En 51-årig social- og sundhedsassistent fra Allinge er dømt skyldig i at have misbrugt sin stilling til at stjæle, i dette tilfælde, smertestillende piller. Den dømte kvinde arbejdede på Plejecenter Snorrebakken i Rønne, hvor hun stjal 10 smertestillende piller fra et aflåst medicinrum på plejecenteret. Det gjorde hun i dagene fra den 12. februar til den 15. februar.