes dybe spalter og lodrette klippeformationer med stor variation, som skyldes, at klippernes revner har været dækket af løsere bjergarter, der er spulet væk af havets bølger. Vind og vejr får ligeledes klipperne til at smuldre, især om vinteren. Under klippeformationerne findes flere grotter. Nogle ligger over havets overflade, andre under, og dem kan man svømme og sejle ind gennem.

Den sidste kaldes Våde Ovn, og de andre Tørre Ovne. Den dybeste er Sorte Gryde med en længde af 60 meter, og via en lang trappe oppefra er der en gangbro til grottens snævre indgang.

Husk en lommelygte, der er meget mørkt! Flere meter inde fører en jerntrappe nedad, den ikke ses uden lygte. Med lyset kan man lede efter grotteedderkopperne, der også findes om vinteren, da temperaturen er den samme hele året. Hvis man er heldig, hænger der æg-spind i loftet og ligner små bordtennisbolde.

En gangbro under klipperne fører frem til grotten "Sorte Gryde".

Historien om Helligdommen

Navnet henviser til noget helligt. Gennem middelalderen var der en hellig kilde, som folk omkring sankthans besøgte, da man mente, at kildens vand kunne helbrede alle sygdomme. Der blev endda anlagt et kapel for de troende.

Desværre var den "hellige kilde" snyd. Den var en naturlig hulning i klipperne, en "jættegryde", som i stormvejr blev fyldt med havvand og lignede en døbefont. Men nogle gange bliver troen til overtro.

Til gengæld blev klippekysten værdsat af 1800-tallets kunstmalere, der syntes, naturen var så romantisk. For at bevare noget af det "hellige", opkaldte man klippeformationerne derefter: "Himmerigets Port", "Apostelens heste," og engang var "Alterlysene" to slanke og høje klippepiller – i vore dage "Lyseklippen," da den ene pille er eroderet væk.

"Lyseklippen" er en isoleret granitpille, men udgjorde for mange år siden to, der blev kaldt "Alterlysene".

Vandreturen langs kysten
Helligdomsklipperne er naturfredet og ejes af Danmarks Naturfond.

Man begynder turen ad stien mod øst. I begyndelsen går den højt over klipperne, men flere steder fører små stier ud til mindre afsatser med flotte udsigter. Der er meget glat om vinteren, så bliv på stien og led efter de lokale vandrefalke. I flere år har der ynglet et par på klipperne, og kan ses hele året. Især når de jager langs kysten med stærk fart.

Kort efter ses et stort åbent område med græsplæne, Bornholmerpladsen, hvor der både findes toiletter og en bygning med halvtag. Derefter fører stien nedad til kysten, og man møder et natur- og kulturlandskab. Det er Røstâ (Røsted). Her findes en privat ejendom, fårefolde og lave klipper med en havn og mole.

Herfra går stien videre langs den lave klippekyst, og et øjeblik efter kommer et højt isoleret klippeparti, der kaldes for "Stevelen". Efter det smukke parti går stien gennem regulær skov og møder et andet klippeparti, hvor stien føres gennem. Det er "Sølvklippen." Navnet skyldes klippernes grå lav der næsten ligner sølv. Derefter kommer Salene og bugten med en gammel skanse fra 1800-tallet og en primitiv campingplads.

De mærkelige kraterrøser på strandvoldene i Salene.

Salenes natur og kulturminder
Engang var Salene et velbesøgt badested med sandstrand, hotel og restaurant. I dag er sandet væk, det er turisterne ligeledes, men ikke dem alle. Der er dybt vand tæt til stranden, så stedet er meget besøgt af lystfiskere, der håber på fangst af havørreder.
Direkte i strandkanten findes en af øens mest spændende geologiske gåder. Her findes nemlig en samling af vandreblokke, der ligner hvaler, hajer, søløver og skildpadder. Stenene er poleret blanke af strømmede vand oppefra af isen efter istiden, eller af en kraftig strøm af smeltevand langs kysten.

Ved Bobbeåen går man over broen. Nede i åen ses ofte store havørreder, de kan ikke komme videre og gyde, da der er for lidt vand i åen. Det gælder desværre for mange bornholmske åer i denne vinter.

Herefter er man fremme ved det åbne område af Salene med sommerhuse, og stien fortsætter gennem skoven til Gudhjem.

Fossende vand har formet kystens vandreblokke til fantasidyr. Her en søløve.

Mærkelige kraterrøser og fundamenter

Ved det sidste sommerhus går en mindre sti til venstre ud til kysten med alle sine strandvolde af rullesten. Her findes et gravfelt fra jernalderen med 30 såkaldte kraterrøser.
De cirkelformede røser er hule som et krater og findes tilsvarende på Balka Lyng samt i Sverige, men ikke andre steder i Danmark. Engang mente man, at røsens kraterform skyldes, at stenen var sunket ned over graven, men årsagen er ældre tiders udgravning. Der blev i 1888 fundet nogle få skeletdele fra jernalderen, men intet andet.

Ved den største kraterrøse ses tydeligt to stenfundamenter til lange huse eller bygninger. Den længste på 25 meter, og begge er en gåde. Måske er det resterne af svenske fiskerhuse fra 1700-tallet. Dengang havde svenske fiskere flere steder langs øens kyster fået tilladelse til anløb for at rense deres fangne sild inden saltning. Måske var "Svenskehavn" syd for Aarsdale et sådant sted, det kunne det også være ved Salene.
Det kan dog også være, at stenhusene er endnu ældre. På gamle matrikelkort fremgår det, at en stor del af Salene engang tilhørte Vallensgård syd for Almindingen. Sveder Ketting var i 1500 lybsk høvedsmand på Bornholm og ejede dengang den store gård. Fra ældre skrifter ved man, at han for egen vinding og indtægt opførte flere sildesalterier ved øens kyster, blandt andet Listed. Måske var fiskerhusene i Salene hans ejendom.

Gudhjem er omgivet af en smuk natur. Her ses de forrevne klipper ved serpentiner-vejen.

Turen fortsætter til Gudhjem
Man følger stien op gennem skoven, over skrænterne, og snart går man langs kanten af marken.

Hundrede meter efter ses fire markante bautasten med en formidabel udsigt over havet. De er fra jernalderen, og man kalder dem "Hestestenene". Måske skyldes navnet, at de udefra havet minder om heste, eller også ofrede man heste til guderne herfra. Lokalt fortælles et sagn om en brudekaret med heste, der forulykkede på tragisk vis netop her.
Under alle omstændigheder er udsigten over Salene og Helligdomsklipperne er smukt syn.

Derfra følges stien gennem det åbne terræn mod Gudhjem, og undervejs passeres en høj isoleret klippe med stentrappe til toppen. Den kaldes "Røverborgen". Navnet skyldes Gudhjems første turister i slutningen af 1800-tallet. Herfra kunne de om morgenen se solopgangen mod øst, og samme aften se solnedgangen over havet mod nord. Solen blev måske årsag til byens navn, allerede i jernalderen var solen guddommelig.

Hjemturen kan foretages med bussen. Om sommeren afgår den fra Strandvejen hver time. Der er også skibet "Thor", som mange gange om dagen sejler fra Gudhjem til Helligdomsklipperne. Når guderne vil det.

God tur.